Suslings nytår

Ungerne er afsat forlængst. Dj Brockhouse er draget afsted til kyssehimlen hos sin udkårne (som han nu vil giftes med!!) og Skumfidusen tripper rundt med guld på neglene og i en gudindesmuk kjole med draperinger og guldbroderier ved taljen - snart klar til at fejre det nye år med sine venner.

Vi var også inviteret ud, men vi takkede pænt nej og går i stedet og gnaver og smælder af hinanden. Det har vi gjort de sidste tre dage og det fortsætter vi sikkert med henover østers, skovdue med estragon-fløde-vermouthsosse og resterne af julekagen. Når vi skåler i martini, vin og til sidst champagne, vil vi skælde og smælde og fortælle hinanden om alt det, den anden gør galt og som det gamle ægtepar vi er, vil vi som sædvanligt ende med, at sige til hinanden, at vi elsker hinanden og ikke vil bytte for en million.

Skal sandheden frem - og det skal den jo - så handler det her jo ikke om ham og mig - det handler om Det. Det at vi egentlig ikke gider småborgerlig limbo, hvor den ene dag tager den anden. Vi gider noget mere, noget andet, noget jais ne sais qou? Meget muligt, at andre finder trøst og indhold i gentagelser og traditioner. Vi gør ikke. Men hvad sætter man istedet? Og det er vel det, der binder os sammen. At ville noget andet. Udfordringen er så, at finde dette andet.

Nå, men det er jo ikke meningen, at man skal tampe løs i eksistentialisme. Det er alt for stort et billede at male op. Der er jo også de små ting:

• Skal tabe mig ti kilo, så jeg kan dele tøj med Skumfidus. Dels får jeg mit eget ret dyre tøj tilbage, dels har hun købt sig flere gudindesmukke kjoler, som også lige er min stil og så kan vi dele lige over
• Skal have skaffet mig job med penge - helst job med mening. Har en plan, har været megatæt på flere gange, må fortsætte kampagne
• Skal have mere sex og kærlighed i tyveti. Det har skrabet bunden en anelse mere, end jeg synes, jeg fortjener
• Skal fortsætte bageriet. Har været fantastisk at opdage, at det kan jeg og jeg er god til det
• Skal have nyt køkken. Har ventet på det i nu tre år. Lejerbo og Københavns Kommune sadler ikke samme dag som æggene er lagt
• Skal bevare smilerynker og opadvendte mundvige og indre ro uanset, hvad tyveti bringer. Den ro jeg har fået i år har været alle manglende lønudbetalinger værd
  

Hvad der ellers kommer ser jeg bare frem til. Det skal nok blive ok.

Godt nytår til alle!

Susling ser mod stjernerne

Jeg så den mest fantastiske stjernehimmel i går! Jeg har ikke en dyt forstand på stjernekonstellationer og hvornår de optræder, men kombinationen og sammensætningen lignede Karlsvognen. (Hæng mig endelig ikke op på det.)

Hvis jeg nu var sådan en, der spåede i kaffegrums eller kyllingelevere eller bare var en urkvinde, der stod i mit bjørneskind uden for hulen og tænkte ur-agtigt, så ville jeg tage øjeblikket som et tegn. Måske et tegn på, at mit liv skal køre i en anden retning? Eller måske, at hele verden skal køre i en anden retning (nu bevæger jeg mig vist ud i noget med store armbevægelser!) . Men mener da nok, at regeringen skal køre i en anden retning. I hvertfald har 25 økonomer udtalt, at vores sidddende regerings økonomiske politik, har kørt DK i en retning, der sender os små herredbeboere i en dybere krise, end de andre lande, vi sammenligner os med. Og det er jo ikke så godt. Her bør der bestemt styres væk fra afgrunden.

Det kan jeg så ikke lige være med til, for jeg er jo mere eller mindre kørt ud på et sidespor p.t. Men det er så vel det, jeg skal navigere væk fra, forudsat stjernebilledet altså var Karlsvognen.

Susling om at tage sig selv seriøst

Sol over Gudhjem og lidt København. Skøjteløberne på den anden side af havnen på den nyanlagte skøjtebane, der næsten gør det ud for en nisselandsby størrelse large, set gennem mine stuevinduer. Praktisk, at man ikke sådan behøver at arrangere den slags mere. Mennesker på gaden og en by, der er begyndt at summe igen og en jul, hvor jeg for alvor kan mærke, at mine børn er blevet store. Ingen gaveplagning og en hånd med til forberedelse af julemaden.

I dag er vi vågnet op og jeg er kommet ud af nattøjet. Ovnen er ved at blive renset, så jeg kan bage brød og en vaskemaskine tøj står og snurrer. Jeg er meget tilfreds med sådan, at have taget julen i egen hånd. Men jeg ved også, at januar lurer. Med lidt mindre på kontoen, end der bør være og 12 spritnye måneder, der står og skriger mig ind i ansigtet. "Brug mig, brug mig!" hviner de og det må jeg så tage stilling til. Man skal jo for dælen bruge sit liv og helst ordentligt. Få suget alt ud af de timer, man nu har fået tildelt. Men det tager jeg fat på, når julelimpodage og overforbrug er forduftet.

Suslings julefred

Hårh, sidder her med maven fuld af for meget af det hele og er aldrig kommet ud af nattøjet. Er stadig helt rørt over, at ha' en søn, der bliver glad for at få to par lange underbukser i julegave (han fik selvfølgelig også en masse andet) og en datter, der summer af lykke over en topmadras og en mælkeskummer (hun fik selvfølgelig også en masse andet). Er også helt rørt over, at Svigermor var blidheden selv og at Svoger snakkede til han gik kl. ca. 4.00 i morges og især rørt over, at han er kommet sig over sin skilsmisse.

Faktisk summer det helt i mig over min lille familie. Min bror og alle hans, som vi var sammen med den 22. Gammel-Moster, som var for træt til at komme juleaften, men som vi også så ude hos min bror og som jeg er i telefonisk kontakt med løbende. Min gamle søde nabo, der har holdt jul helt alene, men som da skal ha' et lille stykke af min julekage, når jeg en gang i morgen tidlig kan ånde nogenlunde normalt igen og er sprunget ud af nattøj, briller og konstant morgenhår. Kan jo ikke vise mig offentligt sådan her, vel.

Men faktisk sker der jo underlige ting ude i verden, mens vi andre er tæt på at blive tvangsindlagt på gastrointeritisk afdeling eller får julerøvet vores hjem. F.eks. så går irerne da helt amok i bodsgang. Så lige at fire biskopper nu var trådt tilbage pga. pædofili og de undskylder og undskylder derovre. Det gør kineserne til gengæld ikke. De fængsler bare hinanden i 11 år pga. noget på internettet, når de ikke lige dyrker dødsstraf eller udvikler produkter, der slår spædbørn ihjel. Men de har jo sådan set også en tusindeår lang tradition med at være onde ved hinanden og må jeg tilføje onde ved os. Var da vist bl.a. dem, der blokerede for en klimataftale, der rykkede. Lang-tung-ting at trækkes med der.

Nå, nu er ungerne skredet begge to. Der er lige nogle venner, der skal plejes. Jeg kravler til gengæld tilbage på sofaen og tuner ind på kanal 6, hvor de sender:"The Alamo". Vist også noget med noget ondskab og død. Bliver jo nødt til at ha' bare lidt modvægt til alt det her lykkesummen. Men tror nu nok, jeg kan finde lidt tid og energi til at kysse på gemalen på et eller andet tidspunkt, når jeg har fordøjet. Damn skulle ikke ha' taget det ekstra stykke flæskesteg!
Nå, hvad...er det ikke noget med, at man skal spise så meget af alt det vamle kødhelvede og sovs i kaskader, at man på et tidspunkt sværger, at man aldrig rører det stads igen?

Julefred til jer alle!

Susling ønsker god jul

Kan I alle sammen ha' en rigtig god JUL!



PS. Tag julen i jeres egen hænder og lad ikke julevandaler og sure familiemedlemmer ødelægge et par rare limbodage. Og lad nu være med at spise for meget.

Suslings ønskeliste

Nå, efter at have stridt mig gennem den vinterplaskede indre by - i flere omgange -og er blevet gået ind i af diverse forstads- og provinsboer på juleshopping, der bare ikke kan begå sig på københavnsk (MAN STØDER IKKE IND I ANDRE OG MAN VIGER PLADSEN FOR HINANDEN!) (Lige bortset fra Mette Frederiksen m. søn. Hun gik meget diskret) og efter at have købt gaver til alle andre med stor og altomfavnende kærlighed på, plus dem som Gammel-Moster ikke kan overskue at købe. Ja, så opdager jeg, at jeg selv helt har glemt at lave en ønskeseddel.

Det sgu sandt! Jeg er transmorfet til en selvudslettende hausfrau, der sætter alle andre før sig selv. Det har jeg det egentlig ikke så godt med, for hvornår forsvinder jeg så under gulvbrædderne? Det går virkelig ikke. Men da jeg samtidig godt kan se, at jeg ikke får det store i år (får man jo ikke uden ønskeseddel, vel) så kan jeg lige så godt ønske mig månen eller noget.

Suslings ønskeliste

• Et sanatorieophold i det gamle Østrig-Ungarn helst med smukke unge garderhusarer
• Fred på jord
• Et regeringsskifte (ikke at jeg tror det ændrer det store. Men lidt bedre kan det da blive)
  
• Hårelastikker (de forsvinder sporløst)
• En øjenåbner til alle materialister og egocentrikere
  
• Drastiske klimaforanstaltninger
• Et job, der gør mig glad og som jeg finder mentalt tilfredsstillende
• Et skattevæsen, der ikke plukker mig i det nye år
• Unger uden kærestesorg
• Hyrdetimer med min elskede
• Lidt mere sandhed og rationale blandt folk
• Lidt mindre DF på skærmen (så lidt som muligt, tak)
  
• Et byøkologisk hus
  
• At få repareret mine gear på cyklen
• Strømper, der aldrig går hul på

På forhånd tak.

Susling

Susling siger: Young love

Skumfidusen går rundt og sørger lidt og Dj Brockhouse kører tværs over Sjælland flere gange på en uge, for at være sammen med sin udkårne.

De er kort sagt godt i gang med kærlighedens mange sider.

Det er nu ikke sådan, at Skumfidusen er helt nede, men bruddet med Cykelmyggen har gnavet lidt i hendes selvværd. Nu går hun pludselig rundt og synes, at hun er for tyk og forkert. Kun i glimt selvfølgelig. Men alligevel. Det er jo ikke noget en mor kan gøre så meget ved. Heldigvis har hun venner, der kan og det hjælper især, når en af hendes mandlige skolekammerater siger, at de fleste drenge i omgangskredsen er ret vilde med hende, og at de synes ham Cykelmyggen, da må være godt åndsvag.

Personligt går jeg ikke ind for, at man skal finde sit selvværd gennem andre - og da slet ikke en mand/mænd. Det troede jeg sådan set også, at jeg havde lært min datter - at man skal finde den slags i sig selv. Omvendt kan man jo ikke helt sige sig fri fra det faktum, at man bliver smukkere og stærkere via andres kærlighed. Vi er sociale dyr og jeg kan da godt mærke, at jeg bliver gladere for min krop, når Anders stryger den.

Det jeg godt kan spekulere lidt på sådan kærligheds wise, det er, om vi som forældre måske har sat barren lidt for højt? Vi er jo ungdomskærester og har formået at holde sammen i rigtig mange år. Det er det ungerne er vokset op med og det er det, de selv søger. Det er jo bare ikke alle forundt og så skal der kysses nogle frøer, før det hele falder på plads. Hvis det overhovedet falder på plads. For hvad nu, hvis den, der er det perfekte match, går rundt i Japan eller er gift med en anden?

Lige nu synes Dj Brockhouse, at han har fundet det perfekte match og skøn det er hun. Både med kontaktlinser og briller. Både med sat hår og rodet sovekammerhår. Når hun hyggenynner og når hun sidder med store klare og tænksomme øjne og fortæller om sine fremtidsplaner.

Lige som Cykelmyggen havde, så har hun en plads under min vinge. Men kors, hvor bliver man ked på mor-måden, når de flyver væk igen.

Susling om juletraumer

Jeg glæder mig i denne tid,
der falder julesneen hvid
og jeg har migræne på kvalmeniveau,
helt ned i den yderste tå...

Gammel-Moster har lagt sig med alt
og jeg er tæt på at blive kvalt.
For nu skal jeg også sørge for hendes pakker.
Kors stik mig for fanden en klonet makker

Om hun kommer til jul, ved vi ikke
og det eneste jeg kan gøre er at nikke.
Især når hun snakker om sin sygdom i detaljer,
så er det lige før jeg brækker mig i baljer

Og så er det lige det med ungernes gaver
hvert år er det noget, der gnaver.
For jeg bestemmer altid med et sug ,
at nu skal det være slut med alt det overforbrug.

Og når jeg så står der og pakker gaverne ind,
så rammer den dårlige samvittighed mit sind.
Bliver de skuffet, bliver de glade?
For jeg vil så gerne give dem mere end det flade.

Det er jo næsten kærlighed man giver,
eller det er vel sådan det bliver.
Eller om ikke andet sådan, det er bestemt.
Det gør mig sgu ærlig talt lidt beklemt.


PS.
Har jeg sagt, at jeg godt kan lide nogle ting ved julen? At pynte juletræ f.eks. At se Fra alle os til alle jer kl. 16.00 juleaftensdag og slutte af med Midnatsmessen fra Skt. Peterskirken. Næste år rejser jeg sgu væk. Men det siger jeg jo hvert år.Suk!

Susling afklimatiserer

Nå, I troede nok, at jeg ville holde op med at baldre op om klimaet, fordi klimattopmødet er slut og så er den potte ude og det er ikke længere chick at tale om den slags. Men nej! Det er da nu, vi skal i gang for alvor.

Hvad gør du egentlig selv? Har du slukket for gulvvarmen? Skruer du ned for varmen og går i sutsko? Har du skrottet co2-plagen på de overdimensionerede hjul? Har du kødløse dage? Laver du flere ting i ovnen samtidig? Bruger du eftervarme? Slukker du på remoten eller på kontakten? Husker du at slukke for internettet om natten, når alle sover? Rejser du stadig til Thailand eller på klam charterrejse? Tænker du over, om du overhovedet har brug for endnu et stykke tøj? Bruger du tørretumbler, fordi det er nemmest?

Hvad gør du egentlig? For selv om det ikke sker i den takt det skal på nationalt plan eller globalt plan, så sidder der da en hel del helt almindelige af jer, der bør gribe i egen barm og se på, om ikke egen komfort står i første række og også må vide, at den komfort bare ikke kan fortsætte.

Og det her er ikke så meget for det globales skyld eller indbyggeren på Tuvalu, men netop for jeres egen skyld, hvis I vil bevare bare en flig af komfort på lang sigt. Siger det bare.

Nå, men nu skal man ikke løbe rundt og lege sidste dages hellige, det kan man jo tids nok blive. Nu står julen for døren og selv om jeg hvert eneste år sværger, at det skal være anderledes, så ender jeg op med at holde enke-skilsmissemændjul. Det er jo da sådan set ok, men det er lidt enerverende, at den slags holder på de traditioner, vi godt gider at bryde i vores lille familie på fire. Men...jeg hedder ikke Susling for ingenting, derfor sniger jeg hvert år noget nyt ind, der gør, at man ikke er ved at dø af traditionskvalme. For nogle år siden introducerede vi rødkål på en mere frisk måde og grønkålssalat som tilbehør. Især grønkålssalaten er blevet et krav og nu er det så også blevet en skide juletradition.

Meget enkelt i øvrigt:
Frisk grønkål -finthakket
Granatæbler
Appelsiner og appelsinsaft - friskpresset

Det var det.

I år har jeg så prøvet at bryde med desserttraditionen. Det går ikke helt. Så nu er vi på en kombi. Jeg indfører: New Zealansk Julekage og de har bare at spise den! Mandlen spiller vi sgu kort om.

New Zealandsk Julekage

450 gram rosiner (en blanding af lyse og mørke)
159 gram dadler, grofthakkede
150 gram lyse abrikoser, grofthakkede
75 gram sukat
1 dl mørk rom
2spk appelsinsaft
5 æg
250 gram farin
250 gram smør
200 gram mel
1 tsk kanal
½ tsk reven muskat
1 tsk vaniljesukker
1 nip salt
100 gram valnøddekerner, grofthakket
½ dl cognac

flormelis
2æggehvider
sukkerkugler til pynt

Kom frugten i et glas. Hæld rom og appelsinsaft over og lad det stå et døgn med tætsluttende låg. Vend glassen en gang imellem, så væsken fordeles.

Pisk æg og farin sammen, tilsæt letsmeltet, men ikke varmt smør og rør frugtblandingen i. Nland mel med krydderier og valnøddekerner og kom det i. Rør dejen sammen.
Læg to lag bagepapri i en springform (24 c.)Klip papiret så det passer til formen til bunden og klip to baner så det passer til formens kant. Fugt papiret så det sidder fast. Fyld dejen i og slå formen mod bordet, så så dejen falder til. Stænk 2 spk. vand over kagen og sæt formen på et lag aluefolie på en rist på nederste rille i forvarmet ovn - 150 grader.

Bag 2 timer, efter 1 time skal du lægge et stykke bagepapir løst over kagen, så den ikke bliver mørk på overfladen.
Tjek kagen efter inden de to timer med en strikkepind eller kødnål. Hænger noget ved skal den ha' 10 - 15 min.mere.

Hæld ½ dl cognac over. Pak kagen i folie + et par viskestykker og lad den stå i 2 døgn. Tag den derefter ud og glaser den.

Glasur:
Rør æggehvider med flormelis. Smør et tyndt lag på kagen og lad det stivne.
Tilsæt mere flormelis til resten af glasuren og rør til det er tykflydende. Fordel glasuren over kagen, lad den tørre, pak kagen ind i folie og opbevar den køligt.

Susling goes climatic X

Hvad sagde jeg! Snak og ingen handling. Men nok et par runder til. Men man må sige, at det er positivt, at USA og Kina er seriøst på banen nu.

Og skal vi blive enige om, at Kongen af Herredet - lille Lars -på trods af sine nye habitter, ikke kan fylde dem ud? Det er måske nemt nok at tryne Herred-tinget år efter år. Men man kan ikke overføre den slags til storpolitik.

Jeg vil være en del af den store verden. Det har rent faktisk været en fornøjelse med alle de fremmede folkslag, jeg har mødt på min vej. I metroen, på rulletrapper, på gaderne. Det har suset og summet og det er pludselig gået op for mig, at jeg måske lever og bor det forkerte sted. Er ikke helt sikker, for det Danmark jeg holder af og har været stolt af i mange år, er der jo stadig et sted.

Men for pokker, hvor er det skægt at stå bag nogle kinesere og pludselig indlede en kort international samtale eller stå i en overfyldt metro med selvbevidste afrikanere, latinamerikanere, franskmænd og amerikanere og ikke føle sig forkert, snarere tværtimod. At se Greenpeace sejle gennem havnen med store bannere. At være vidne til Greenpeaces happening i anakronismistan. At Bubber bliver anholdt! Ha, ha...Gang i gaden. Det er lige mig.

Her bliver da helt stille bagefter. Næsten for stille.


Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Claus Toksvig, er han egentlig død?)

Susling goes climatic VIIII

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hele klimaproblematikken og da slet ikke de finere nuancer. (Selv om det da vist er blevet en folksport, at mene noget uden at have sat sig ind i detaljerne.) Men altså et eller andet siger mig, at det er meget godt, at man ikke når frem til en klimaaftale i denne omgang. Jeg tror, det ville være gået hen og være blevet en sovepude. Et NU HAR VI JO VEDTAGET DET HER, så hold-kæft-boljse. Og imens så bliver tilstandende værre og værre. Jeg tror, at verden som helhed skal gå endnu mere radikalt til værks, end der var lagt op til, og det er der så en mulighed for de næste år.

Til gengæld må man da nok konstatere, at nu, mens verdens øjne har hvilet på det lille Herred, så har vi formået, at vise os fra vores bedste side. Lidt knippelsuppe, lidt rodet formandskab og ikke så smarte oplæg til forhandlinger. Jamen er det ikke stort!

Personligt har jeg nydt, at verden har været her og at medierne har været mere berigende og interessante end normalt. Men jeg mærker allerede, hvor det bærer hen af igen. Lidt snekaos, lidt julefred, lidt bandekrig, lidt burkasnak og en hel masse DF'ere på skærmen. Indrøm det. Det har været dejligt befriende, at se andre ansigter og for en gang skyld høre kloge mennesker udtale sig.

Og lad mig i den forbindelse citere Vivienne Westwood: "Buy less clothes. Think each time: Do I really need this outfit?"

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Kan simpelthen ikke komme i tanker om, hvad ham den lækre hedder. Hedder han Rasmus Tantholdt?)

Susling goes climatic VIII

Jeg begynder at blive alvorligt bekymret for, om jeg er ved at udvikle en tinnitus, der lyder som politisirener garneret med helikopterlyde. Der var nu ellers bemærkelsesværdigt stille i byen i går, så'n demomæssigt set. Til gengæld var der så stort besøg af "The Gouvenater", ikke at jeg var inviteret med.

Jeg havde faktisk heller ikke tid, for jeg sidder dybt begravet i en opgave, som skal ud af døren nu. Ellers kommer julen helt bag på mig. Den er jo klassisk, den med, at man går i seng d. 1. december og pludselig, så sidder man søvndrukken en mørk vintermorgen og opdager, at kalenderlyset er brændt ned til nr. 16.

Kan forøvrigt forstå, at der er skandale i Bella Centeret. 1oo-vis af akkrediterede må vente i timevis på at blive lukket ind, hvis de overhovedet bliver lukket ind. Det er da ikke særligt tjekket og jeg begynder faktisk, at tænke om DK overhovedet er gearet til at lege med de store?

Læste forøvrigt, at vores royale Frederik også er med på klimabølgen. Han lærer sine drenge ikke at børste tænder med vandet løbende. Nå, dada. Går de så også alle rundt med store sweatre og sutsko, fordi de sparer på varmen? Kan se Magrethe for mig iført tiara og norsk sweater.

Nå, men i dag er der vist lagt op til store demonstrationer ved Bella Centret. Jeg håber og beder til, at de ikke som sædvanligt forlænger festen på Christianshavn.

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Simi Jan er hamrende cool)

Susling goes climatic VII

OK, hvis der absolut er nogen, der skal kaste med sten og den slags, i protest mod?Til fordel for, hvad?Så synes jeg altså snart, at de skal til at finde sig et andet sted. Det begynder at bliver stereotypt det her. Også i forhold til den medierede fortælling, der snurrer på tv-kanalerne.
Som Skumfidusen sagde:"Nu begynder det, at blive åndsvagt. Det tager jo fokus fra det, det virkelig drejer sig om. De klimaproblemer vi står med er alt for vigtige." Og hun har ret. Jeg er 100% enig med hende.

Jeg vil meget hellere se reportager som f.eks. den fra Københavns Rådhus, hvor 100 borgmestre var forsamlede og diskuterede bæredygtig byudvikling. Det er noget, der batter. Ikke nogle fjolser, der sætter ild til containere i Prinsessegade igen igen. Så vidt jeg kunne vurdere, var det i øvrigt udenlandske aktivister.

Nå, men lad det nu ligge. Min største udfordring p.t. er om jeg har mulighed for at købe julegaver (byen bliver jo mere eller mindre spærret af) og om vi alle kan komme rundt til vores respektive aftaler. Det ser nemlig ikke ud til at blive helt nemt de næste par dage. Men hell, det går nok. Hvad man dog ikke gør for klimaet.

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Erkan Özlan er sgu ret dygtig)

Susling goes climatic VI

Jeg føler mig omringet og indvaderet. Lige nu cirkler der f.eks. en politihelikopter med et kæmpe projektørlys hen over mit område. Cirkler og cirkler rundt og rundt med skarpt lys lige ned på os.

Når jeg ser ud af mit vindue, så kører den ene indsatsvogn efter den anden rundt i min gade og i sidegaderne. Ser jeg op på himlen en helt almindelig decembermorgen, så er helikopterne der. Ude i havnen sejler gummibåde med politi forbi. Jeg går ind for at købe julegaver og hele Magasin er flankeret af kampklædte betjente. De er overalt og i mængder. På hvert gadehjørne og hele tiden.

Skal jeg kunne forstå dette? Skal jeg kunne leve med konstant at være i et visiteringsområde? Skal jeg planlægge mine julegaveindkøb efter, hvornår jeg kan komme gennem byen - hver dag og hele tiden? Skal jeg bekymre mig om, hvad mine unger føler, når de ser dette politiopbud? Skal jeg virkelig ringe op til min mand og rapportere om, hvordan status er p.t. så han ved, om han overhovedet kan komme hjem?

Håber, at det hele snart er overstået og så gider jeg slet ikke snakke om, hvad dette magtopbud koster i co2 og kroner - ører.

Susling, Klimathovedstaden, Blogger.com(Stik mig en sexet udenrigskorrespondent - NU!)

Susling vil ha' sig en t-shirt

Jeg overvejer i disse timer seriøst, om jeg ikke skulle få mig en t-shirt, hvor der står: Jeg er også en lømmel.

Altså mine aktivistdage er for længst slut og faktisk kom de aldrig rigtig i gang, for da jeg en enkelt gang som purung punkpige oplevede at blive jagtet gennem gaderne i det indre København af knippelsvingende betjente, så kunne jeg godt se, at det nok ikke lige var det, jeg skulle bruge mit liv på. Og faktisk er jeg mod vold og voldelige aktioner.

Men nu hvor vi har set lømmelpakken i aktion og ca. 1000 mennesker blev tilbageholdt og kørt i busser til Retortvej med alle klimaburene, så kommer min indre punker frem og jeg finder mig selv råbende og nævesvingende i min egen stue. Man får sgu da lyst til at lave lidt civil ulydighed!

Men bare rolig: Jeg er en pæn midaldrende kvinde. Med pels og perler ovenikøbet (en klimabevidst pels syet af sæl skudt af indfødte inuitter, selvfølgelig!). Jeg gør naturligvis kun det, jeg må. Men det jeg må, kan hurtigt blive mere og mere indsnævret, nu når man tager nærmest politistatsagtige metoder i brug. For er der nogen, der kan forklare mig meningen med, at man også lige snupper nogle hare krishna'er med i knibstangsmanøvren? Eller bare i det hele taget tager bagtroppen af en fredelig demonstration?

Det er så meget muligt, at det er en præventiv handling og det kan der være en vis fornuft i. Men hvad bliver det næste? Betyder det her, at man så ikke længere kan gå med i faglige demonstrationer eller demonstrationer som Velfærdsdemo'en for nogle år siden?

Betyder det her, at jeg er en lømmel, fordi jeg går på gaden sammen med tusindvis andre, når jeg vil markere en holdning?

Stik mig den t-shirt med det vuns!

Susling goes climatic V

Nå, men så var man lige inde og pudse glorien og demo'e lidt for klima'et. Havnede så lige ind i fortroppen med al verdens etniske, sådan ca. bag ved samerne. Det synes jeg så ikke lige, vi kunne tillade os, men Anders mente nok, at den gik. "Vi er jo også etniske!" Og det har han vel ret i.

Og vigtigst af alt: Det galdt saftsuseme om lige at komme væk fra Klesmerbandet. Klesmer for klima! Gys. Jeg ville heller ikke rodes sammen med de italienske hippier med hjemmetygget tøj. Just ain't my style. Prøvede en kort overgang at holde mig til gruppen: Kvinde over 40 for mod klimaændringer. De ville så ikke ha' mig med. Må de blive ramt af hedestigninger. Og pludselig var jeg så ved at rode mig ind i Veganernes hold. (De så altså ikke sunde ud!)

Følte mig generelt lidt sådan misanpasset, men man må jo vise flaget og at man mener noget.
For det gør jeg sgu', selv om mine aktivistdage vist er endegyldigt slut, for det var ikke lige mig megaopbudet af politi fokuserede på. Hallo! Jeg var helt klædt i sort og havde hætte.

Men ok. Indrømmer også, at mageligheden tog over og at jeg drejede ned af en sidegade sådan ca. midt på Christianshavn. Det blev sgu for koldt. (Det var der så en del andre fra Christianshavn, der også gjorde. Sådan er vi. Vi mener en hel masse og så gider vi ikke rigtig mere. Men jeg lover, at jeg tager korte bade, skruer ned for varmen, har kødløse dage, slukker på kontakten, har sparepærer, affaldssorterer, vasker på lave temperaturer, lufttørrer mit tøj, tager trapperne og cyklen, og helst ikke tager fly.)

Det vigtigste var, at jeg blev talt med og jeg lover jer, at jeg aldrig i mine livskabte dage har været med til en så stor demo. Jeg vil skyde på, at vi var 100.000 og der var folk fra alle lande. Jeg så belgiere, franskmænd, spaniere, svenskere, tyskere, kinesere osv. osv. Det er seriøst det her! Meget! (Og så synes jeg, politiet skal tage at slappe lidt af. De dør sgu da af stress på den måde de farer frem. Og nej, politiuniformer er ikke sexede!)

Susling, Klimathovedstaden, Blogger.com (Ulla Therkelsen ser gammel ud).

Susling går et øjeblik i zen-mode

Jeg hørte noget i går, som berørte mig dybt. Jeg har ikke lyst til at komme ind på, hvad det er, men jeg kan sige så meget, at selv om jeg normalt gerne vil være en handlingens dame, så er det her et af de tilfælde, hvor jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op. Hvordan man kan hjælpe.

Nå, men det, jeg hørte, fik mig til at tænke på, at man skal huske at være taknemmelig engang i mellem. Lissom lave sig en lille statusliste med det, som man er glad for og ja taknemmelig for.

F.eks. er jeg dybt taknemmelig for, at jeg har min mand. Jeg er endnu mere taknemmelig for, at jeg har hans kærlighed.

Jeg er taknemmelig for, at mine unger trives og har råstyrke til også at klare modgang. F.eks. sagde Skummisen i går: "Mor, for første gang i lang tid er jeg rigtig glad!"

Jeg er taknemmelig for, at Gammel-Moster har det godt og skal hjem til sig selv på mandag. Da jeg tilbød at komme og hjælpe, sagde hun med et lille gnækkende fnis:"Jeg tror, vi denne gang tager det på det offentliges regning." Men hun mumlede også, nærmest henvendt til sig selv:"Gad vide hvor længe endnu man ville kunne gøre det?"

Jeg er taknemmelig for, at mine underboer er begyndt at fyre - endelig. Men vi har også kørt en kuldekamp mod dem. Ja, vi har nærmest prøvet at fryse dem ud. De sparer nemlig som ind i helvede og så er det os, der skal betale regningen.

Jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet har radiatorer, jeg kan skrue op og ned for og at jeg har et badeværelse. Det tror jeg aldrig jeg holder op med at være. Det er nemlig ikke en selvfølge og jeg husker stadig min ungdoms lille slumlejlighed, hvor ilden i petroleumsovnen blafrede, vi tog bad i en balje og vinduerne var dekoreret med isblomster.

Jeg er taknemmelig for at jeg er her - lige her - og ikke bliver ædt op indefra af vrede og fortrængte traumer. At der egentlig ikke er nogen, jeg er vred på og at jeg har fået evnen til at tilgive og forstå andres bevæggrunde og mønstre. De må jo leve med sig selv, som de nu bedst kan, så passer jeg mit. (Fået og fået er nok så meget sagt, mere noget jeg har arbejdet mig frem til gennem årene.)

Jeg håber også, at I andre har meget at være taknemmelig for.

PS. Pladderballeindlæg - I know - men den slags skal jo også til en gang i mellem, sku' jeg mene.

Susling goes climatic IIII

Alle dem, der er helt vildt glade for, at Peter Skaarup har fået gennemtrumfet, at der skal sættes juledekorationer op i Bella Centret her i forbindelse med COP 15, rækker hænderne op.

Personligt tror jeg, at det kommer til at rykke i den grad på klimaforhandlingerne, at alle de delegerede nu bliver hilst af et par juletræer med lyskæder, når de træder ind af døren og at de, når de bliver trætte af de hårde forhandlinger, kan hvile øjnene på røde lys med bånd og en gang grangrene klasket ned i noget ler. Syn's da også vi skal have nogle kravlenisser og den slags! (Ved så ikke lige om en hinduist fra Indien fatter, hvad der foregår. Eller hvad med en buddistisk kineser? Det er jo lissom dem vi seriøst forhandler med.) Nå, men nu har Peter S. da gjort noget for juleklimaet.

Selv har jeg også lige gjort noget godt. Jeg er nemlig gået ned af trapperne, har sat mig på min cykel, kørt tværs gennem byen (ret mange kilometer), er gået op af trapper, har fået at vide, at jeg har byttet om på to dage/aftaler, har taget trapperne ned igen, har sat mig op på min cykel, er kørt tværs gennem byen (ret mange kilometer), er gået op af trapper igen og har svedt så meget, så jeg har skruet ned for alle radiatorer. Det er sgu da co2-besparelser, der vil noget.

Jeg tager turen igen i morgen og imens vil jeg vente spændt på, hvor meget fest, der kommer i gaden i mit 'hood. Det skulle vist gå løs lørdag.

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Egentlig lang tid siden, man har set noget til Lally Hofmann.)

Susling goes climatic III

Sker ikke det store på klimafronten i mit 'hood lige nu. Bortset fra, at det jo altid er hyggeligt, at ha' Greenpeace sejlende forbi flere gange om dagen. Tror dog isbjørnen foran Christiansborg er smeltet nu...nedsmeltet?

Nok tegn på stilhed før storm og noget med, at vi holder vejret til på fredag, hvor klimalømlerne har meldt handling. Det plejer som regel, at inddrage mit 'hood. Det er altid os, der holder fest i gaden. Ja, altså ikke mig, jeg nøjes bare med at spise mindre kød og vaske på lave temperaturer.

Til gengæld kan jeg forstå, at der har været gang i den i en af mine bekendtes baghave. Der ude hvor klimafængslerne holder til. I ved de her små bure, som klimalømlerne skal sidde i, efter de har markeret, hvad de mener. "Nå, så det mener I!" og smak, så kan man komme i et klimabur. Syn's egentlig, de er lidt modige overhovedet at mene noget.

Har forøvrigt stadig Den Skønne boende. Dj Brockhouse er begyndt at se lidt bæløjet ud. Åbenbart hårdt sådan at være kæreste på fuldtid. Nok den megen lokale opvarmning.

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Det var da søren jensme Svenning Dalgaard, jeg så på tv i går! Den pæne mand.)

Susling goes climatic II

Observerede flere små nyindregistrerede hvide varevogne i mit hood i går. De var fuldstændig ens og de kørte hysterisk rundt. En af dem bakkede og smadrede lige ind i en parkeret bil. Men det tog vedkommende ikke notits af. Bilen speedede bare op og kørte i et rasende tempo videre ned af de små gader. I det samme kom to andre fuldstændig ens hvide biler ud fra andre sidegader - i nøjagtig samme hysteriske tempo. En af de kørende råbte ud af det nedrullede sidevindue:"Flyt dig, eller jeg dræber dig!"

Hvis det er klimapolitiet, så tror jeg, at de bliver meget meget udmattede i løbet af bare få dage.

Kan også forstå, at der allerede nu har været to "bombealarmer" med afspærrede gader til følge. Den ene var en glemt taske, den anden en kuffert, der var stillet ud til storskrald.

Måske skulle man overveje en happening, hvor man stiller små kufferter fyldt med co2 rundt på udvalgte steder? (Ai, det tør jeg sågu da ikke!)

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Hvor er Mette Fugl egentlig henne lige nu?)

Susling goes climatic

Kors, kan sgu' da dårligt skubbe mig frem på den gamle cykel for bar' klimaturister. Var også tæt på at glide på r... i smeltevandet fra en isbjørn foran Christiansborg. Og nu har jeg ondt i ørene, fordi samtlige kirkeklokker i min nærhed klimabimlede. For ikke at tale om hende, der i just dette moment synger opera for klima'et et eller andet sted i cph. K.(og det er så nu skiftet til sækkepibe reels for the climate).

Tror mindst jeg er blevet fotograferet syv gange (i den korte tid jeg var ude for at fixe ting på to do liste) af små mørke mennesker med huer og overdimensionerede halstørklæder.
" Woaw...Danish Climate woman on bike covered in seal jacket. So scandinavian!" De skulle bare vide, hvor meget co2 jeg udleder, hver gang jeg smækker et gennemtæsket brød i ovnen! Til gengæld har jeg købt to par organic cotton socks...gæl's det egentlig? Opvejer det hinanden?

Copenhagen Consensus sy'ns i øvrigt, at vi skal droppe, at spare på det hersens co2. "We have other ways..."(eller noget) stod der på en kæmpe plastikbanner. Tja! Hvilke?

Susling, Klimathovedstaden, blogger.com (Savner sgu' Ib René, Cairo!)

Susling siger: Godt at man kan hamre i noget dej

Jeg er nu beriget med en svigerdatter på forlænget weekend. Hun var ellers taget hjem, men blot få timer efter bliver vi ringet op af hendes mor, der lettere beklemt spurgte, om hun måtte komme over til os igen og bo nogle dage. De var nemlig blevet smidt ud af ham, de boede hos.

Et kvarter efter ringer telefonen igen og Gammel-Moster er i røret. Hun fortæller, at hun er blevet akutindlagt og nok skulle blive på hospitalet et stykke tid.

Efter den opringning styrede jeg fuldstændig mekanisk ud i køkkenet. Slog op i min bagebog og fandt det brød, der skulle gennemæltes allermest. Til orientering det franske landbrød, jeg tidligere har skrevet om. Så stod jeg der med mel ud over det hele og tæskede løs i grovdejen. Jeg vred og vendte, hamrede og snoede, rullede og drejede, bankede og slog. Jeg lavede også lige et rugbrød.

Bagefter lavede jeg mig resolut en to do-liste for næste uge. Det er godt at holde snor og systematik, når det ramler for andre, så kan man bedre være der for dem.

Men jeg skal nok også tænke lidt over, om jeg ikke skal supplere min brødterapi med noget meditation og yoga. Ellers så drukner vi sgu i brød!

Susling konstaterer, at moderskabet ikke længere slår til

Jeg tror godt, jeg roligt kan konstatere, at min rolle som mor er nået til et nyt stadie. For hvad stiller man op med en datter, der kommer grædende hjem og bagefter ligger i sin seng og hulker over, at hun og Cykelmyggen ikke mere er et par?

Det er i hvertfald ikke gjort med et spidermansplaster, et pust og en lille trøstesang.

Lidt af en erkendelse, at man faktisk ikke kan gøre en skid. Den sorg må hun selv ride af. Bortset fra det går Cykelmyggen vist også rundt og er dybt ulykkelig.

Var altså ti gange nemmere den gang man kunne bestemme på mor-måden og sige:" Så, nu ser I to lige og bliver venner igen."

Update:

Har været nede og købe en kærestesorgspakke:
1 1/2 l. cola
Cover
Eurowoman
Euroman

Euroman er til Dj Brockhouse (skulle man have købt M! i stedet? Eeeww). Han sørger også. Han har lige fulgt Den Skønne til toget og skal ikke se hende de næste 14 dage. Pfui dælme hårdt at være mor!

Susling over stok og sten

Det går lidt hektisk lige nu og jeg har en to do liste, der er længere end et ondt år. Nu tænker du sikkert:"Hø! Arbejdsløse har da ikke travlt!" Eller måske tænker du:"Nu er hende Susling da gået over gevind på Hausfrau-måden og julestresser."
Men næh, sådan er det faktisk ikke. Jeg er bare vågnet op til dåd og det betyder åbenbart, at den slags tiltrækker projekter. Så nu står der oplæg på listen, sammen med det her mind mapping-noget, hvor jeg skal finde ud af, hvad jeg vil. Plus ansøgninger og netværkning og lidt mere netværkning og mere af den slags.

Meget ville jeg jo nok kunne udskyde til "i morgen", men det er jeg stærkt modstander af, for "i morgen" bliver "i overmorgen" og "i overmorgen igen" og så skal jeg bruge tid på hele tiden at klikke de åndsvage plings fra outlook kalenderen fra.

På min to do liste står der selvfølgelig også: Bage brød. Det bliver jo spist det skidt og i denne omgang er det åbenbart lykkedes mig at lave et, der er forsvundet som dug fra solen. Det konstaterede jeg i morges og sukkede derfor:"Mkay, kan se jeg skal lave et nyt brød."

"Jamen, du hygger dig da sådan, når du bager, gør du ikke?" svarede mit livs udkårne.

"Mrfll," mumlede jeg ud af mine sammenbidte læber.

Så det skal man så åbenbart også lige nå. (Hvorfor fanden fik jeg også lige den idé, at jeg ville været husets brødbagerske?!)

Jeg advarer m.a.o kraftigt mod seneste brød, hvis man ikke gider at stå i køkkenet hele tiden og ælte brød i sit ansigts sved. Personligt synes jeg også, at det er lige lovligt sødt, men det var brandylme populært. Og hvem vil ikke gerne være populær?

Canadisk havrebrød (2 stks.)

2 dl havregryn
1/2 dl sirup
50 g smør
1 spk salt
4 dl kogende vand
50 g gær
1/2 dl vand
ca. 700 g hvedemel

Bland havregryn, sirup,smør, salt og sukker i en skål. Hæld det kogende vand i og rør blandingen godt sammen. Lad den afkøle til den er lunken.
Rør gæren ud i 1/2 dl vand og rør det i blandingen.
Tilsæt det meste af hvedemelet og rør dejen godt. Ælt resten i lidt efter lidt, så meget dejen kan tage.
Dæk skålen med folie og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Del dejen i to, ælt let igennem og læg klumperne i 2 smurte forme (Jeg brugte én stor).
Lad det efterhæve til dobbelt størrelse.
Bag brødet/brødene på 200 grader i ca. 30 - 4o min. (jeg har varmtluftsovn, så 30 min. var nok).
Tag ud af formen/-ne og lad dem/det ligge i eftervarmen ca. 10 min. Afkøl på rist.

Susling: Der kom et brev

Kommer tankefuld og lettere drænet hjem fra job coach, åbner postkassen, tager breve med op, sorterer og ser, at der er en lille pakke imellem adresseret til Skumfidusen. Jeg åbner af princip ikke andres post og lægger derfor pakken ind til hende, så hun kan få den, når hun kommer hjem og glemmer så ellers alt om den.

5 timer efter hører jeg et hyl udefra toilettet (Skumfidusen multitasker altid). Døren bliver smækket op, mens hun stadig sidder der, og hun viser triumferende alle sine frastjålne kort frem til os, der står i entreen. En eller anden har været så sød at sende dem til hende. Og det er jo fint nok.

Men der er ingen afsender på kuverten og frimærkerne er -taaadaaaa - POLSKE!
Jeg bliver straks grebet af krimifeber og ser identitetstyveri og den slags for mig (indrømmer, at min fantasi kan være noget højspændt til tider). Ringer derfor 114 og bliver stillet om til meget træt politibetjent på Station Amager. Jeg fremfører mit ærinde og han svarer opgivende, at vi da bare skal være glade for, at hun har fået sine kort igen. Jeg fremturer og siger, at jeg synes, det er lidt underligt med de polske frimærker. Han udstøder et kæmpe suk, der i den grad kommer fra hjertet og gentager, at vi bare skal være glade for, at der findes gode mennesker. Samtale afsluttes.

Vi har så hermed bestemt, at der findes gode mennesker og ser følgende scenarier for os:

Scenarie 1:
Underbetalt og udaset polsk håndværker finder Skumfidusens pung i container med byggeaffald eller på tildækket stillads. Kender ikke til det danske postvæsen og står for, at skulle rejse hjem på tiltrængt weekend. Har selv datter og fatter sympati for den smukke Skumfidus. Sender kort fra Polen. Snip, snap snude...

Scenarie 2:
Polsk tyv på togt i Danmark. Vender hjem til Polen, men bliver ramt af samvittighedskvaler, da han ser billeder af smuk Skumfidus på diverse kort. Dankort er under alle omstændigheder spærret. De 40 kr. i pungen er heller ikke noget at råbe hurra for og mobil, kamera, samt ipod er forlængst afsat til anden side. Hvad han så stiller op med de sorte ruskindluffer, tørklæde hæklet af Oldemor, to cardiganer med hul i, makeuppung med næsten intet i, Dj Brockhouses hue? Beats me. Men måske er der en, der bliver glad i Polen. Der er vist lidt koldere der, end her....snip, snap, snude.

Kan der være andre mulige scenarier?

Susling skal mindmappe

Nå, for dullan. Nu skal jeg i gang med noget mind map-tjuhej. Min hjemmeopgave i denne uge (har været til job coach) er at identificere, hvad det er jeg rigtig gerne vil jobmæssigt. Ved jo en hel del om, hvad jeg ikke vil og det fik jeg faktisk stor ros for. At jeg var så bevidst og ikke bare var kørt fast i en eller anden selvforståelse.

Hm, hvad jeg vil? Jeg kan da godt umiddelbart komme med et par bud, så'n på stående fod:

• Vinde i lotto (altså stort og ikke bare en klatskilling)
  
• Få et hus i Normandiet og et i Sverige
• Vågne op og opdage, at jeg har tabt 10 kilo i løbet af natten
• Et livslangt årskort til pedicure
• En husalf i en flaske, som jeg kan slippe ud, når huset trænger
• Fred på jord
• Ansvarlige politikere, der godt kan se, at vi bliver nødt til at gøre noget drastisk ved co2-udslippet
• En aquamarin brilliant

Men det er sgu nok ikke lige det, han mener, ham min job coach. Som i parantes bemærket er ret nuttet. Selv om han er lige på og hård, men det kan jeg da sagtens ta'. Ellers ville det jo ikke batte, vel!

Nå, skal ha' fundet noget shareware mind mappingsystem, som kan bruges af fattigr.... Kan jo ikke klistre hele huset til med gule sedler, vel.