Tabernes aristokrati

Så, nu er min aktivering slut. I dag mødte jeg lige op en time og så synes jeg egentlig, at det kunne være nok. Fra en anden havde jeg hørt, at hun havde fået at vide, at de da bare kunne aftale, at hun var mødt op, selv om hun ikke var. Det er da smart! 

Nå, men man kan da sige, at jeg er sluppet for at lave min fremtid i makeroni. Det havde jeg nok ikke helt kunne overskue. Men lidt skete der, for i dag sad der to andre og gloede på deres pc. Da jeg spurgte, hvor meget man egentlig behøvede at komme, fortalte de, at de skulle møde op fire dage fra 9-15 i 2 uger.

Panikken greb mig. Var er noget, jeg havde misforstået? Var jeg overhovedet blevet registreret? Var jeg dømt til at gentage et fremmøde endnu to uger? Ville jeg pludselig miste min dagpengeret, fordi jeg ikke havde gjort det rigtige? Man ved jo aldrig, når man er et nummer i et system. 

Men så var det, at ti-øren faldt: De to andre var på bistandshjælp! Så kan man åbenbart ikke sådan begå sig og selv planlægge sin fremtid. Der skal der håndholdt indsats til, tilsyneladende. Den ene var nu meget begejstret og fortalte med lysende øjne, om de åbenbaringer hun have fået. Den anden stirrede bare tomt ud i luften. 

Selv hankede jeg op i mig selv og min taske, skred ud af døren og priste mig lykkelig for, at jeg som dagpengemodtager åbenbart tilhører tabernes aristokrati og lidt har jo også ret, sku' jeg mene.