kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.5.13

Hvordan aktivering kan ruske op i en sløv padde

Bom! Så var min header væk og jeg forsvandt næsten også. Det kan man godt komme til en gang imellem. Bare så'n forsvinde, fordi man bliver træt som ind i helvedet.

Men helt forsvundet er jeg åbenbart ikke. For jeg er jo stadig et nummer - i arbejdsløshedskøen. Der kan man fandme ikke bare sådan forsvinde. Så nu er jeg aktiveret. I al sin skønne enkelthed går det ud på, at jeg møder op - med min egen computer under armen - locker mig på netværket og så sidder jeg ellers og læser blogs og fb. Jeg behøver kun at møde op et par timer om dagen i sammenlagt fire dage i løbet af de to uger mit "aktiveringsforløb" varer. 

I dag mødte jeg kl. 9.00 dut til min første aktiveringsdag. Jeg er nemlig meget pligtopfyldende. Det synes konsulenten var en kende underligt. "Ja, nå, så er du jo den første," sagde han undrende.

Jeg undrede mig også. Heldigvis dukkede der en anden op 10 min. efter. Eller heldigvis  og heldigvis. Han prustede og stønnede og virkede ikke social på den hyggelige måde. Kort efter kom der også en anden. Han skulle aktiveres i udlandet med sine dagpenge. Det fortalte han i hvertfald højlydt i mobilen. 

På det tidspunkt havde jeg opgivet at lave noget konstruktivt, som f.eks. at researche eller skrive på en jobansøgning. Så det med fb og blogs gav lige som sig selv. Der røg også lidt nyheder ind over. Mens jeg sad der i al min pligtopfyldenhed, gik det op for mig, at der ikke var nogen, der kontrollerede mig. Jeg kunne gøre, hvad fanden jeg ville. Så kl. 10.45 klappede jeg min computer sammen, skred ud af døren, placerede min computer i cykelkurven, cyklede hjem og gik i gang med det, jeg hele tiden havde haft som plan: at skrive en jobansøgning. Fik den også sent.

I morgen har jeg tænkt mig at møde op ved samme tid igen, tjekke fb og blogs, læse nogle nyheder og skride hjem. Jeg skal nemlig nå nogle andre aftaler. Onsdag, torsdag og fredag må jeg godt aktivere mig selv. Og det passer som fod i hose; har nemlig lige nogle ansøgning og noget research, der skal laves. 

Næste uge går møllen i gang igen. Og så har jeg været aktiveret for denne gang. 

Egentlig meget smart, at der er nogen, der sådan kan ruske op i én!

5 Comments:

At 28/5/13 13:06, Blogger Henriette said...

Haha...
Det er næsten lige så grotesk morsomt, som da min kæreste var arbejdsløs og blev sendt i aktivering på Middelaldercenteret, hvor han iført kostume skulle stå og hamre på et stykke koldt jern, fordi han er uddannet smed, maskinreparatør og svejser...

Nå, men godt "systemet" fik fyret op under dig!
:-)

 
At 28/5/13 22:54, Anonymous Susling said...

Henriette, der døde jeg lidt af grin. Har faktisk også set et akut job slået op, hvor man skulle være meget vikingeinteresseret. Det er der da helt sikkert også nogle der er, men det indsnævrer vel på den anden side feltet af mulige ansøgere betydeligt. Med mindre, det ville være noget for din mand, selvfølgelig? Nu har han jo lissom erfaring inden for feltet.

 
At 29/5/13 09:28, Blogger Henriette said...

Susling, jeg tør ikke tænke over, hvad "vikingeinteresseret" dækker over i den sammenhæng.

Smeden endte med at komme i "Bad Standing" fordi han pure nægtede at optræde i kostume - De måtte finde noget fornuftigt håndværksmæssigt, at sætte ham til.
"Der er jo ikke en gang en esse" råbte han indigneret.
Heldigvis ringede hans gamle arbejde, så snart de havde fået gang i hjulene igen, så han er forlængst tilbage i beskæftigelse.

Til gengæld så jeg i avisen, at vores nabo er den, som spiller den spedalske på centeret - jeg håber saftsuseme, hun gør det frivilligt og ikke er i aktivering, for ellers er det humor, som er blevet alt for sort!
:-)

 
At 29/5/13 09:36, Anonymous Susling said...

Åh, nej, åh nej :-)

 
At 3/6/13 11:06, Anonymous Donald said...

Det med fremmøde-tidspunkt mv. kan jeg kende fra min ex's beretning om hvordan det var at være arbejdsløs i en alder af 63 år. Hun kom også til tiden og glædede sig over at man kunne gå tidligt, men først og fremmest undrede hun sig over at hele ideen tydeligvis er at de planlæggende tror at arbejdssøgende har svært ved at komme afsted om morgenen.

Man må - fandt jeg selv ud af engang - stille sin egen dagsorden og sørge for at få noget arbejde fra hånden.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home