Susling: AV! 2

Vågnede op i morges og kunne ikke bevæge højre hånd (skriver lige nu med venstre hånd og næsen). Aner ikke, hvad der er sket! Har jeg sovet på hånden og forstrakt den? Har jeg smasket den ind i noget uden at bemærke det (jeg gestikulerer meget)? Har jeg fået seneskedehindebetændelse? Er det begyndende gigt? Ingen idé, men ondt gør det og jeg skulle hilse og sige, at man bruger højre hånd til ret meget. Vaske hår, tørre sig, tage bh og andet på, holde tandbørsten, sætte vand over, klippe med en saks, låse cykel op, holde fast i cykelstyr osv. osv.

Mit lidelseskatalog ser derfor p.t. ud som følger:

• middelsvært herpessår og halv Anni Fønsby-læbe
• græspollenallergi
• begyndende tandbyld
• smertende og rimelig ubrugelig højrehånd

Hvem har lyst en forbandelse over mig? Hvah, hvah....???!!!

Til gengæld har jeg nu superlækre sommerfødder! Jeg har været i "Bo med fødderne"s kærlige hånd. Mens jeg sad der kl. 8.00 dut, med herpessår, snot og en ikke-fungerende hånd, blev jeg så underholdt med hans nyeste eskapader inden for kategorien østeuropæiske katalog-kvinder. Lige nu er det en russisk pige fra Riga. Jeg krydser fingre for ham denne gang. Han er en rigtig fin mand og hvis jeg ikke var gift og sådan, så skulle jeg da ikke afvise, at han godt måtte tage hånd om mine fødder på en mere regulær basis. Han ved bare ikke selv, hvor fin han er. Og derfor lader han sig udnytte gang på gang.

Nå, men bortset fra det, så fortalte han om, hvor slemt det står til i Baltikum. Jeg skal gøre det kort: Massivt tiggeri, tyveri og prostitution! I følge ham er det kommet fra den ene dag til den anden. Menneskene derovre er desperate og vil gøre hvad som helst for at overleve. Fra kommunisme over brølende liberalisme til den totale nedsmeltning.

Er megaglad for at leve i en velfærdsstat! Er megaglad for min dagpengeret! Skal vi ikke love hinanden, at vi passer rigtig godt på det, vi har og råber vagt i gevær, hver gang nogen vover at gøre anslag mod det, der er bygget op over de sidste 100 år? Årh jo kom nu...

PS. Og hvem end det er, der har lyst en forbandelse over mig, så siger jeg bare: "Right back at ya'!"

Susling siger: Hvorfor fanden har jeg ikke fundet på den?

Da jeg var ung og smuk i reklamebranchen, havde man en speciel term, man brugte i forbindelse med den ultimative anerkendelse af et koncept eller en idé: "Hvorfor fanden var det ikke mig, der fandt på dét!!!"

Mine damer og herrer! Når jeg nu alligevel sidder her høj/svag på herpesmedicin, allergipiller, kombineret kalk og d-vitaminpiller og kratter i mit herpessår, mens jeg slår mig selv oven i hovedet med, at jeg nok får afslag igen, så må jeg udbryde: "Hvorfor fanden, var det ikke mig, der fandt på dét!

Intet mindre end genialt:

Afskaf provinsen


er blevet til:

Downside of Denmark

Enjoy!

PS: Kan forstå, at der er mange, der i den nuværende globale økonomiske krise vender hjem til Danmark. I skal være så velkomne. Men husk at tage jeres udenlandske briller med hjem. Her er ikke så lyserødt, som der var engang (i en meget kort periode fra 60'erne til start 00'erne).

Susling: AV!

Jeg er som udgangspunkt ikke noget pylrehovedet. Jeg kan ta' det...ka' jeg! Jeg mener, jeg var hende, der fødte på ægte vikingemaner uden tilsætningstoffer. Jeg brølede ganske vist som en ko og bandede og svovlede. På et tidspunkt skreg jeg vist også:"Hvis jeg nogensinde snakker om, at få en 3. baby....så stooooooooooop mig!" Men ellers foregik det på rent ilt og med en super jordmor.

Jeg er heller ikke den, der kaster piller og medicin i mig for hver en pris eller er "heavy user" hos lægen. Når ungerne er syge, prøver jeg også at være rationel og tænke logisk i forhold til, hvad jeg kan hjælpe med. Ondt i hovedet: Tiger balsam. Brændsår: Aloeverasaft fra min plante eller 8 hour cream (efter koldt vand). Influenza: På hovedet i seng og noget koldt/varmt at drikke osv. Vi har heller ikke ejet et termometer siden den gang, jeg kom til at koge det. Tænkte: "Aha, "desinfection" lig kogende vand!" Termometeret eksploderede! (Hvilket jeg selvfølgelig ku' ha' sagt mig selv. Kviksølv og kogepunkt...ai vel). Må ha' været lidt distræt i øjeblikket.

Og når jeg sådan nu har slået mig selv for brystet og pudset min glorie, så må jeg også krybe til korset og indrømme, at jeg til tider har skide ondt af mig selv (nogen skal jo ha' det!).

Så hermed Suslings lideliste:

• Har raget mig et superherpessår til. Hele den ene side af læben er hævet på Anni Fønsby-måden. (Har ringet til lægen, for nu skal der skrappe midler til!)
• Har vist noget betændelse i en tandrod. Orker ikke at tage stilling til det.
• Har menstruationssmerter (hurra for det...på en måde).
• Har ondt i fødderne, fordi jeg har arvet min mors sarte hud (men skrider til fodmand i morgen tidlig).
• Har stadig allergi
  

Og så de mere filosofiske ting:

• Regner med at få afslag på job, som jeg har været til samtale på (synes ikke jeg performede så godt)
• Skal være helt alene i aften. Datter og mand på Roskildefestival og søn ude til...et eller andet. Og der er ikke en skid på fjerneren
• Har brugt for mange penge

På positivlisten (ting skal jo ha' en balance):

• Jeans er holdt op med at stramme - kan ikke få en bid ned pga. varme, tand og herpessår
• Har fået mig en funky ny kjole til næsten ingen penge og en rigtig statement-halskæde (skulle være det helt store lige nu)
• Skal til fodmand. Jeg kommer til at svæve ud derfra! (Skal også lige catche op på hans eskapader med kvinder fra den tidligere østblok)
• Jeg har nyfarvet hår
• Jeg har barberet ben

Udjævner det ene det andet? Ikke en skid! AV!!!

Susling lige nu

Jeg har ikke så meget at sige lige nu, så i stedet har jeg scoret den her ude fra blogland (Husk min mund er p.t. lukket med syv segl!)

LIGENU:

Udenfor mit vindue er der…Klukkende vand, både (med sejl og med motor), glade folk på kajen (nogle spiser, andre soler sig), smukke gamle bygninger, måger, toppen af Marmorkirken og Skuespilshuset.

Jeg tænker på…at jeg ikke har lyst til at tænke. Bare være. Jeg kan alligevel ikke gøre så meget ved så meget. Tiden må bringe det til mig.

Jeg er taknemmelig for… at mine unger trives. At de begge er på vej ud i livet og at jeg har succes som mor (det er nemlig ikke en hel nem diciplin. Jeg ser alt for mange, der ikke ser (og lytter til) deres børn! De må simpelthen fylde for meget inde i sig selv!) Jeg er også lykkelig for, at jeg stadig elsker min mand. At jeg stadig synes, han er dejlig, og at vi kan blive ved med at rumme hinanden.

I køkkenet er der… ryddet for opvask, forskellige slags olier og eddiker, bistrokander og et fødselsdagsflag, der skal pakkes væk.

Jeg er klædt i… opalgrøn lang og løs hørskjorte, afklippede jeans, guldørenringe, nyfarvet hår og hestehale, bare tæer og hvid neglelak.

Jeg laver… helt almindelige ting: vasker tøj, smører mit herpessår på hagen, ryger en cigaret, skriver for sjov.

Jeg skal…sende en fødelsdagshilsen til min moster (gudskelov for interflora.dk!), købe en lille barselsgave, hive den stinkende voksdug op af badekaret, når den er ren, hænge vasketøj op, skrive en uopfordret ansøgning og få lidt sol på benene.

Jeg læser… www.ni.dk, Bitterfisen, De så det ske -1.verdenskrig og resten af et dameblad.

Jeg håber… ved ikke? Måske er jeg holdt op med at håbe? Jov, selvfølgelig håber jeg! Jeg håber, at jeg får et job et sted, hvor jeg bliver værdsat og hvor de ikke driver rovdrift på mig. Jeg håber, at det bliver et job med mening og at jeg med mine beskedne kompetencer, kan være med til at gøre en forskel på et større plan. (Jeg gider ikke længere hive penge ind udelukkende til ejerledere og aktionærer.)

Jeg hører… skvulpende vand, bølgesprøjt, kirkeklokker og mågeråb.

Rundt om i huset…er der stille. Ingen mand og ingen unger. Der er også rod på ungernes værelser. Det synes jeg, de selv må fixe. De er store nu. På mine domæner roder der ikke. Jeg kan ikke li' rod og klaustrofobiske bunker.

En af mine yndlingsting er… at skrive! Og at få ting til at gro: Unger, planter, kærlighed, formidling, der gør en forskel. (Nå ja, og snak...jeg elsker at snakke og kommunikere).

I løbet af weekenden skal jeg nå…at kramme min mand, kysse min søn, snakke med min datter. Købe ind til hele ugen. Støvsuge osv. osv.

Af billeder har jeg lyst til at dele…Jeg deler ikke billeder, hvis jeg kan undgå det. Er blevet jagtet rundt med et kamera hele min barndom! Billeder er kun en kort fortolkning af sandheden. Jeg maler med ord i stedet.

Indlæg slettet af Methusalem!

Susling - en fjollet gås

Kender I det her med, at man nogle gange har lyst til at råbe sig selv ind i hovedet:"Så hold dog kæft, kvindemenneske!" ?

Sådan endte jeg med at ha' det i går aftes. Jeg lagde ud i fin stil med at kagle og gokke min stakkels mand sønder og sammen, så han næsten ikke kunne få et ord indført, da vi sad med vores aperitif, før vi skulle ud og spise. Midt i det hele blev jeg ringet op -faktisk ret sent - og blev spurgt, om jeg var interesseret i at komme til en jobsamtale. Camparien havde sat ind og jeg var en lille smule beschwibst, så jeg kaglede løs om, at det ville jeg da morderlig gerne og at jeg var rigtig glad for, at de ringede til mig og blablablabla....Hende i den anden ende af røret, lød som om hun synes, jeg var lettere skør (og det er vist ikke så god en start, vel?!).

Jeg fortsatte i højeste gear på restauranten, hvor jeg endte med at underholde hele nabo-bordet. De virkede nu ikke, som om de havde noget imod det - tværtimod var det hyggeligt nok. Aftenen afsluttede jeg i crescendo med at tilbyde restauratøren en ny hjemmeside og lægge en ansøgning på et tjenerjob. "SÅ HOLD DOG KÆFT, KVINDEMENNESKE!!!!"

Da jeg var lille, kaldte min mor mig for et sludrechatol. Der er vist noget om snakken. Christ, nogle gange er jeg altså bare for meget. Bliver vist nødt til at kompensere for i går, ved at holde helt kæft i dag. Så nu er min mund lukket med syv segl.........resten er tavshed.

Susling sukker lettet

Update: Pyyyyha, det var jo bare pms. Den slags skal man være glad for i min alder (og det vil I så høre mig sige hver måned fremover - indtil jeg bliver en ægte klimakteriesild). Hjælper helt klart også at komme ud og lufte lidt. Føler mig ikke så tyk længere. Så faktisk en hel del, der burde have trukket i håndbremsen for længst og så er det jo også altid rart at møde gamle bekendte, der har fået mave og pluskinder (hun har helt sikkert tænkt det samme om mig).

Ser i øvrigt ud til, at vi skal fejre My Guys fødselsdag alene. DJ Brokhouse hænger ud hos hende, han ikke er kærester med. Som han sagde, inden han skred:" I kan vel nok finde ud af at hygge jer lidt sammen alene!"

Yes, din møgknægt med alvorlig teenagetitis, selvfølgelig kan vi det. Og vi går ud og spiser dyrt gør vi, bare os to. Vi regner med at hænge ud her.
Et af mine absolut yndlingssteder. Minder mig om et østrigsk etablissement med gårdhave og maden er danske råvarer i en ny fortolkning. Det er jeg ret vild med.

Aftenen indleder vi på nedstresningsmåden med en kølig campari soda, cashewnødder, rugkiks med kommen og lidt Press bleu.

OH no...stopper nu med madinfo...hvad bliver det næste? Strikketøj? Gad i øvrigt godt linke til den keramiker, jeg lige var forbi. Hun laver noget fantastisk keramik inspireret af papirfoldning. Meget smukt.Hvidt, enkelt og skrøbeligt og stærkt på en gang. Hun tilbød mig et krus, fordi jeg havde været så sød og komme forbi med lidt frugt, da hun var alvorligt syg sidste år. Jeg blev helt genert og begyndte at rødme...jeg havde jo ingen bagtanker med det her frugt - ikke andet end, at når vi nu boede det samme sted og hun nu var blevet alvorlig syg, så kunne jeg da lige opmuntre med lidt lækker økologisk frugt fra vores Årstiderne-kasse. (Hvad var det jeg skrev tidligere om, at kunne tage imod!! Jeg trækker det i mig igen. Jeg er skide dårlig til det selv.)

Nå, men hvis nogen skulle komme på de kanter, så stik hovedet forbi Møntergade 6 i downtown cph. Butikken hedder vist noget med Borddækning. Hun har også været omtalt i Jyllandspostens kulturtillæg fornyelig og skulle vist også komme med i Alt for Damerne. I butikken er der også andre spændende keramikere, glaskunstnere og tekstilkunstnere. Der var f.eks. en, der lavede nogle forrygende skåle i beton. De skal ses!

Nå det var bare det jeg ville sige. Tak for nu og på gensyn.

Susling om arbejdsløshedsblues

Nå, så er der fejret foreløbig fødselsdag her på matriklen (fortsætter vel i aften). Manden er draget til den herlige konsulentbranche. DJ Brokhouse er vågnet, har været i bad, sat hår med voks, barberet sig (??!!!), har sammensat dagens outfit og er taget afsted for at besøge hende, han ikke er kærester med. Skumfidusen har jeg ikke hørt en lyd fra siden i går og solen er også skredet.

Og mig? Jeg sidder her med åndelig kvalme. Kan bare overhovedet ikke holde facaden på jydemåden længere- så'n Ih, hvor har vi det godt, trods alt. Har ellers prøvet at lave kaffe. Hjalp ikke en skid. Skal faktisk nogle ting. Lige forbi en keramiker, som jeg måske skal hjælpe og så er der det famøse fitness-tøj, der skal byttes, fordi jeg ikke engang kan finde ud af størrelsen på min egen mand.

Kan sgu egentlig godt forstå, at der ikke er nogen arbejdsgivere, der vil ha' mig. Prøvede ellers virkelig at genfinde gejsten, da jeg sad og svedte over en ansøgning. Nuii, hvor var det bare et interessant job med udfordringer og hvor ku' jeg bare alt det, man skal kunne plus lidt til. I øjet du! Mine afklippede jeans strammer og jeg bliver nødt til hele tiden at suge maven ind for ikke at falde besvimet om over mit eget spejlbillede. Jeg gider ikke at barbere ben og min ægte hårfarve er ved at gro ud i toppen.

Tror i øvrigt, at jeg har glemt alt om, hvad man sådan skal bruge i min jobfunktion. Kan dårligt nok starte Word efterhånden. Måske skulle jeg søge en af de praktikpladser, der hele tiden er slået op? Er jo nærmest skudt tilbage til start. Sorry Sus, du er slået hjem. Nu skal du sidde over, indtil du slår en sekser. Kan ikke engang snyde og blive f.eks. meritlærer. Det vil alle være lige nu eller sosu-assistent. Det er jo nærmest blevet et hipt job. Man ku' måske bliver husmorafløser (findes det stadig?) eller besøgsven? Ku' også blive led telefonsælger, der skriger af folk og propper abonnementer i hovedet på dem. Eller hvad med facer? Så ku' man stå der og råbe til folk, at de er nogle røvhuller, der svigter de sultende børn i Afrika.

Hvis bare altså, at jeg orkede. Er godt nok ved at løbe tør for ork.

Susling om fødselsdage

I vores familie er det en fast tradition, at vi stiller os op med morgenhår og søvn i øjnene, og hæst skråler:" I dag er det XXXs fødselsdag!", for den der nu har den store ære, at blive et år ældre. Den pågældende skal så vågne op og træt smilende misse lidt genert til os andre. Det er en god tradition og jeg holder fast i den, fordi det sgu da er skønt at blive vækket med sang.

I dag er det så min elskedes tur. Men desværre er traditionen blevet brudt. Skumfidusen valser rundt i Roskilde til sin egen musik og DJ Brok var ikke til at vække - overhovedet! Til sidst måtte jeg gå til yderligheder og lave et moderligt frontalangreb - han har helt sikkert følt det som et overgreb. Efter fem blidere forsøg appelerede jeg ganske enkelt til hans anstændighed. "Synes du ikke, at din far fortjener, at du er der, når han pakker gaver op?" Det virkede. Han sjoskede langlemmet og med seriøst morgenhår ind til morgenbordet, gav sin far et stort kram og dejsede om i sofaen, hvor han sov videre (han sover i øvrigt stadig, men jeg kan jo godt huske, hvordan det var at være teenager, så jeg bliver næsten ikke forarget.)

En anden fast tradition er gaver ved morgenbordet (surprise, surprise). I den forbindelse har min mand sin helt egen tradition, som han holder stædigt fast i: Han ønsker sig aldrig noget. Det er næsten en plage for ham, at lave en ønskeseddel.

Det gør det jo helt fantastisk nemt for os andre. Så skal man nemlig bryde sin hjerne med at finde på noget, der kan gøre ham glad. Faktisk irriterer det mig lidt, at det er på den måde. Beskedenhed er ikke en dyd. Man skal kunne tage imod lige så meget, som man skal kunne gi'. I år stod den i øvrigt på udskiftning af hans fitnesstøj. Og den udskiftning kommer ikke et sekund for sent. Det er fedt nok, at han løfter jern og den slags, men sådan som hans outfit efterhånden var kommet til at se ud, så var det tæt på det uanstændige.

Jeg har også smidt ham til Roskilde på fredag. En aften fuld af musik med de gamle drenge er lige, hvad han trænger til. Det gør jeg i øvrigt også, men på den anden side, så kan jeg jo i stedet dyrke den selvfede følelse af at være den almoderlige husalf, der smilende og altid med en sang på læben sørger for, at alle i hustanden har det godt. (Selv Koppe, den ualmindeligt store og sorte edderkop, der har slået sig ned uden for et af vores vinduer. Forleden satte jeg en død flue fast i hendes spind, for hun skal da også spise godt.)

Nå men tillykke og hurra til min elskede og alle de andre, der har fødselsdag i dag.

Susling synger om studentens glade liv

Der er noget helt særligt over et vognlæs studenter. Sådan en stor glad syngende lastbil pyntet med birkegrene og balloner. Jeg bliver altid lidt grådlabil og berørt, når de passerer mig. Så meget ung livsglæde samlet ét sted, er næsten for overvældende.

I skrivende stund har der været 12 af den slags læs forbi her, hvor jeg bor. Det er godt nok mange. Og jeg kender en del af dem, der nu har et bevis under armen og hakker i huen. Det er hyggeligt og på en måde også stabilt. Folk er glade for at bo her og man flytter ikke så gerne herfra. Men det er vist også et tydeligt tegn på, at mit sted er ved at blive et sølvbryllupskvarter. Og at jeg er ved at komme i sølvbryllupsalderen (gad vide om jeg får en portal og hornmusik?).

Om to år, så er det min Skumfidusses tur til at sidde og huje i en lastbil. Så tror jeg nok, at jeg kommer til at tude lidt. For det er stort, og øjeblikket efter skal hun kastes ud i den store verden. Lige som alle de andre nybagte studenter (og alle andre farver huer også i øvrigt.) Så skal de ud og kæmpe om jobsne og praktikpladserne, slås med adgangbegrænsninger og SU-regler. Så bliver de ramt af livet og desværre ser det ud til, at de skal kæmpe med det samme som mig. En verden i krise og med alt for mange, der ikke klarer den.

Man må håbe, at de alle holder Ungdomsfanen højt, at de kaster sig grådigt ud i livet og med ungdommeligt overmod og troen på evigt liv, formår at skære deres vej og forme deres kage, så de fortsat er glade og velafbalancerede mennesker og ikke som ham den eksterne it-konsulent, der åbenbart var så stresset og narcissistisk, at han glemte sit eget afkom. For hvis man først når dertil, at man ikke tager vare på sit eget afkom, så er det slut. Uanset hvor meget hus i forstæderne, webbergrill og høje tal på eksamensbeviset man end har.

Susling: Nu en oldsag

Skumfidusen, inden hun skred til Roskilde Festival: "Moar, du tror, at der ikke er opfundet noget nyt, siden du var ung!"

Bemærkningen faldt, fordi vi snakkede cykler og hun fortalte om Cykelmyggens nye racercykel. Jeg havde jo bare konverseret og sagt, at jeg også havde en specialbygget herreracercykel, da jeg var ung! Hrmphf!

Jeg vil så bare godt lige have lov til at understrege at:

• Det tøj de unge tøser render rundt med i dag meget ligner det, jeg gik med i sin tid - ballarinaer, gamascher og tigthe smalle jeans
  
• Den måde de sætter deres hår på, har jeg gjort i årevis. Sådan en snoet floffy knude med et spænde eller en elastik
• MJ var cool i 1970'erne og 1980'erne - bare så I ved det
• Den hip hop DJ Brokhouse og hans venner er vilde med er old school og det er fra dengang jeg var ung
• Rockmusikken trækker på mange af de riffs og beats og sounds, der blev skabt, da jeg var ung
• Jeg brugte Dr. Hauschka og Weleda før det kom i "Vi Unge" og på alle modeblogs'ne. Men ok Nuxe er et nyt mærke - og jeg er vild med det
• Jeg gik med guldgladiatorsandaler før alle andre
• Ungdomsarbejdsløshed havde vi også da jeg var ung
• Roskilde Festivaler er heller ingen nyhed. Vi planlagde måske bare ikke så meget som i dag. Vi tog bare derned om fredagen, købte en billet, fandt et sted at stille teltet, røg os vinde og skæve og samlede flasker om søndagen, så vi havde til togbilletten hjem
• Hjulet i øvrigt blev opfundet way back og det kan godt være, at det har mange forskellige varianter i dag, men det er dælme stadig rundt og kører!

PS. Tilgiver så lidt hende Skumfidusen, fordi hun forleden dag sagde: "Mor! Du er jo fashionista!" Æh, jeg var jo bare klædt i en urgammel hvid lang hørskjorte, et par gamle jeans, som jeg har klippet af, så de når mig til læggen, mine tusegamle guldgladiatorsandaler, guldøreringe og den sædvanlige fluffige hårknold. Men den bemærkning faldt på et tørt sted! Jeg var nemlig begyndt at spekulere på, om jeg nu i den høje alder af 45, var blevet en af dem, der er "frosen in time" og var helt ude af trit med, hvad der sådan sner....