Den kærlighed

Ham, hvis kone døde 49 år gammel af cancer i november, har fået en ny kæreste. Det er jo sådan set meget godt. Selv om jeg personligt synes, at det er lige lovlig tidligt. Det er næsten, som om hun - hans kone gennem 30 år - pludselig bare er blevet glemt. Men det er nok bare mig og overordnet set, er det godt, at han er kommet videre.

Hende, hvor der er begyndt at blomstre et fint venskab mellem os, selv om vi egentlig har kendt til hinanden i næsten 30 år, betroede mig forleden, at hun har fået sig en elsker. Jeg havde godt nok også bemærket, at hun havde tabt sig en hel del og strålede. Hendes mand ved det godt og hverken hendes mand eller hendes elsker vil slippe hende og sådan har det vist stået på i over et år. Formoder, at hun får pænt meget kærlighed p.t. 

Min reaktion var så et udbrud:"At du orker!" Personligt synes jeg, at det er rigeligt med én mand og det er rigeligt, at få det forhold vi har med hinanden og vores kærlighed til at blomstre. Bevares, den er ikke så mind blowing, som da jeg var yngre. Men den er gået hen og er blevet en stille, blid strøm, en intens ømhed og nærhed, som jeg ikke kan forestille mig at skulle leve uden.