kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

23.6.13

Overspringshandlinger

Nogle gange er jeg ikke rigtig voksen. Ikke i mit hoved ihvertfald. Så er jeg sådan lidt jeg-ved-godt-at-jeg-skal-men-jeg-orker-ikke-rigtig-jeg-må-hellere-lige-udskyde-med-en-overspringshandling.

F.eks. har jeg været flere dage om at tage mig sammen til at skrive en helt almindelig mail til nogle, jeg egentlig ikke gider skrive til. Det er ikke sådan, at det bliver til noget grød inde i mit hoved, hvor alt bliver set indefra og ud. Det er mere sådan en slags tomhed, hvor jeg kigger sløvt på to-do-listen, der ligger lige ved siden af mig på skrivebordet, ser der står: Send mail til xx og jeg tænker:"Nå, ja...det skulle du også lige." Men jeg gør det ikke. Ikke nu og heller ikke senere. Det ville tage mig to minutter, men mailen vokser på en eller anden måde og bliver et irritationsmoment og jeg har mest lyst til, at strege Send mail til xxx ud med 20 streger. Send mail til den åndsvage gruppe, jeg ikke selv har bedt om at have kontakt med, men som er vokset op omkring mig.

Det startede egentlig som et meget praktisk arrangement. Fælles studenterafslutning på kajen for tre familier, der alligevel bor det samme sted. Det kunne lissom ikke undgås. Men pludselig var gruppen vokset til syv familier og nogle tager helt op til 30 pårørende med, fordi deres søn er den første i familien, der bliver student. Vi bliver fire, hvis vi er heldige. Vi kommer til at forsvinde i mylderet af øldrikkende studentereksamensløse familiemedlemmer fra forstaden. Brovtende og larmende. Jeg har planlagt, at vi skal drikke en flaske Cremant d'alsace bare for at understrege, hvor fornemme vi er i vores lille studentereksamensfamilie. 

Helst har jeg lyst til at trække mig. Men det kan vi jo ikke. Stå lidt længere nede af kajen med et enligt bord, et forblæst papirsflag, fire familiemedlemmer og snobvin. Men nu har jeg sendt mailen: Fortalt, at vi har købt øl som aftalt og at jeg i øvrigt ikke vil være med til at betale for andres familiemedlemmer, som jeg ikke kender. Jeg betaler gerne for de studerende, men ikke for andres familiemedlemmer.

Jeg har kun fået et svar tilbage. Måske er det, fordi jeg meget studentikost understregede min pointe om en retfærdig fordeling ved at lave en regnemodel med divederen og U plus X og den slags. 

Jeg hader at drive pointer igennem over for folk, jeg ikke gider! 
  

4 Comments:

At 26/6/13 13:35, Anonymous Helleq said...

Det er vel fair nok at fordele udgifterne efter antal gæster? Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den familie med de 30 pårørende ville synes at udgifterne skal deles med fire?

Snak med dem først, og derefter de mere moderate i antal. Så finder I nok en løsning :)

Og god studenterhuefejring

 
At 26/6/13 14:01, Blogger susling said...

Det synes de så er absolut fair. Her hjalp ingen pæne argumenter og ingen af de andre implicerede har reageret - tror vi snakker gennemgående konfliktskyhed. Jeg har bestemt mig til, at nogle kampe bare ikke er værd at tage. Jeg har rigeligt på min tallerken lige nu og det sidste jeg gider er at skændes med proletarekspressen. Nu får ungerne en fest, jeg nægter at betale mere end jeg allerede har gjort og så er det bare videre...

 
At 30/6/13 09:33, Anonymous Ida said...

Hold ud Susling, og træk vejret. Det bliver bedre igen :-)

 
At 30/6/17 16:05, Anonymous Floricultura said...

stor blog, det er en skam, jeg har ikke mødt ham før!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home