Karmaloven
Jeg kom igennem dagen. Det ordnede sig. Jeg fik faktisk penge tilbage (og nåede også lige at score en ramme tiloversbleven øl til min søn og hans Roskildetur og gav en masse Somersby til en Roskildedebutantinde). Jeg ved det...det er lidt lusket, men betragt det som kompensation, for den shitstorm, der pludselig haglede ned i min uskyldige mailboks i dagene op til selve dagen. Man må vælge sine kampe med omhu, så jeg blandede mig ikke yderligere i debatten, men tænkte i stedet, at den skulle jeg nok få fixet på en anden måde (hvilket jeg så gjorde på min egen sigøjnermåde). Og i sidste ende: Det vigtigste var, at min søn og alle hans skolekammerater fik en smuk dag.
Det varmede også mit hjerte, at jeg faktisk fik flere fine diskrete tilkendegivelser fra nogle af de andre involverede. Den slags samler jeg på for øjeblikket. Tilkendegivelser og venlighed fra andre. Der er kommet nye fine venner ind i mit liv og gode gamle, som var gledet ud, kommer pludselig tilbage. Det er meget sært. Det er næsten som om, det er blevet halvdelen af sidste år og indtil videre også dette års tema: Bånd, der bliver knyttet, venskaber, der bliver skabt. Hengivenhed fra andre. Jeg føler mig som et meget heldigt menneske! For guderne skal vide, at vi ellers står i lort til nakken på flere områder. Noget af det alt for privat til, at jeg vil skrive det her. Men mens vi vader igennem det sorte pludder af bekymringer, så fejrer vi store livsbegivenheder, som børn, der bliver studenter, runde fødselsdage, nye venner, gamle venner, og laver helt almindelige ting, som at få renoveret lejligheden, gå til jobsamtaler mv.
Man kan klare meget, hvis bare der er en stribe gult lys og glæde i ens liv!
3 Comments:
Det er godt at du fejrer livets store begivenheder trods negative kommentarer og/eller åndssvagt ubehagelige situationer.
Jeg samler også på positive ytringer, og jeg synes jeg har det bedst, når jeg selv kan give dem videre :)
Noget af det private er forresten almen-menneskeligt og kan skabe broer til folk, der har oplevet det samme. Nå men pyt for nu - bare en hilsen herfra med indbygget cyber-kram! :)
Ja, Donald, noget af det private er også almen-menneskeligt. Måske deler jeg på et tidspunkt - måske ikke. Og tak for cyber-kram!
Jeg ønsker jeg havde kendt din blog længere! men stadig jeg nød det ville være dejligt, hvis du gik tilbage til stillingen
Send en kommentar
<< Home