kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.2.11

Susling om gamle venner

Hvis der er noget, der kan sætte livet i perspektiv, så er det, når man mødes med gamle venner, som man har kendt helt tilbage fra den gang man var en ung vred sylfide punkinde. Bortset fra, at man hurtigt kan blive enige om den musikalske underholdning og vippe lykkeligt med tæerne til gode gamle klassikere, så er sådan et møde også et fantastisk spand af kontinium, der sætter alle hverdagsbekymringer til vægs.

Set i forhold til livets lange spundne tråde, så betyder det enkelte øjebliks bekymring faktisk ikke det store. De gamle venner er her stadig og det er jeg også på trods og på grund af. Min aldrende ungersvend bliver pludselig ung og dejlig igen og fniser lykkeligt (godt hjulpet på vej af modefrisøsens kunnen. Jeg gik decideret ned og råbte et stort tak, fordi hun havde gjort min mand så flot). Jeg krøller glad benene op under mig i den store sofa og tager elastikken ud af håret, så det hænger lige så frit, som jeg føler mig og får pludselig en stor trang til at stryge de gamle venner på kinden.

Vi lægger os lidt ud, taber os igen, vores børn gror og bliver store med deres egne liv, men vi er pludselig i få timer fanget i en lomme af den gang, hvor vi var de unge og håbefulde. Måske er tindingerne blevet lidt højere. Håret gråt på dem af os, der ikke griber til fusk med farver. Der er også kommet nogle rynker til hist og pist, men det ser vi slet ikke, når vi råber, griner og vipper med tæerne. Og i få timer føler jeg mig ung og fri igen - men også bare som mig lige nu og her.

Etiketter: , ,

25.2.11

Susling funderer

I morges vågnede jeg op og kunne kun trække vejret gennem munden. "Godmorgen,"snøvlede jeg til ungerne og tænkte:"Pis os'!" Og så slugte jeg en allergipille, for det er så sikkert som amen i kirken og at erantis og vintergækker er de første forårstegn, så er opstarten på min allergi også et tegn på, at nu er foråret på vej. Det var det så ikke lige - altså allergi, selv om den også rumsterer. Det var endnu en forkølelse og efterhånden begynder jeg at tro, at det er mentalt det er galt.

Svært at skrive om, svært at være i. For samtidig med at vi går mod lysere tider og jeg indeni har en sær ro, så river og flår det i min tænketank. Det er som at leve i en opadgående spiral, hvor tanketråde og oplevelser for 10 år siden møder mit jeg i dag. Jeg genmøder pludselig igen gamle venner og bekendte, jeg tænker samme tanker med fornyet kraft, og jeg føler mig defragmenteret, som om jeg skal bygge mig selv om igen, med de samme klodser, men på en ny måde. Det er sært og det føles sært. Især når jeg står og stirrer på mit aldrende ansigt og pludselig husker, hvad jeg ville som 10 år yngre. Og samtidig sidder med snot og et lille sår under hagen, fordi jeg lige skulle fjerne et gammeldameskæghår, men kom til at tage Skumfidusens bikinihårsskraber istedet for benskraberen, der plejer at kunne fixe den lille sag. Kan ikke anbefales!

Etiketter:

16.2.11

Susling om kærlighed

Nå, for den, så glemte vi lige det der Valentines hejs! Ville nok også falde besvimet om, hvis Anders kom hjem med en buket roser eller så'n. Skal vi ikke også bare blive enige om, at med næsten 27 år i samme seng, så behøver man ikke at bekræfte sin kærlighed på den materielle måde?

Det funker jo det skidt. Kærligheden er der, når jeg kan mærke, at jeg bliver mild i øjnene, når jeg ser på ham. Når jeg stryger hånden hen over hans åh-så-velbekendte ryg. Når jeg kender hver en kringelkrog af hans krop og også kan tage, at det ikke længere er den helt unge mands krop. Når han stædigt holder fast i, at mine bryster er lige så fine, som da jeg var ung og vi begge ved, at han lyver. Når vi kan snakke om ungerne uden at bruge mange ord og begge ved, at vi er enige. Når vi tager ansvar i hver sin ende og ikke behøver at millimeterdiskutere. Når vi bærer over med hinandens svagheder og også kan se, hvis det ene er ved at bryde sammen eller bare synes det er tungt lige nu. Jeg kender hvert tegn og det gør han også. Det er så ikke det samme som, at vi hele tiden lytter til den andens gode råd. Vi er jo også hver vores og tænker hvert sit. Og så alligevel. Det nyeste vi har lært om kærlighed, det er at være blide. Ikke forcere og konfrontere, men bare lige antyde og lade den anden tænke selv.

Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg ville have været uden min Anders.

Etiketter:

13.2.11

Susling om at blive ungpigeagtig igen

I går besteg jeg min cykel, som er næsten ny og som jeg elsker, fordi den er flunkende flot, racercykelagtig og har friløb, så jeg kan cykle "baglæns" med pedalerne, når jeg er på vej mod et af de utallige røde lys, vi er velsignet med her i København. Det er sådan en helt særligt teknik, som jeg dyrkede meget som ung, da jeg havde en Søgreni racercykel. Langsomt frem mod det røde lys og så cykle baglæns, mens jeg holder balancen indtil lyset skifter.

Denne lille daglige glæde, har jeg i mange år måtte ofre i moderskabets (og siden selvbegrænselsens) navn, fordi jeg skulle have barnestole på og ekstra forstærkninger og bremser både her og der. Men nu... nu er jeg den glade ejer af en smuk og elegant Jensen cykel med syv gear, som jeg har fået for en slik...og jeg har fået min cykelglæde igen. Bliver helt zen i hovedet af det.

Nå altså, jeg cykler af sted. Mit mål er Magasin. Det er en meget kort distance, fra hvor jeg bor, så det går hurtigt. Min plan er at investere i en ny rouge, fordi Skumfidusen, der jo synes, at det er så hyggeligt at dele, har taget min med til Prag. Jeg er ret målrettet og styrer resolut hen mod Mac-standen. (Elsker Macs produkter og farver). Det er lang tid siden, jeg sidst har opdateret min makeup-beholdning. Det føles næsten frækt, sådan at give sig selv noget, der dybest set ikke er nødvendigt. "And do you have consealer and foundation?", spørger den smukke unge Mac-pige mig, da vi er blevet enige om farven på rougen. "Well, yes, I do have a foundation, but could you show me a consealer?" (Yes, my boys, her i København er vi bare So International!)

Nu begynder det at kamme over for mig. Jeg er ude i noget ren frås. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smækket penge på bordet til så meget unødig luksus til mig selv. Nå, jo! Da jeg var yngre. Der var jeg pænt opdateret. De senere år har fornuften lagt sin klamme hånd på alle udskejelser. Det går nok med den billige shampoo fra Netto og hvorfor dog bruge penge på tøj, bare fordi det pænt og moden er skiftet? På et tidspunkt brugte jeg gladeligt 2000,- eller mere om måneden på mig selv. Bare fordi. Men så gik jeg i sparemode og ansvarlighedstilstand. (Har dog stædigt holdt fast i frisør og ansigtscremer og fitness). Nu er det blevet sådan, at hver gang jeg bruger bare en lille bitte smule på mig selv, så går jeg i akut dårlig samvittighed. Er det nu nødvendigt? Burde du ikke lige tænke dig om en ekstra gang? Og jadajadajada.

Jeg blev så høj af oplevelsen med at spendere på mig selv, at den smukke Mac-dame også lige fik mig med på, at jeg da skal til en makeover (gratis). "How about some new inspiration?" kvidrede den skønne. "Well, why not?" svarede jeg og tænkte i noget pænt diskret midalderende damelook. Nu har jeg så lige opdaget, hvorfor det er en gratis session:

"(...)Introducing Mega Metal Shadow. Dramatic doesn't even begin to describe the girl who knows she's Peacocky!" (:-S)

Nå, hvad. Det går jo meget godt i spænd med min nye cykel, mit nye spontane forbrug og det faktum, at Anders og jeg ikke længere falder snorkende om på sofaen, men bruger vores tid en lørdag aften meget mere konstruktivt med høj musik og ...(host, host).

Susling: Alive and kicking!
(Bemærk rougen!)

PS. er ikke sponsoreret eller betalt eller noget. Det er bare nogle af mine ynglingsprodukter.

Etiketter:

10.2.11

Susling om sin søn

Jeg har fået ryddet op og gjort rent. Man kan ikke gro til i skidt, vel! Beskeden er ikke helt kommet endnu, men på den anden side er jeg heller ikke svigermor længere. DJ Brock var ikke forelsket nok. Fint, men nu er Skumfidusen og jeg (og Anders) trætte. Som Skummis sagde:"Nu må I sige til ham, at han skal stoppe! Jeg kan ikke holde ud hele tiden, at skulle sidde ved spisebordet og være sød og imødekommende over for en smuk pige, som så ikke er det rigtige alligevel."

Yes, my boys! Sådan har vi det også. Så nu har jeg sagt til min smukke, høje, blåøjede søn med det sensuelle mørke hår, lange øjenvipper og skæg (!!Han er 16 for fanden), at det er meget muligt, at han har nutzifaktor og at den ene skønhed efter den anden falder for ham, nu orker vi bare ikke mere og han skal være lidt mere varsom med, hvem han præsenterer for os.

Er jeg for hård? Meget muligt. Men vi har jo lizzom oz følzer.

Etiketter:

5.2.11

Susling om rod

Når det roder i mit hovede, så roder det også i mit hjem og det er jo noget værre rod. For jeg kan faktisk ikke lide rod overhovedet. Hvis jeg f.eks. er et andet sted, hvor der er rodet, så går jeg pr. refleks i gang med at rydde op. Ikke for at fornærme nogen, men mest bare sådan, så man kan være der og ånde frit.

Men ikke hos mig selv. I hvertfald ikke i de øjeblikke, hvor jeg som nu kan mærke, at der er en besked på vej, fra mig til mig. Jeg bliver ufokuseret og tuller rundt om mig selv. Kan ikke finde fred og dimser distræt afsted. Stiller måske badeværelserens ud på badeværelset, men går så igen. Sætter en vask over, men glemmer at hænge tøjet op. Konstaterer, at der trænger til at blive støvsuget og går videre. Rundt og rundt om mig selv. Jeg håber saftssuseme, at den besked snart kommer, så jeg kan få mental fokus igen. Ellers ender jeg i et af de her programmer, hvor der kommer to stramme damer med gummihandsker og et kamerahold.

Etiketter: