Susling om at blive ungpigeagtig igen

I går besteg jeg min cykel, som er næsten ny og som jeg elsker, fordi den er flunkende flot, racercykelagtig og har friløb, så jeg kan cykle "baglæns" med pedalerne, når jeg er på vej mod et af de utallige røde lys, vi er velsignet med her i København. Det er sådan en helt særligt teknik, som jeg dyrkede meget som ung, da jeg havde en Søgreni racercykel. Langsomt frem mod det røde lys og så cykle baglæns, mens jeg holder balancen indtil lyset skifter.

Denne lille daglige glæde, har jeg i mange år måtte ofre i moderskabets (og siden selvbegrænselsens) navn, fordi jeg skulle have barnestole på og ekstra forstærkninger og bremser både her og der. Men nu... nu er jeg den glade ejer af en smuk og elegant Jensen cykel med syv gear, som jeg har fået for en slik...og jeg har fået min cykelglæde igen. Bliver helt zen i hovedet af det.

Nå altså, jeg cykler af sted. Mit mål er Magasin. Det er en meget kort distance, fra hvor jeg bor, så det går hurtigt. Min plan er at investere i en ny rouge, fordi Skumfidusen, der jo synes, at det er så hyggeligt at dele, har taget min med til Prag. Jeg er ret målrettet og styrer resolut hen mod Mac-standen. (Elsker Macs produkter og farver). Det er lang tid siden, jeg sidst har opdateret min makeup-beholdning. Det føles næsten frækt, sådan at give sig selv noget, der dybest set ikke er nødvendigt. "And do you have consealer and foundation?", spørger den smukke unge Mac-pige mig, da vi er blevet enige om farven på rougen. "Well, yes, I do have a foundation, but could you show me a consealer?" (Yes, my boys, her i København er vi bare So International!)

Nu begynder det at kamme over for mig. Jeg er ude i noget ren frås. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smækket penge på bordet til så meget unødig luksus til mig selv. Nå, jo! Da jeg var yngre. Der var jeg pænt opdateret. De senere år har fornuften lagt sin klamme hånd på alle udskejelser. Det går nok med den billige shampoo fra Netto og hvorfor dog bruge penge på tøj, bare fordi det pænt og moden er skiftet? På et tidspunkt brugte jeg gladeligt 2000,- eller mere om måneden på mig selv. Bare fordi. Men så gik jeg i sparemode og ansvarlighedstilstand. (Har dog stædigt holdt fast i frisør og ansigtscremer og fitness). Nu er det blevet sådan, at hver gang jeg bruger bare en lille bitte smule på mig selv, så går jeg i akut dårlig samvittighed. Er det nu nødvendigt? Burde du ikke lige tænke dig om en ekstra gang? Og jadajadajada.

Jeg blev så høj af oplevelsen med at spendere på mig selv, at den smukke Mac-dame også lige fik mig med på, at jeg da skal til en makeover (gratis). "How about some new inspiration?" kvidrede den skønne. "Well, why not?" svarede jeg og tænkte i noget pænt diskret midalderende damelook. Nu har jeg så lige opdaget, hvorfor det er en gratis session:

"(...)Introducing Mega Metal Shadow. Dramatic doesn't even begin to describe the girl who knows she's Peacocky!" (:-S)

Nå, hvad. Det går jo meget godt i spænd med min nye cykel, mit nye spontane forbrug og det faktum, at Anders og jeg ikke længere falder snorkende om på sofaen, men bruger vores tid en lørdag aften meget mere konstruktivt med høj musik og ...(host, host).

Susling: Alive and kicking!
(Bemærk rougen!)

PS. er ikke sponsoreret eller betalt eller noget. Det er bare nogle af mine ynglingsprodukter.