kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

23.1.11

Susling på en søndag

Om jeg er blevet rask? Tak, fordi du spørger. Overhovedet ikke. Hvornår jeg sidst har været i bad? Øh...så langt kan jeg ikke huske tilbage. Men jeg har til gengæld en flot hårkage på hovedet. Og jeg lugter meget naturligt. Tror jeg nok, for jeg har mistet lugtesansen. Og smagssansen.

Får jeg omsorg? Ja, da. Anders har lavet en dejlig "bliv rask nu, søde kone" drik med ingefær, havtorn, æble og gulerod. Den kunne jeg heller ikke smage - overhovedet. Men det var da dejligt med noget kølende gennem halsen og jeg er helt sikker på, at den nok skal hjælpe.


Er jeg ved at blive bims? Jep! Og jeg skal nok holde min kæft nu. Det her er jo bare en banal influenza garneret med en bette lungebetændelse. Ikke noget med operationer eller andre seriøse ting. Jeg bliver helt sikkert rask igen. Men please, det må godt være om snart!

PS. Ny Girlfriend er sød. Meget. Og er nem at omgås og helt normal og har både sin mor og sin far i samme hus og en lillebror, og to katte. Og hun synger i kor og laver sine lektier. Sådan noget kan en mor godt li´. Men jeg glemmer hele tiden, hvad hun hedder. Det må jeg altså arbejde på, ellers bliver jeg lige så pinlig som min far var, da han konsekvent kaldte Anders for Carsten i de første 6 år, vi var sammen?!

Etiketter:

2 Comments:

At 23/1/11 13:05, Anonymous Trine Louise said...

Puha, det er da en slem omgang du har fået dig der. Jeg vil ønske dig rigtig god og hurtig bedring!

 
At 23/1/11 14:02, Blogger susling said...

Mange tak for god bedringshilsnen. Du er hermed røget i min blogroll :-)

 

Send en kommentar

<< Home