kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

20.1.11

Susling på randen af...

I går aftes sådan ved spisetid råbte jeg:"Sayonara!!!" skred ud af døren, smækkede den hårdt efter mig og trampede op på torvet, hvor jeg åd en ristet med det hele hos Cafe Fodkold. Så vidste jeg ikke rigtigt, hvad skulle gøre mere og så trampede jeg hjem igen. Hjemme for hele familien rundt som små stressede myrer og gjorde rent og ryttede op. (Skumfidusen tog for første gang i sit liv badeværelset og har lavet en to-do-liste over deres kommende pligter på eget initiativ). Anders mente i øvrigt, at var jeg blevet væk lidt længere tid, så havde de sgu nok også støvsuget.

Jeg kan så ikke lige huske, hvad jeg blev så gal over. Men normalt er det ikke mig, der laver den slags dramaqueensk konflikthåndtering. Det er mere min bedre halvdel. Desto mere effektivt var det så åbenbart.

Men indrømmet, min lunte er lidt kort p.t. og i dag har jeg fundet ud af hvorfor. Jeg har fået konstateret lunge- og kæbehulebetændelse. Ny oplevelse in deed. Følte mig akut sølle, da jeg hvæsende trak vejret ind og ud hos lægen og siden stod storsvedende i køen på apoteket. Faktisk kom jeg til at springe mig selv over, fordi jeg havde bildt mig selv ind, at jeg havde trukket et højere nummer, end jeg rent faktisk havde. Sammen med alle de andre på apoteket, så jeg mig også forarget rundt, da ingen reagerede på: "123! 123!!" Da vi så kom til nummer 125, som jeg mente var det nummer JEG havde, gik jeg hen mod skranken med en hysterisk teenagepige i lige hælene. "125, det er mig. Det er det altså!"

Nu er jeg jo lejlighedsvis en pæn dame iført perler og pels, så jeg blev hamrende flov, men er jo samtidig også p.t. udstyret med kort lunte, så jeg sagde:"For satan! Undskyld og alt det her, men jeg har altså høj feber og akut lungebetændelse "(og følte mig et kort sekund som en alkonarkomanhjemløstabernasser). Så jeg fik heldigvis mine 'ganer (3 dages antibiotikakur) og slæbte mig hjem til svagbørnskolonien, hvor jeg endnu en dag kan feste på skatteydernes regning.

Bortset fra det, så skal man tage det her lungebetændelse ret alvorligt p.t. Min læge sagde, at det var epidemiske tilstande lige nu (pfui, jeg er helt normal!). Skumfidusen siger, at hun kender en, hvis chef lige er død af det, fordi hans kone tvang ham på arbejde, fordi hun ville have guccitasker (sådan meget forenklet). Nu er jeg så ikke lige den, der synes, at det er forsvarligt, at bruge et helt afrikansk børnehjems budget på en "Jane Birkin", og jeg har heller ikke nogen planer om at dø lige nu. Men jeg er taknemmelig for, at mine unger nu tager del i rengøringen.

Etiketter:

3 Comments:

At 20/1/11 21:48, Blogger Linda said...

Stakkels Susling, ae ae... kramme (du smitter ikke,vel?).
Nu har de bare at give dig superdeluxe behandling for alle årene med ingen-regning!

Hm - jeg må se om jeg kan opstøve sådan en SARS maske til dig, så du ikke samler flere ting op, nu hvor du er svækket ;o)

God bedring, søde!

 
At 21/1/11 04:33, Anonymous Christina i NZ said...

Ja jeg synes også det er rigtig synd for dig, så gode tanker og sommervarme herfra, jeg håber du snart får det bedre!!! Knus!!

 
At 21/1/11 18:34, Anonymous Ida said...

Hep!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home