Susling jodler sig ud af...?

Ved sgu ikke rigtigt! I dag sad jeg og tudede over noget wienerdudel (deres version af jodel og hende der Trude Madidimsen var forøvrigt rigtig flot, da hun var ung og det kan man også gå i krussedulle over) og det er ikke pga. det med jodel. Mere det med, at jeg bare er blevet en kleinbürger, der kæmper for at få et job og overleve. Elsker jo her, hvor jeg bor. Lige nu driver isflagerne forbi mit vindue. Elsker at have kunne give mine unger den stabilitet jeg aldrig selv fik. Men jeg er samtidig ved at blive kvalt. Endnu en jobansøgning, endnu en periode, hvor vi prøver at klare os igennem. Tør slet ikke tænke længere, for hvad sker der, når jeg bliver gammel og 60?!
Samfundet er i opbrud og jeg kan godt følge med, men kan arbejdsgivere det? Og var det fra start det jeg ville? Har jeg ikke bare ladet den ene dag tage den anden? Den ene årstid efter den anden?
Vi unge punkere, der ville og kunne så meget er bare blevet...hverdag. Og den kunne man måske godt strikke og hækle sig igennem, men det er ikke lige det, jeg skal. Men hvad skal jeg så? (Og hvis der er nogle, der tuder mig ørene fulde om, hvor svært andre har det i andre lande og alle de hjemløse og kasteløse og demokratiløse, så stikker jeg fingrene i ørene og skriger Jooooooodilio).