Susling om feelgood

Hvordan er det lige, at man kommer videre efter et jammerindlæg? Noget med noget feel-good? Feel-good er for mig ægte kontakt med andre mennesker. God, sund og konstruktiv kontakt. Hvor man ser på hinanden og ved, at den anden er der - respekten og den gensidige forståelse.

Man behøver ikke at ligge og rulle rundt af grin hele tiden, når man er sammen. Man kan også bare tale høvisk om intelligente ting. Man kan sige mentalt "Genau" til hinanden, som man gør i Østrig, når man vil vise den anden, at man forstår og ser. I DK siger man vist bare: "Jo". Jeg har aldrig helt fattet den detalje, for inde i mig runger der hele tiden et "Genau" og så kommer det ud på en lidt underlig måde, som "Jeg er enig" eller "Ja, det ved jeg".

Feel-good er også at spise et godt måltid sammen - som er opstået spontant. Ikke noget med lange kalendersammenligninger. Bare godt og grundigt spontant og fordi man gider og man ser hinanden alt for lidt, selv om der i virkeligheden, er en stor gensidig forståelse. Eller at have nogle gode snakke med varme kvinder, der også tænker "Genau" inde i deres hoveder.

Feel-good er, at blive inviteret på weekend på Fyn af DJ Broks x-svigerforældre, at få en invitation til en fernisering, at modtage naturprodukter fra Østrig og bagefter diskutere dem med den nye østrigske veninde. Eller hende højt oppe i nord, som jeg kan vende de underligste ting med.

Feel-good kan også bare være, at man kommer til at støde ind i en kvinde i Netto med sin kurv, hvorefter vi begge spontantudbryder:"Åh, det må du meget undskylde!" Fejlen ligger jo hos os begge og bare det, at blive set og at se og at opdage, at andre trods alt også har en rem af huden.
Det er f...ægte feel-good.

Susling er tilbage i sit køkken

Vi flyttede ind i min stue og mit køkken sidste fredag. Mig og så fem små svedende tyrkiske mænd. En af dem dryppede sved i kaskader på husets klenodie - min Wegner Ox chair. En side af mig var lige ved at kaste op. På den anden side, så kunne jeg jo bare tørre det tyrkiske sved af og så prøve at glemme alt om det, for det vigtigste var, at vi fik vores normale liv igen. Et normalt liv lærer man at værdsætte, når det brutalt er revet væk under fødderne på én.

Lørdag morgen stod jeg i mit køkken prøvede at ignorere, at der var fejl og mangler til en 26 punktsliste. I stedet tænkte jeg, at nu var det næsten for godt - både køkken, stue og penge på lommen - og bare der nu ikke kom nogen og tog det hele fra mig igen. I den forbindelse ignorerede jeg også, at huset skal have renset faldstammer og at de anbefaler, at man lægger klude i køkkenvasken med en omvendt spand over, så kloakvandet ikke løber op gennem vasken og ud i køkkenet(!!). Hvis jeg gav efter for den vision, så ville jeg bryde hulkende sammen i fosterstilling på mit nye gulv, tror jeg nok.

Nå, men alt får en ende og man kan krydse det sidste af på to do listen (selv om der selvfølgelig altid genereres en ny i en evig cyklus. Sådan er det bare). På positivlisten kan jeg krydse af, at alt det her hurlumhej har ført til:

• Et nyt gulv (noget vi bare aldrig selv ville have kunne tage os sammen til at få lavet)
• En rigtig seng. Fordi jeg efter evigheder på boxmadrassen i mig soveværelse, der også agerede stue og alt muligt andet, erkendte, at jeg aldrig har ejet en rigtig seng, bortset fra den jeg havde som meget ung, der hele tiden brast sammen og hvor midterstangen blev holdt oppe af en telefonbog og en petroleumsdunk (det var tider var det!). I alle de år efter har jeg sovet på en boxmadras med ben under. Men nu, nu ville og kunne jeg ikke mere. At jeg så smadrer mig skinneben ind i det samme hjørne på sengen hver dag. Skidt pyt! For første gang i mit liv har jeg en rigtig seng med hovedgavl (og sengebord).
• En lampe i entreen, der skulle have været sat op for år siden, fordi vi hver eneste gang det bliver efterår og mørkt ikke kan se, hvad vi har i vores skabe. Gør det så heller ikke nemmere, at jeg har meget mørkt tøj. (Anders er meget stolt af, at det er lykkedes for ham at sætte den op.)

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og så synes jeg ærlig talt, at vi skal give den nye regering tid til at komme i arbejdstøjet og fred de 100 dage, man normalt snakker om, før man begynder at tale om løftebrud og forræderi.

Susling om at bo håndværkerramt

Sidder på 4. uge i mit soveværelse. Det begynder at trække søm ud. Føler mig en anelse tyndhudet og helvedes træt af håndværkere. Der kommer kl. 07.00 dut. Hver dag. Bare sådan lige ind af døren. Med deres egen nøgle. En dag stod Anders der, da de kom - på den nøgne måde. Er så ikke overgået mig eller ungerne - endnu. Gad vide om det ville få dem til at speede processen lidt op? Jeg mener syv dage til at lægge et gulv!?

Må ellers sige, at Anders har imponeret mig -igen. Han er en sand mester ud i diciplinen: Madlavning for ét kogeblus! Det er virtuost at følge ham. Elsker ham jo. Selv om jeg i dag vrængede af ham, da han foreslog, at vi en dag skulle tage en pjækkedag sammen og lave noget hyggeligt. Til min undskyldning må jeg understrege, at jeg var lidt (meget) morgensur og er pænt træt af aldrig at kunne være alene. Sådan kan man jo godt ha' det.

Ellers går det meget godt. Har fået min første løncheck, som røg lige ned i dybet og på opsparingen. Selv når man pludselig er kommet til penge igen, så har man alligevel ikke nogen. Suk!

PS. Husk at stemme og husk også, at det ikke er alle, der har det lige så godt som dig. Dem skal vi også rumme. Så sæt krydset et anstændigt sted, der gavner flere end dig selv.

Susling om Susy og Bob

Hjemme hos os opererer vi p.t. med Susy og Svampe Bob. Susy er affugteren. "Gider vi tænde for Susy i dag?" spørger jeg familien. "Åh, nej," råber de så. "Hun har kørt på fuld udblæsning i hele ferien, og nu er vi ærlig talt ved at blive ret tørre i halsen!" (fordi hun suger så meget, at...indviede vil vide, hvad jeg mener).

Så er der Svampe Bob. En af min søns yndlings comics, da han var yngre. Jeg hang den gang også en gang i mellem ud på hans værelse, for at tyvese lidt med og grine. Især den gang Svampe Bob indledte en strejke på sit job "Crappy Burger"!!

Skal vi ikke bare blive enige om, at jeg ikke synes Svampe Bob er så skæg længere, nu, hvor han og hele hans univers er flyttet ind under mit gulv og ind i mine vægge?!
Som den eneste i min familie (tak for det gud), bliver jeg nemlig syg af det stads. Min krop gør ondt. Min hals gør ondt. Mit hovede gør ondt. Jeg vågner op med hovedet fuld af snot og småbitte røde øjne og høvler lige to gange antihistamin i kloakken bare for at overleve. Og så har jeg opdaget, at ny arbejdsgiver-kolleger er mestre i diciplinen: Ny medarbejder ved ikke noget, så vi skubber det, vi ikke gider over på hende! Det skal saftsuseme blive en løgn. Svampe Bob og Susy til trods, så er jeg ikke født i går.

For dem, der gider: Send noget god karma i min retning! Helst uden baciller og den slags. Bare lidt lyserødt røgelsesagtigt kan gøre det. Tror jeg nok.

Susling beklager ringe lyd- og læsekvalitet

Burde blogge. Orker ikke. Er startet på nyt job, hvor jeg dældulme skal have ører, øjne og andet langt fremme. Der er jo også de sidste lyse nætter, som skal nydes (med toldfri sprut) og en bette genhusning pga. vandskade. Men der er jeg stået af- altså på genhusningen. Jeg bli'r i min lejlighed - sgu så. Flytter ikke hele min familie til Ødestaden ( som der blev tilbudt) med møbler und alles for en enkelt sølle måned.

Spiser hellere et par ekstra allergipiller og rykker sammen "East-european style" i den ene ende af vores lejlighed med kogeplade, mikrobølgeovnen (min ven i nøden), københavnsk take aways (også gode venner) og elkedlen (tak mormor), mens håndværkere endnu en gang flår min lejlighed fra hinanden. En sætning, der går gennem mit hovede dagligt i disse dage er: "Det er ikke det, der sker, men måden man tager det på, det handler om!"

I sidste ende er der vel en mening med det hele, skulle man mene.

Ps. Ungerne er skide sure over det her. Det er vi også. En vandskade og skimmelsvamp kan man ikke bruge til så meget, men vi får da et nyt gulv, når det hele er overstået (også nyt motto, som jeg efterhånden chanter ret meget...Aaaauuuuuuuuuuuuumh).

PPs. Obser klart stadig Norge og andet politisk morads. Kan man undgå det? Men hvad gør vi, venner?

Susling: Age of Aqaurius?

Tænker vi dealer med lidt vand p.t. (på verdensplan)!

• De vil hive hele gulvet op i min stue og mit køkken pga. vandskader efter skybrud (selvfølgelig). Vi kæmpede ellers bravt, da vandet stod ind i kaskader
  
• Man kan godt få alvorlige vandskader selv på fjerde sal (så er I klar på den)
  
• Vi skal evt. genhuses (jamen selvfølgelig! Går ind for genhusning på D'Angleterre eller Hilton med fri bar, som min underbo siger)
• De vil hive mit nye køkken ned samtidig (jamen selvfølgelig!)
• Vejrudsigten forudsiger vandgang i bræddehytte i Sverige det meste af ugen (hvorfor ikke?! Godt at jeg faldt for slagtilbud med grimme gummistøvler i Netto)
• Anders foreslår, at vi lige så godt kan købe en ordentlige baljefuld vin med til Sverige og være halvsnaldrede, nu når vi sidder i bræddehytte uden tv og internet (med udedas) i konstant regnvejr
• Havde nu mere set noget med cykelture rundt i landskabet (nu i regntøj)
• Har satme med at være ok vejr i Berlin. Når vi nu sådan kommer på besøg og har meget brug for at blive tørret helt igennem
• Godt man har gode underboer og nye naboer (der inviterer på ægte kinesisk køkken Sechuan-style)
• Ku' ellers godt være bange for at rådne op
  

Indlæg skrevet med runkne rosinfingre!

Susling dagen efter

Things that make you go (sigh !!!)

• startede på nyt job
• chefen havde tømmermænd
• det havde en anden medarbejder også, så hun flexede
  
• Hos afrikanerne flexede man ikke, man afspadserede. Fandt aldrig ud af, hvad de afspadserede for - sådan tidsmæssigt
  
• jeg faldt ned af kontorstolen (på den uelegante måde)
• ellers tegner det meget godt
  
• har købt mit livs første tofu
• og tamari
• og urtesalt
  
• fordi Anders ønskede sig en (sexet) vegetarkogebog i fødselsdagsgave
  
• kunne selvfølgelig havde ladet være med at finde sådan én og at gi' ham den
• så vi nu skal være micromacro-noget
• savner et stort uetisk stykke rødt kød
• med pomz
• og bernaiz
• så jeg har råstyrke nok til at vaske ungernes kluns, når de kommer våde og lugtende hjem fra Roskilde Fæcs(es)tival
• og kræver kød
• og vitaminer
• I aften skal vi have noget med tofu
• jeg bliver træt
  

Susling om sommerferier og fred

Nå, så er der nedtælling! I morgen starter jeg på det nye job. Jeg lægger hårdt ud med morgenmad og intro, og så er jeg helt sikkert så udmattet, at det skal gøre rigtig godt med en weekend. Så tager jeg lige fem dage, som nok mest bliver noget med at læse manualer og tjekke intranettet ud, og efter så mange hæsblæsende dage i overhalingsbanen, kan jeg nok ikke længere holde mig oprejst, og så er tre ugers sommerferie i den grad velkommen. (Bliver helt svedt ved tanken).

I min sommerferie har jeg haft de helt store planer om at trække stikket ud og stirre ind i en væg. Men desværre for mig har jeg det med at støde ind i mennesker, der er helt vilde for at genoptage kontakten. Seriøst, jeg fatter det ikke, men hvor jeg end går og står, så myldrer det frem med dem. "Skal vi ikke lige udveksle numre", siger de."Så kan vi rigtig ses og hygge os sammen." "Pis oz," tænker jeg og drømmer mig et kort øjeblik tilbage til tiden før mobiler, hvor numre blev udvekslet med blyant og papir (og den slags ved vi jo godt alle forvilder sig væk i en hver anstændig dametaske med respekt for sig selv).

Don't get me wrong! Jeg kan godt li' andre mennesker og at hænge ud og den slags. Men helt ærligt, hvis man har mistet kontakten til hinanden, så er der sgu nok en god grund til det. Og nu bliver jeg nødt til at mødes med de her typer, fordi jeg er for pæn til at afvise dem, for så meget hurtigt at (gen)opdage, hvad det var, der tændte mig af i sin tid. Det bliver lissom den gang, hvor man havde en kedelig legekammerat på besøg, der fandeme bare ikke gad gå hjem til sig selv og til sidst måtte man lægge sig ned og lade som om, at man var faldet i søvn og så kunne det være, at ti-øren endelig faldt (hvis man var heldig). Tror så nok ikke, at jeg kan lave den stunt på en café eller det kunstmuseum (som der er en, der gerne vil have vi oplever sammen).

Nå, hvad de virker meget søde og hvis jeg er heldig, så har årene og alderen mildnet dem. Jeg havde bare satset på lidt sommerferiefred sammen med Anders. Heldigvis kan vi stikke af til bræddehytten med das og uden tv og internetopkopling, og i år gider ungerne ikke tage med til "Lorteskovsverige" og så kan vi sidde helt alene - os to under granerne - og mundhugges som det gamle ægtepar, vi er gået hen og blevet. Vi kan også være helt stille os to sammen. Det er vi faktisk rigtig gode til.

Susling om frihed og mad

Når man er på dagpenge, så har man i princippet masser af tid til rådighed. (Når man ikke lige bliver jagtet af systemet og skal intensivaktiveres og den slags). Men det er fandeme broderemig en stresset frihed. Man ved ikke, hvornår "friheden" stopper. Om man når at få et job inden dagpengeperioden løber ud. Og bør, burde, skulle hænger som en tung dyne over én. Skal tjekke ledige jobs, skal skrive ansøgninger. Skal.Skal.Skal.

Det har derfor været en sand fornøjelse at gå ind på jobnet.dk og trykke på knappen afmeld pr. 1. juli. Efter jeg nu har fået frihed med bagkant, har jeg nydt hver eneste dag i fuldstændig og absolut flimrende perler af tid, hvor de helt store dilemmaer har været, om jeg skulle lakere mine tånegle i dag eller i morgen og i hvilken farve? (I sand frihedsrus snuppede jeg en neglelak inde fra Skumfidusens hule og nu er mine tånegle avantgardgrønne. Det skal jeg altså lige vænne mig til. Er trods alt ikke helt ung længere).

Jeg er også gået helt over bord og har lavet mit livs første hjemmelavede is. Basilikum is (vi bryder virkelig grænser p.t). Yderst interessant og meget, meget nemt at lave i øvrigt. Man blender sukker og basilikumblade sammen, tilsætter piskefløde og græsk joghurt, blender det hele sammen og op i Skumfidusens nye ismaskine. Voila.

Nu kan jeg også skrive det på cv'et under øvrige kompentencer:
Kan bage brød og kager, lave chutneyer og is og har fornyeligt også tilegnet sig evnen til at lave pølsehorn og tærter. Det lyder måske ikke særligt ground breaking for andre. Men da jeg er hende, der stort set aldrig laver mad, så er det faktisk ret fantastisk at opdage, at det kan jeg da sagtens. Når jeg gider. Har egentlig altid tænkt på mig selv som én, der ville være en sand ravnemor, hvis jeg blev skilt, fordi jeg hverken kan eller gider lave mad og mine unger ville være sådan nogle småkvabsere flasket op på pappizza og shawarma. Men sådan kan man på trods af tiltagende ælde lære nye cirkuskunster. Sig det så ikke til Anders. For dybest set foretrækker jeg, at det er ham, der laver vores mad. Er så bare bange for, at han har fået færden af mine nye kompetencer, for inden han gik ud af døren, bad han mig om at lave hasselbackkartofler (!!!). Hvordan fanden er det lige, at man laver dem? Og de skal jo også skrælles de sataner. Det er min tid altså for kostbar til. Og jeg skal egentlig også blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal cykle en tur på stranden eller vaske gulv. Ender sgu nok med at lave det hele. Nu, hvor jeg har tiden til det.

Suk! Livet er hårdt p.t.

Update: F.... Anders har fundet ud af at jeg kan lave mad. Nu er han begyndt at stille krav. Bliver nødt til meget hurtigt at fejlkoge og fejlkrydre noget, så han stopper med at kræve, at jeg deltager!

Susling travler derudaf

Har bare slet ikke tid til at blogge. Spurter efter livet - derude --> et sted

• Må til fitness (og forklar mig lige, hvorfor jeg er begyndt at danne butch-overarme. Var lissom ikke meningen)
• Har travlt med at trække maven ind i nyindkøbte kjoler. Skal jo være smart på jobmarkedet
• Må støtte unger, der går til eksaminer. "Nej, læseferie er ikke lig ferie!"
• Snakke fremtid og translokation og bage pølsehorn og købe tre paller øl
  
• Barbere ben og læse dameblade. Må følge med på look på jobmarkedet
• Fejre konfirmationer og 80 års føds...
• og almindelige føds'er
• og snige en lille koncert ind med PIL i Vega
  
• og børste tænder
  
• og gå til frisør
• og bage
• og være en kone
• og ven

Freakin travlt...men det er ok

Susling i punktformsmode

Er kommet i punktform-mode (Sorry)!

• Så gik man selv hen og havde fødselsdag. Praktisk for min bror. At jeg sådan er den ældste. På den måde bliver han jo aldrig rigtig den gamle. Så længe jeg lever.
• 47 år! Godt? Skidt? Ved ikke. Føler mig ikke rigtig gammel. På gammel måden. Mere som i et tilfældigt tal. (Kliché.Ved det. Men til evt. yngre læsere. Vent bare til det bliver jeres tur. Et år fra eller til ændrer ikke det store ved helhedstilstanden. I hvert fald ikke når man er i fyrrerne. Hvordan det ser ud, når man når 50, skal jeg ikke kloge mig på. Men der er jo også laaaang tid til)
• Spekulerede i dag over, at det i gamle dage hed, at man var arbejdsløs. I dag er man ledig. Det betyder vel i princippet, at man før havde mistet noget, som man skulle have igen. I dag er man ledig og vel selvforskyldt lediggænger. Man kan så være Ny lediggænger, hvor der stadig er håb og så kan man være lang tids lediggænger, hvor alt håb er ude, fordi man bare er doven
  
• Undrer mig stadig over hele fokus på, hvordan man sætter sit cv op. Har fået et par gode råd. Følger dem. Men helheden er vel den samme. Og betyder det, at arbejdsgivere er blevet dummere? Er da både kommet til samtale og har fået job på helt almindeligt ikke specielt tilpasset cv.
• Måske er jeg blevet gammel. Når jeg gider at skrive om den slags. I stedet for at lave min egen markedsføringsplan.
  
• Og næsten hidse mig en anelse op over pt. 2020-forhandlinger. Altså kun næsten. Meget underligt det der sker lige nu. Grænsekontrol vs. nedskæring i efterløn: Undskyld?! Hvordan skaber det flere jobs og sætter gang i hjulene i Lidenlund?
• Meget gammelkone, at tænke sådan
• Og have en datter, der snart bliver 20!
• Og som snakker om at flytte hjemmefra
• Og en søn, der gror fuldskæg
• Og at de har givet mig en oplevelsesgave i fødselsdagsgave
• Så deres far og jeg kan nyde hinanden
• Sødt tænkt
• Nu skal vi så også snart fejre dem
• Og holde studenterfester
• Hvad giver man en datter, der bliver student?
• En Parkerpen?
• Nok ikke
  
• Selv snakker hun om en lamineringsmaskine
• ???????????????????????????????????
• Nok bare mig, der er blevet gammel
• Har dog investeret i nye sneakers
• Er lissom trenden
• Som jeg generelt hænger lidt ud med stadig. Trends altså
• Så helt gammel er jeg ikke endnu
  

Suslings hverdag

Ved ikke rigtigt, hvad man skal tænke, når man har skrevet sådan en overfrisk se-mig-lige-jeg kan-alt-uopfordret ansøgning og får tilbagemeldingen om, at de fornyeligt, har haft en stilling slået op, og at jeg ryger med i puljen, fordi de stadig er i gang med at vurdere ansøgningerne. Going. Tror nok, jeg ville havde skrevet den lidt anderledes, hvis jeg havde vist det.

Denne uge er iøvrigt udnævnt til marathonansøgningsskrivningsuge. Nu skal jeg altså videre i mit liv og tjene penge, der matcher min smag (og undgå tvangsaktivering, som f.eks. den journalist jeg hørte om, der blev sendt ud i en børnehave som pædagogmedhjælper. Hvordan grejer man lige den på cv'et? Skriver, at man er gået undercover for at researche til en artikelserie om børns forhold i børneinstitutioner?)

Det må bare ikke ske. Tænk, hvis jeg blev aktiveret som pedel på en skole. Synd for skolen og for mig. Så jeg har nøje lagt en plan. Først morgenfitness, hvor jeg slås med de andre damer om tøsemaskinerne (stepmaskinen, ballepresseren, lårpresseren, mavepresseren og bingovingestrammeren). Tager også lige løbebåndet og brystknuseren. I dag udvidede jeg med romaskinen og rygstrammeren plus en omvej på cykel hjem. Og så er det tid til jobansøgningerne. Har sat mig for, at der skal lige 8-10 ansøgninger, når denne uge er ovre. Skide være med, hvad det er. Jeg søger (inden for mit felt) revl og krat. Efter fiskeæggemetoden, som Anders kalder det. Det bare om at sprede sin sæd og så håbe på, at noget bliver befrugtet. Ingen fine fornemmelser her. F.eks. har jeg søgt en stilling, hvor der indgår noget østrigsk og noget digitalt. Hvorfor ikke. Kender jo landet og taler sproget. Får jeg det job, så fejrer jeg det med at investere i en tyrolerkjole og begynder at gå med fletninger i en krans om hovedet. Bare fordi jeg kan.

Susling samler ind på karmakontoen

I morges efter, at jeg havde brugt hele weekenden på at tømme mit køkken ind i min stue, så vi nu bor ferielejlighed Bulgarien-style med køleskab i stuen og bestik og tallerkener smukt draperet hen over papkasser, startede jeg med ikke at kunne finde mit overtøj. Skumfidusen havde vist været lidt for hjælpsom. Så opdagede jeg, at jeg havde glemt at trykke på den lille lede knap på jobnet i går, så jeg nu ikke længere var meldt ledig.

Dagen før havde jeg opdaget, at DJ Brock havde smidt sin navneattest væk, så vi ikke kunne få lavet et pas til ham. Men det kan fikses, så jeg skrev et brev til kirkekontoret, om at han som teenager havde defekte frontallapper og om vi ikke kunne få en ny attest. Brevet sendte jeg til mig selv på arbejdet.

Fandt min grimme flaskegrønne 90'er dun jakke på bunden af skabet og hoppede i den, cyklede af sted som en gal, efter at have ventet på håndværkere, der ikke dukkede op og på arbejdet får jeg fikset brev og dramadronninget mig til, at jeg skam stadig skal stå tilmeldt det åndssvage dagpengesystem og dermed ikke mister min dagpengeret. Pfui...så når jeg at arbejde lidt og så ringer resten af min familie ind med influenza. Alle er gået ned. Og køkkenet har håndværkerne fjernet imens og måske, måske ikke kommer de i denne uge og sætter et nyt op. Kan også være i næste uge. Hvem ved?

Teknikken spiller ikke helt med det jeg skal og så er jeg sat fem år tilbage og så ringer Anders og fortæller, at vores gamle nabo er kollapset og at han midt i sin feber og flu måtte ned og løfte ham op sammen med andre tililende og også lige ringe efter en ambulance. Jeg går i frokostpausen for at poste et brev og møder gammel gymnasiebekendt, som også havde en psykisk syg mor. Når tilbage på arbejde, modtager flere sølleopkald og kl. 15.15 kaster jeg håndklædet i ringen og melder til arbejdsgiver, at familien er ved at kollapse og nu tager jeg hjem.

Køber ind og opdager adskillige fejl på bonen (jeg er stadig rolig), cykler hjem, klapper alle omsorgsfuldt på hovedet og sætter en gang tevand over - i stuen, remember! Skulle egentlig havde været på kompetenceudviklingskursus, men ender i stedet med ajax og skuregrej, fordi jeg endelig har en mulig for, at få bugt med alt det madsnavs, der sniger sig med bag komfurer og den slags.

Og nu...nu sidder jeg med ajaxgennemvædede sokker...og tænker:"I morgen...så bliver det en ny dag." Og hell, man kunne havde været japaner :-S

Susling uden det store på hjertet. Men alt vel. Stop.

Er blevet raskisagtig igen. Stop. Er blevet fotograferet. Stop. Det snakker vi ikke mere om. Stop. Har fået ny svigerdatter.Stop. Anders har fået job. Stop. Alt vel på Nordpolen. Stop.


PS. Kryds fingre for det folkelige oprør i Mellemøsten. Sidder selv på nåle og krydser alt, det jeg kan.

Suslings hverdagsfilosofi

Nu er jeg ikke den skarpeste kniv i skuffen, så'n livsindsigtwise. For skal vi ikke bare blive enige om, at var man lige så klog på livet, da man var ung og smuk, som man er med omvendt fortegn i dag, så havde jeg nok valgt karriere og livsstil som miniqueeni eller Tryg-Stine for år tilbage. (Tal lige om nogen, der har sat sig godt på flæsket (altså ikke deres egne bagdele))!

Næh, her er man bare Middelsvensson og efterhånden en ret kedelig en af slagsen (tror seriøst, at jeg har tabt min humor et sted). Det skal dog ikke holde mig tilbage fra at divertere med(underholde med/udbrede mig om/forkynde) lidt hverdagsfilosofi.

Ting man ikke skal:

• Man skal ikke pjække med argumentet influenza, fordi man er bagud på jobansøgninger. For så får man influenza lige bagefter og skal tilbringe en hel dag iført briller, filtsutter, kæmpehalstørklæde, knaldende hovepine og dårlig samvittighed!
• Man skal ikke fortrække en mine, når ens søn har besøg af en pige, der i den grad er hans type (han er til slanke, mørkhårede piger med store smukke øjne), når man kommer hjem.
  
• Og slet ikke kommentere på, at der er ryddet op på værelset (hvilket stort set kun sker, når der er seriøst pigebesøg).
• Og ikke løfte et øjenbryn, når knægten siger, at man ikke skal lægge noget i, at han spiller Dario Krampeottos sang om kærlighed (!!!) Det er i følge ham ikke fordi, han er forelsket, men kun fordi, han kan li' Dario (!!!!!!!!!!!!)
• Nævne for sin mand, at man måske skulle indføre den regel, at har man ikke haft sex i løbet af måneden, så SKAL man gøre det, den sidste dag i måneden. For pludselig får han den idé, at man måske skulle tænke den regel ind på ugebasis!
  
• Være kæk og købe en blazer str. 38, fordi ens datter mener, at man helt bestemt er slankere, end man selv tror (tak, datter). For så står man der og føler sig meget fed og oppustet, fordi man så alligevel ikke er (og aldrig igen bliver) en str. 38.

Til gengæld må man godt (jo, man må!):

• Synes V's ordfører ligner en gris (sådan seriøst. Synd for ham. Gad vide, hvor meget han scorer?)
• Være lidt træt af efterlønsdebatten. (Bør vi ikke istedet snakke om, at få hjulene igang, åsån?)
• Være snotforvirret over, hvor ens rigtige hylde er, men også samtidig synes, at det man kan, er man supergod til.
  
• Lade være med at barbere sine ben om vinteren og slukke for mobiltelefonen.
• Ikke hænge sig så meget i modetendenser, men bare købe det man kan li' (for så at konstatere, at man har en drejning mod noget østrigsk og military-look (!?!?)).

Susling jodler sig ud af...?

Ved sgu ikke rigtigt! I dag sad jeg og tudede over noget wienerdudel (deres version af jodel og hende der Trude Madidimsen var forøvrigt rigtig flot, da hun var ung og det kan man også gå i krussedulle over) og det er ikke pga. det med jodel. Mere det med, at jeg bare er blevet en kleinbürger, der kæmper for at få et job og overleve. Elsker jo her, hvor jeg bor. Lige nu driver isflagerne forbi mit vindue. Elsker at have kunne give mine unger den stabilitet jeg aldrig selv fik. Men jeg er samtidig ved at blive kvalt. Endnu en jobansøgning, endnu en periode, hvor vi prøver at klare os igennem. Tør slet ikke tænke længere, for hvad sker der, når jeg bliver gammel og 60?!
Samfundet er i opbrud og jeg kan godt følge med, men kan arbejdsgivere det? Og var det fra start det jeg ville? Har jeg ikke bare ladet den ene dag tage den anden? Den ene årstid efter den anden?
Vi unge punkere, der ville og kunne så meget er bare blevet...hverdag. Og den kunne man måske godt strikke og hækle sig igennem, men det er ikke lige det, jeg skal. Men hvad skal jeg så? (Og hvis der er nogle, der tuder mig ørene fulde om, hvor svært andre har det i andre lande og alle de hjemløse og kasteløse og demokratiløse, så stikker jeg fingrene i ørene og skriger Jooooooodilio).

Susling juler

Lykke er, at:

• Familien er stor og der også er mange andre jeg holder af - også uden for den lille sfære.
• Svigermor synes, at ens juletræ er pyntet flot (samme som alle de andre år, men i år var hun så glad og mild).
• Man har en af de 11% mænd, der står ved kødgryderne juleaften. Mand, ville bare ikke kunne overskue det, hvis jeg også skulle tage mig af det.
• Juletræsdans med små børn, der skråler løs og kaster sig frydefuldt over gaverne.
• Der er gaver nok til alle og at alle er taknemmelige og glade for det, de får.
• Man selv har fået lidt gaver. (Havde jeg ikke forventet).
• Der er and, kartofler, sovs, hjemmelavet rødkål, grønkålssalat med appelsiner og granatæbler, og vin nok, så man kan spise julemad to dage i træk. (Vi har aflivet kød med kød på og kører enten gris eller and).
• Der er varmt vand i hanerne, elektricitet og fjernvarme, og at vi er hjemme hos os selv.
• 1. juledag.Verdens bedste og mest afslappende dag hos os.
  

Må så leve med, at:

• Ungerne ikke længere er små pyjamastrolde, der leger hele 1. juledag med deres gaver, men er blevet sådan nogle, der forlader de gamle efter al festen og går i byen. Så kan vi andre sidde tilbage og falde i søvn til midnatsgudstjenesten fra Rom eller en cinema noirfilm.
• Jeans'ne strammer (så heldigvis for askesejanuar).
  
• Man endnu en gang konstaterer, at ens porcelæn og stole er lidt ukurrant, når der skal dækkes op til mange. Men hvem tænker på det, når musikken spiller?!
• Det er bidende koldt og you see-pakken er stort set blevet til HD på alle kanaler (mon man kan få gammelmoster til at gå med til en bytter? Hendes x-B&O mod den fladskærm vi købte til hende får nogle måneder siden, fordi hun hele tiden brokkede sig).
• Man glemte at få sendt julekort og spekulerer nu over, om snemænd og stjerner kan går for at være nytårshilsner?
• Det er for koldt til at gå udenfor. Selv om man burde gå julemavepinen af.
• Julepynt et par dage endnu. (Efter 2. juledag er det slut, prut, finale og så er der julet færdig for i år).

Glædelig jul!

Susling har vist mest l...på styret

Så sidder man der og jobsamtaler i marmordomicilet hos en stor finansiel spiller og tænker:"Sært, at hans mobiltelefon hele tiden bimler med beskeder om, at han skal komme hjem til familien, fordi det er hans fødselsdag. Så gå dog hjem til din familie, mand!" Og hører om jobbet, som er tudsekedeligt, men beggars can't be choosers og jeg kunne jo altid hygge mig ved tanken om alt det nye tøj (og en pæn middelklasseøkonomi), der dansede for mine øjne, mens jeg samtalede intranet og financing på engelsk. På et tidspunkt gjorde manden opmærksom på, at der var et fantastisk dårligt arbejdsklima, hvor ingen talte til hinanden og det skulle man lige gå ind og ændre også.

Om natten drømte jeg, at en afrikansk kvinde så trist på mig med hovedet på skrå (hun lignede mig, men med afrohår, sort hud og negerlæber) og så begyndte jeg at græde i drømmen og løb rundt og krammede alle verdens fattige. Nu er jeg ikke idiot eller tossegod eller fantast eller aktivist eller noget. Men budskabet var lissom tydeligt. Jeg skal arbejde med noget, der giver en større mening og er med til at gøre en forskel.

Og så sad jeg dagen efter til samtale i en offentlig instans og konverserede om hjemløse og kommunikation. Og hvordan havde jeg det med, at sidde på et herberg og interviewe en hjemløs? (Doing!!! Mine nyindkøbte jeans var tæt på at revne, gårsdagens oplevelse in mente).

"Ai, men, hjemløse er også mennesker og vi kan alle ryge ned - og ud," svarede jeg. Men jeg kunne også mærke, at det var en proformasamtale, så det var sådan set lige meget, hvad jeg sagde og hvordan jeg agerede. De havde allerede en kandidat. (Offentlige virksomheder skal slå ledige stillinger op og afholde samtaler, selv om de faktisk godt ved, hvem de vil ansætte på forhånd). Og så kan man sige hvad som helst og æde sig fed i samtalechokolader imens, det nytter alligevel ikke noget.

I dag mødte jeg så op hos "afrikanerne" og alle dem jeg snakker med spurgte om, hvordan det var gået. Og alle blev så glade for, at jeg kunne blive lidt længere og det er jeg også selv, men det er min pengepung og mit klædeskab ikke.

Suslings julefred I

Når man skøjter rundt i livets daglige to do lister og prøver at få alle ender til at nå, så er der visse ting, man ikke kan tage sig af og andre, der får topprioritet. Det kan vel ikke være anderledes, sku' jeg mene.

Derude i det virkelige liv, der ryger min netforbindelse pludselig. Stort set i samme moment, som jeg skal trykke send til et job, jeg er blevet opfordret til at søge. Det er jo nærmest som at blive Amish - sådan at være næsten uden teknik. Og det sendte mig ud på en søgen efter NOGEN med net. Bare en eller anden. Jeg ville gøre hvad som helst, for bare en smule opkopling. Anything, selv hvis det var hos Bøje fra nr. 16.

Derude i det virkelige liv, skal jeg støtte min smukke Skumfidus i hendes ret vigtige opgaveskrivning, jeg skal levere på jobbet og jeg skal ha' økonomien og et positivt livssyn til at hænge sammen. Julen har jeg i den proces lige parkeret. Den kommer, når den kommer og den kommer altid, hvert år på samme tid og jeg når det nok også, selv om det er os, der skal lægge hus til og vi bliver 10 (som vi ikke har plads til) og jeg tør næsten ikke tænke på, om min gamle moster ombestemmer sig og også vil komme. My God, hende plus kørestol (sparer selvfølgelig en stol), hvor skal jeg placere hende? Overvejer p.t. om man kan hænge juletræet op i loftet i en snor og bare dreje det rundt en gang i mellem.

Så I kan godt se! Jeg har ikke rigtig tiden til at tage mig af småting. For mig er det, det store, store billede, der tæller.

Glædelig juleånd og positivitet til dem, der trænger. Det er dem så velundt.

Susling på den bekymrede måde

Må man godt skrive, at man er en lillebitte smule bekymret? For fremtiden åsån. Den kommer jo snigende og uanset, hvor meget vi hopper på tungen, så sker der ikke noget. Vi skal stadig klikke os ind på jobnet hver uge og pengene bliver der mindre og mindre af. Jeg orker det ikke rigtigt. Bohemianstyleliving. Nu er jeg generelt ikke til overforbrug, men jeg vil da gerne kunne give mine unger tøj og mad. Ku' også være fint igen at turde gå ind i en tøjforretning og ikke få hjertekramper over, at man har købt sig en trøje til 129,-. Ikke skulle tænke over om termostaten på radiatorerne står på 2 eller 3, fordi man godt kan klare den ekstraregning, det giver.
Kunne tænke i noget ferie - et varmt sted. Kunne slappe af og holde fokus på sysler som at læse en bog eller måske ovenikøbet begynde at strikke og hækle igen. Måske sy noget tøj. Gå ud at spise. Købe billetter til en dyr koncert. Bare alt andet end den her gnavende bekymring for, hvornår fremtiden igen bliver lys.