Susling om jul med jul på

Mens vi sad og spiste julemiddag juleaften, spurgte mine unger mig, hvad man egentlig spiste i Østrig juleaften. Jeg måtte blive dem svar skyldig, for selv om jeg har holdt jul i Østrig som barn, så husker jeg ikke samme hype omkring maden, som her i Danmark. Jeg husker faktisk overhovedet ikke, hvad man sådan spiste. "Noget med fisk," mumlede jeg,"men jeg ved det faktisk ikke."

Jeg husker noget med Skt. Nickolausoptog i december. Jeg husker Krampus (drenge og mænd udklædt som djævel), der jog os rundt i gaderne, mens de slog løs på folk med en slags fastelavnsris. Jeg husker Weihnachtskeks og Lebkuchen. Jeg husker, at julemanden kom hos mig, men hos alle mine fætre, kusiner og veninder, der kom Christkind med gaverne - forudsat, at man havde været et godt barn hele året. Men maden?!

Jeg måtte selvfølgelig researche lidt, for det er da lidt af et hul i min kulturelle viden. Det jeg fandt ud af, det var, at man i Østrig spiser forskelligt afhængigt af, hvor i landet man bor. Nogle spiser karper, andre pølser og sauerkraut, nogle and og andre smørrebrød. Fælles for det hele er dog, at der ikke er samme hype omkring at spise sig en pukkel til. Man går i kirke og så spiser man et stille måltid, for det er Jesus fødsel og det er meget højtideligt og det er ikke en aften, hvor man som vi gør her i Danmark smovser os halvt fordærvet i kød med kød på (en absolut uskik, som jeg nu har afskaffet. Det er ulækkert med de bjerge af kød!) og sukker og sprut i lange baner. Nu er der så også en forklaring på det, for vi har vel overtaget de gamle vikingeskikke med at drikke jul ind og det katolske nåede heller aldrig rigtigt, at sætte sig fast oppe hos os. Vi er et pragmatisk folk - bortset fra, når vi spiser os mavepiner til og inhalerer alt hvad der er i nærheden af promiller og kalorier, lige i den periode er vi rene hedonister.

Som en lille bibemærkning: I Østrig er julen højstemt og meget stille, til gengæld fester man løs nytårsaften, fordi man ser frem mod det nye år. Her i DK oplever jeg til gengæld nytårsaften som meget højtideligt, fordi vi sørger over, at det gamle år er forbi. En forklaring på det, kan jeg ikke lige komme på. At vi er et tilbageskuende, voldædende folk?

Susling juler

Lykke er, at:

• Familien er stor og der også er mange andre jeg holder af - også uden for den lille sfære.
• Svigermor synes, at ens juletræ er pyntet flot (samme som alle de andre år, men i år var hun så glad og mild).
• Man har en af de 11% mænd, der står ved kødgryderne juleaften. Mand, ville bare ikke kunne overskue det, hvis jeg også skulle tage mig af det.
• Juletræsdans med små børn, der skråler løs og kaster sig frydefuldt over gaverne.
• Der er gaver nok til alle og at alle er taknemmelige og glade for det, de får.
• Man selv har fået lidt gaver. (Havde jeg ikke forventet).
• Der er and, kartofler, sovs, hjemmelavet rødkål, grønkålssalat med appelsiner og granatæbler, og vin nok, så man kan spise julemad to dage i træk. (Vi har aflivet kød med kød på og kører enten gris eller and).
• Der er varmt vand i hanerne, elektricitet og fjernvarme, og at vi er hjemme hos os selv.
• 1. juledag.Verdens bedste og mest afslappende dag hos os.
  

Må så leve med, at:

• Ungerne ikke længere er små pyjamastrolde, der leger hele 1. juledag med deres gaver, men er blevet sådan nogle, der forlader de gamle efter al festen og går i byen. Så kan vi andre sidde tilbage og falde i søvn til midnatsgudstjenesten fra Rom eller en cinema noirfilm.
• Jeans'ne strammer (så heldigvis for askesejanuar).
  
• Man endnu en gang konstaterer, at ens porcelæn og stole er lidt ukurrant, når der skal dækkes op til mange. Men hvem tænker på det, når musikken spiller?!
• Det er bidende koldt og you see-pakken er stort set blevet til HD på alle kanaler (mon man kan få gammelmoster til at gå med til en bytter? Hendes x-B&O mod den fladskærm vi købte til hende får nogle måneder siden, fordi hun hele tiden brokkede sig).
• Man glemte at få sendt julekort og spekulerer nu over, om snemænd og stjerner kan går for at være nytårshilsner?
• Det er for koldt til at gå udenfor. Selv om man burde gå julemavepinen af.
• Julepynt et par dage endnu. (Efter 2. juledag er det slut, prut, finale og så er der julet færdig for i år).

Glædelig jul!

Susling juler på den sneede måde eller sner på den julede måde eller...

Man kan ikke sne inde i København. Det kan man altså ikke. Selv om jeg kender en, der bor i Herlev, der påstår, at det har han da oplevet. Måske skyldes det, at han kommer fra Nordjylland og der sner man inde hele tiden. Os københavnere vi ved bedre. Der er altid en sneplov lige om hjørnet. Og i virkeligheden er Herlev heller ikke København. Valby Bakke, det er der København stopper, det ved alle da. Men kors, hvor har jeg som barn mange gange ønsket, at man bare kunne sne inde en lille bitte smule og blive under dynen. Selv da jeg var et lille østrigerbarn. Der sneede man heller ikke inde. Det var bare på med moonboots, jakke og den røde rygsæk og ud i de meterhøje hvide driver med ånden dampende om hovedet.

Og så er der lige den her jul. I får som sædvanligt ingen billeder. Det er ikke den store BOoplevelse, når jeg har rullet mig ud og pyntet op. I år hader jeg freksempel ret meget mit kalenderlys, især da jeg opdagede, at mine "skal ligge i et stort fad sammen med smækre bloklys julekugler" som jeg købte forrige år. Oh my god! De er i lilla, sort og guld. Hvad har jeg dog tænkt på?! Sat sammen med årets gammelkonegrimme kalenderlys i rødt med gran, så ligner det jo...

OK! Skal vi ikke bare sige, at jeg kører Bric a Brac stilen. (Red: Berliner trendy for nogle år siden). Måske kan min juledeko måske ovenikøbet ses som en happening?! En bevidst protest mod ..øh??. Jeg har det! Det er da fusion. Det er da lige det, det er:

• Julekryppe i noget kolloreret porcelænshejs med noget fakemos
  
• Plastiknisse med grimt babyfjæs. 18½ år gammel på samme plads på reolen som every year, James
  
• Svensk julebuk str. large på gulvet
• 1 stort sølvhjerte i glas i et vindue
  
• 1 rød og en gennemsigtig glas julekugle hængt forskudt op i et af mine vinduer i fiskesnor (Ok, dem elsker jeg)
• 70'er keramikjuleklokke over toiletdøren
• Ugly grim og hærget Skt. Nicolaus på repoen uden for vores indgangsdør. (elsket og hærget af kaosnaboens skægge og bedårende tøser. Han er nu næsten halshugget og har kun forbindelse mellem hoved og hals med en tråd. Spændingen er, om han overlever dette år.)
• Familien Ugly grim ben Nissen på en hylde i min reol . En fantastisk Nuclearfamilie (Far, mor, datter og søn) udført i malet træ, kaninpels og garn. Kun én som mig kan elske dem
• Og så lige de tre grimme trænisser, som jeg kylede ind på mine ungers værelser, så de også kunne mærke, at det er jul, mens Skumfidusen hylede:"Adr, Mor! Her er rodet nok i forvejen!" "RØR BLOT IKKE VED MIN GAMLE JUL!" råbte jeg tilbage (og får totalt deja vue! For er det ikke det samme jeg skriver hvert år ved denne tid??)
  

Susling på julemåden

Nå, men i dag var jeg så ved at falde ned af kontorstolen af kedsomhed. Tror ikke det her jeg har gang i, i længden er mig. (Så blev man da så meget klogere). Og med den erkendelse i baglommen kunne jeg så trisse hjem med det nyerhvervede kalenderlys, som i min julebog er obligatorisk. Det var ikke en gang pænt, på den måde jeg synes noget skal være pænt, men der er da tal på og lidt gran og jeg greb det i farten, for kalenderlys, det skal vi da ha' og jeg gad ikke lede efter andre. Jeg har også grebet to chokoladekalendere og tre juleskrab til ungerne og til Anders i farten.

Ikke om jeg på vilkår ville have givet mine unger den slags før i tiden. Der brugte jeg hele november måned på, at planlægge og siden shoppe 48 meningsfulde og indholdsrige ikke for dyre nisseting til deres julesokker. Det var jo børnenes jul og det skulle jo være en fest og de ville blive skuffede og jeg havde jo selv indført alle traditionerne. Siden gik jeg med lettelse over til adventsgaver og nu...nu er jeg bare faldet af på den...(igen med en vis lettelse, for det var effing stressende alt det vi skulle til jul. Småkager, konfekt, juleklip, udsmykning, nisselandsby, adventskrans. MEN DET VAR JO VIGTIGT!)

Tror nok stadig, at jeg vil sparke min julehadende mand ned efter julekasserne og plastre mit hjem til med grimme nisser og juleklokker (Hvad sagde du? Er årets tema sølv??? Ikke i mit hjem. Her er altid bare julenissegrimt!) Og jeg vil selvfølgelig også lige tænde gammelkonekalenderlyset købt med 4 kr. rabat i Irma (og sandsynligvis vil jeg hade det en lille smule hver dag. For i virkeligheden ville jeg bare have et stort bloklys med røde tal. Men det er så åbenbart ikke årets tema).

Suslings julefred

Hårh, sidder her med maven fuld af for meget af det hele og er aldrig kommet ud af nattøjet. Er stadig helt rørt over, at ha' en søn, der bliver glad for at få to par lange underbukser i julegave (han fik selvfølgelig også en masse andet) og en datter, der summer af lykke over en topmadras og en mælkeskummer (hun fik selvfølgelig også en masse andet). Er også helt rørt over, at Svigermor var blidheden selv og at Svoger snakkede til han gik kl. ca. 4.00 i morges og især rørt over, at han er kommet sig over sin skilsmisse.

Faktisk summer det helt i mig over min lille familie. Min bror og alle hans, som vi var sammen med den 22. Gammel-Moster, som var for træt til at komme juleaften, men som vi også så ude hos min bror og som jeg er i telefonisk kontakt med løbende. Min gamle søde nabo, der har holdt jul helt alene, men som da skal ha' et lille stykke af min julekage, når jeg en gang i morgen tidlig kan ånde nogenlunde normalt igen og er sprunget ud af nattøj, briller og konstant morgenhår. Kan jo ikke vise mig offentligt sådan her, vel.

Men faktisk sker der jo underlige ting ude i verden, mens vi andre er tæt på at blive tvangsindlagt på gastrointeritisk afdeling eller får julerøvet vores hjem. F.eks. så går irerne da helt amok i bodsgang. Så lige at fire biskopper nu var trådt tilbage pga. pædofili og de undskylder og undskylder derovre. Det gør kineserne til gengæld ikke. De fængsler bare hinanden i 11 år pga. noget på internettet, når de ikke lige dyrker dødsstraf eller udvikler produkter, der slår spædbørn ihjel. Men de har jo sådan set også en tusindeår lang tradition med at være onde ved hinanden og må jeg tilføje onde ved os. Var da vist bl.a. dem, der blokerede for en klimataftale, der rykkede. Lang-tung-ting at trækkes med der.

Nå, nu er ungerne skredet begge to. Der er lige nogle venner, der skal plejes. Jeg kravler til gengæld tilbage på sofaen og tuner ind på kanal 6, hvor de sender:"The Alamo". Vist også noget med noget ondskab og død. Bliver jo nødt til at ha' bare lidt modvægt til alt det her lykkesummen. Men tror nu nok, jeg kan finde lidt tid og energi til at kysse på gemalen på et eller andet tidspunkt, når jeg har fordøjet. Damn skulle ikke ha' taget det ekstra stykke flæskesteg!
Nå, hvad...er det ikke noget med, at man skal spise så meget af alt det vamle kødhelvede og sovs i kaskader, at man på et tidspunkt sværger, at man aldrig rører det stads igen?

Julefred til jer alle!

Suslings ønskeliste

Nå, efter at have stridt mig gennem den vinterplaskede indre by - i flere omgange -og er blevet gået ind i af diverse forstads- og provinsboer på juleshopping, der bare ikke kan begå sig på københavnsk (MAN STØDER IKKE IND I ANDRE OG MAN VIGER PLADSEN FOR HINANDEN!) (Lige bortset fra Mette Frederiksen m. søn. Hun gik meget diskret) og efter at have købt gaver til alle andre med stor og altomfavnende kærlighed på, plus dem som Gammel-Moster ikke kan overskue at købe. Ja, så opdager jeg, at jeg selv helt har glemt at lave en ønskeseddel.

Det sgu sandt! Jeg er transmorfet til en selvudslettende hausfrau, der sætter alle andre før sig selv. Det har jeg det egentlig ikke så godt med, for hvornår forsvinder jeg så under gulvbrædderne? Det går virkelig ikke. Men da jeg samtidig godt kan se, at jeg ikke får det store i år (får man jo ikke uden ønskeseddel, vel) så kan jeg lige så godt ønske mig månen eller noget.

Suslings ønskeliste

• Et sanatorieophold i det gamle Østrig-Ungarn helst med smukke unge garderhusarer
• Fred på jord
• Et regeringsskifte (ikke at jeg tror det ændrer det store. Men lidt bedre kan det da blive)
  
• Hårelastikker (de forsvinder sporløst)
• En øjenåbner til alle materialister og egocentrikere
  
• Drastiske klimaforanstaltninger
• Et job, der gør mig glad og som jeg finder mentalt tilfredsstillende
• Et skattevæsen, der ikke plukker mig i det nye år
• Unger uden kærestesorg
• Hyrdetimer med min elskede
• Lidt mere sandhed og rationale blandt folk
• Lidt mindre DF på skærmen (så lidt som muligt, tak)
  
• Et byøkologisk hus
  
• At få repareret mine gear på cyklen
• Strømper, der aldrig går hul på

På forhånd tak.

Susling

Susling om juletraumer

Jeg glæder mig i denne tid,
der falder julesneen hvid
og jeg har migræne på kvalmeniveau,
helt ned i den yderste tå...

Gammel-Moster har lagt sig med alt
og jeg er tæt på at blive kvalt.
For nu skal jeg også sørge for hendes pakker.
Kors stik mig for fanden en klonet makker

Om hun kommer til jul, ved vi ikke
og det eneste jeg kan gøre er at nikke.
Især når hun snakker om sin sygdom i detaljer,
så er det lige før jeg brækker mig i baljer

Og så er det lige det med ungernes gaver
hvert år er det noget, der gnaver.
For jeg bestemmer altid med et sug ,
at nu skal det være slut med alt det overforbrug.

Og når jeg så står der og pakker gaverne ind,
så rammer den dårlige samvittighed mit sind.
Bliver de skuffet, bliver de glade?
For jeg vil så gerne give dem mere end det flade.

Det er jo næsten kærlighed man giver,
eller det er vel sådan det bliver.
Eller om ikke andet sådan, det er bestemt.
Det gør mig sgu ærlig talt lidt beklemt.


PS.
Har jeg sagt, at jeg godt kan lide nogle ting ved julen? At pynte juletræ f.eks. At se Fra alle os til alle jer kl. 16.00 juleaftensdag og slutte af med Midnatsmessen fra Skt. Peterskirken. Næste år rejser jeg sgu væk. Men det siger jeg jo hvert år.Suk!

Susling om jul og traditioner

I morges stod jeg og så ud af vinduet og filosoferede lidt over, hvor alle år var blevet af. Man blinker med øjnene og pludselig er man 45 og skal farve hår og købe cremer til modne damer. Jeg tænkte også lidt på mine to smukke unger, som det ene øjeblik legede i hele huset med deres vilde projekter og det næste går til fester, får kærester og har bryster (den ene af dem), skægstubbe og Chewbakka-ben (den anden af dem). Og så var det jeg kom til at tænke på julen (man må godt snakke om det nu). Og så blev jeg faktisk helt glad!

Jeg behøver nemlig ikke længere, at planlægge fra midt i november og bagefter cykle forvildet rundt efter arbejdstid, for at skaffe 48 velgennemtænkte, prisræsonable og spændende ting i dreng- og pigeversion til julesokken. Ungerne tror ikke på julemanden længere.

Jeg behøver heller ikke længere, at bryde min hjerne med at finde på 8 velgennemtænkte, prisræsonable og spændende ting i dreng- og pigeversion til adventsgaver. "Det behøver du ikke, mor! Vi skal bare ha' nogle julegaver, det er fint nok."

Jeg kan nu ikke helt lade være med at juleglæde lidt. Så de seneste to år har jeg købt en juleskrap til dem og en chokoladekalender. En chokoladekalender er noget jeg under ingen omstændigheder ville have givet min unger tidligere. Jeg syntes det var underlødigt, uopfindsomt og so white trash. Nu er det bare lidt skægt og begge bliver så glade, fordi de egentlig ikke forventer sig noget. Iøvrigt har Dj Brockhouse proklameret, at skulle han vinde 50.000 kr. på sin juleskrap, så deler han med os: 10.000 hver til mor og far, 10.000 til Skumfidusen og så beholder han de sidste 20.000 selv. Sød knægt, meeen mon ikke han, når det kommer til stykket, beholder det hele selv?! Han har i hvertfald også udtalt, at han godt kan li' at tælle penge - sine egne penge. Lissom min bror faktisk. Det kan man da egentlig godt kalde en tradition.

Og juletraditioner at large!? Ja, altså min pointe er, at traditioner er til forhandling, og at de hele tiden skal tilpasses til det sted, man står i livet. Jeg ville gå i stykker, hvis jeg rigidt skulle følge en fast slagplan, der har mistet sin mening. F.eks. har vi fundet ud af, at de fleste af os ikke kan lide ris a la mande. Hvorfor fanden så plage sig selv med den ækle dessert? Vi finder da bare på noget andet. Nisselandsbyer har vi også lagt i skuffen og sådan er der med så meget juletradition, som vi opfandt tidligere og havde en funktion. Ud til højre med det.

Men jeg skal saftsuseme ha' min julekryppe, min Skt. Nickolausfigur, mine julebukke, min 70'er adventskrans i støbejern, mine glaskugler i vinduet, min halmkrans på døren, min grimme trænissefamilie i reolen, den gennemtyggede plastiknisse, som Skumfidusen fik som 6 mdr. gammel, mine to keramikjuleklokker (også i 70'erdesign), et kalenderlys og de to mølædte stråengle. Det skal jeg altså!