kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

26.11.10

Susling på julemåden

Nå, men i dag var jeg så ved at falde ned af kontorstolen af kedsomhed. Tror ikke det her jeg har gang i, i længden er mig. (Så blev man da så meget klogere). Og med den erkendelse i baglommen kunne jeg så trisse hjem med det nyerhvervede kalenderlys, som i min julebog er obligatorisk. Det var ikke en gang pænt, på den måde jeg synes noget skal være pænt, men der er da tal på og lidt gran og jeg greb det i farten, for kalenderlys, det skal vi da ha' og jeg gad ikke lede efter andre. Jeg har også grebet to chokoladekalendere og tre juleskrab til ungerne og til Anders i farten.

Ikke om jeg på vilkår ville have givet mine unger den slags før i tiden. Der brugte jeg hele november måned på, at planlægge og siden shoppe 48 meningsfulde og indholdsrige ikke for dyre nisseting til deres julesokker. Det var jo børnenes jul og det skulle jo være en fest og de ville blive skuffede og jeg havde jo selv indført alle traditionerne. Siden gik jeg med lettelse over til adventsgaver og nu...nu er jeg bare faldet af på den...(igen med en vis lettelse, for det var effing stressende alt det vi skulle til jul. Småkager, konfekt, juleklip, udsmykning, nisselandsby, adventskrans. MEN DET VAR JO VIGTIGT!)

Tror nok stadig, at jeg vil sparke min julehadende mand ned efter julekasserne og plastre mit hjem til med grimme nisser og juleklokker (Hvad sagde du? Er årets tema sølv??? Ikke i mit hjem. Her er altid bare julenissegrimt!) Og jeg vil selvfølgelig også lige tænde gammelkonekalenderlyset købt med 4 kr. rabat i Irma (og sandsynligvis vil jeg hade det en lille smule hver dag. For i virkeligheden ville jeg bare have et stort bloklys med røde tal. Men det er så åbenbart ikke årets tema).

Etiketter:

1 Comments:

At 26/11/10 19:01, Blogger Lavendel said...

Haha...sjovt...at læse, men selvfølgelig er der en del alvor bag ...jeg er helt ude af presset...er kuns mig selv, men kan da , især ved denne tid...savne...netop alt det,MAN skal. Da ungerne var små, lavede jeg simpelt hen en genistreg -havde en stor julebuk, der blev udnævnt som "julemand"....den stod på repos'en mellem 1.sal og stuen - der var der IKKE HVER DAG, men ind imellem i december små - kunne også være lidt større - gaver - man kunne aldrig vide med den julebuk, den var lidt svingende....hehe ...ungerne elskede den! og lidt af presset - stressen - røg af den stakkels moder.

 

Send en kommentar

<< Home