Susling om at spare de forkerte steder

Så var det jeg lige lavede desperationsfinten! Vente bunden i vejret på mig selv, tog en saks og klippede en ordentlig bid af mit hår. Fra at have lignet en aldrende havheks med hår til midt på ryggen, blev jeg nu forvandlet til en afdanket voksenudgave af Ronja Røverdatter!! (Mit hår krøller afsindigt, hvis jeg giver det lov).

Heldigvis er der jo hestehale- og knoldfinten. Skrap det hele sammen, sæt det bag på hovedet og så ser ingen, hvordan musikken spiller.

Men hov! Jeg ser det jo og i nat havde jeg en seriøst diskussion med mig selv. Jeg havde nemlig en tid lørdag til at få farvet bunden (jeg er bare ikke klar til at blive gråhåret endnu). Men jeg trængte også seriøst til at blive klippet. Der hvor jeg hænger ud er det ikke helt billigt, så for og i mod: en ordentlig klip eller en grå udvoksning? (Skal jo spare). Det var en svær kamp. Det er ikke fikst med grå udvoksninger. Omvendt, så kan jeg kan ikke i længden rende rundt og ligne en Ronja Røverdatter 40 something på en dårlig hårdag.

Hvad gør en damsel in distress ( i hvertfald, hvis hun er mig)? Hun overtaler selvfølgelig sig selv til, at begge dele er dybt nødvendigt for hele ens velbefindende og som jeg sagde til Anders: "Helt ærligt! Der kommer et tidspunkt i en hver kvindes liv..." Nej det sagde jeg selvfølgelig ikke. Men jeg sagde:"Helt ærlig, jeg render rundt med støvler der kører på x. sæson. Mine jeans er enten for store eller for afdankede. Mine trøjer har huller eller er tilbage fra 2000 og når jeg endelig køber noget nyt, så er det altid sort eller gråt. JEG MÅ SOM MINIMUN HAVE ET ORDENTLIGT HÅR!"

Det har jeg så nu - delvist. Jeg vekslede min farvetid til en klippetid og nu er Ronja-look skiftet ud med en frisyre (men med grå udvoksninger). Til gengæld bestilte jeg så også lige tid til en bundfarve. Man er vel en kvinde.