Suslings limbo
Jeg ville ønske, at jeg gad at skrive om:
- Det bankekød, der simrer duftende på komfuret
- De forskellige snapse, der står og trækker på mit køkkenbord(slåen, lakridsrod/anis, citronskaller/chili)
- Min datter, der skal lave en opgave om Silvia Plath og kvindesprog (deja vue fra ´80'erne og ind kommer mor med alle sine gamle uni-bøger)
- Mit frisørbesøg (igen-igen. Skal jo også farves og er nu fønnet på den hårde måde, men så snart jeg er fem m. fra modefrisøsen, så gør håret oprør og lige nu snor det sig som det selv vil. Suk!).
- Min helt ubændige trang til nyt tøj (og ingen penge).
- Mine klimakteriesildnætter (med op at tisse tid og flere vågne sessions)
- Min mand, der har hørt en nyhed om, at sex bliver fantastisk efter de 50! (Men også synes, at det skal han da ikke vente på og er på mig i tide og utide, mens jeg selv græmmes og selvfølgelig er glad for, at han gider mig, men ikke lige gider selv (ikke ham, men det. Fordi jeg ikke rigtig ved, hvor jeg er og hvad jeg synes))
- Mit nærsyn og tiltagende fjernsyn (linser, briller, briller, linser og manglende fokus)
Etiketter: Betragtninger, Hverdag
1 Comments:
Du mener fem meter fra frisøren _efter_ at have været derinde, kan jeg regne ud. Det var dog en utrolig selvstændig hårpragt, du har :-)
Send en kommentar
<< Home