kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.11.10

Susling kedelig med kedelig på

En gang blev jeg beskrevet som en skarp grøn chili. Nu føler jeg mig egentlig mere som en grønært af den udkogte slags (som i minus bid). Og hvorfor nu det? Jov, ser I - uuuuhhh suspeeeeeennnseeee.

Altså, der var engang en mørk og stormfuld nat...nå, nej...der var engang, hvor jeg kunne ryste det ene bloginlæg efter det andet ud af ærmet. De kom bare til mig, så'n flyvende og selv en tur ned til postkassen eller i den lokale super, var fyldt af historier. Så'n har jeg det i princippet stadig. Historierne myldrer rundt og jeg ser mange ting. Jeg.gider.bare.ikke.længere.at.skrive.dem. Simple as that.

Og hvorfor gør jeg ikke det, spørger den skarpe læser. Jo, fordi...og så meget. Men nok mest fordi, at virkeligheden har overhalet mig og tør jeg sige det?? Jo, det gør jeg, fordi sådan en person er jeg: Blogverden er blevet dybt kedelig i samme takt som mig selv. Der er saftsuseme ikke sammen grunk og bid over det mere - ligesom hos mig selv. Jeg lægger bånd på mig selv, holder mig tilbage og er gået i please-mode (oh rædsel). Det er dybt, dybt kedeligt både at ha' det sådan og at opleve det hos andre. Der er langt mellem snapsene og efterhånden meget få steder, der kan få mig op af stolen. Slut med cutting edge og ind med online dating på venindemåden. Beklager og hvis det får nogen til at stå af her, så siger jeg: OK!


Men nu lægger jeg så ikke lige på en studs min blog i graven. For jeg elsker den lidt skøre Susling, der ikke altid helt kan finde ud af det. Hun er min legeplads og en kreeret figur. For selvfølgelig kan jeg - den rigtige person - godt finde ud af mit liv (i store træk. Men vis mig den, der altid har styr på alting og lad dem kaste den første sten!!). Susling er bare en helt igennem fantastisk kanal til at vise de mere skæve sider af mig selv og det samfund, der omgiver os.

Hun er sgu bare lidt træt af sin egen båndlagte stemme - og af andres. Og hvis ikke hun og jeg går i tænkeboks nu, så ender jeg op med at skrive om gudsjammerligt kedelige ting som, at jeg drikker noget kaffe, om hvad jeg spiste i kantinen i dag (Hjerter i flødesovs - bøvs) og går det helt galt, vil I se en postering, hvor jeg har draperet mit minus-strik henover en busk i gården. (Skyd mig, hvis dét sker!!!!!)

Og hvis jeg så pludselig får blod på tanden og vender stærkt tilbage med et fantastiskmagastisk indlæg i morgen. Jamen, hell, så gør jeg dét. Hvis ikke, så lev med det.

PS. Nyeste afsnit i hårsagaen: Når man så'n bliver frisørklippet på den dyre måde, så skal sådan noget hejs jo sættes - hver effing morgen. Det er jeg hammerdårlig til og så er der jo de her krøller, som er ret genstridige og kun modefrisøsen eller en monsterhård håropskrap kan tøjle dem (og nej. Foreslå ikke et glattejern. Jeg har et - ovenikøbet et dyrt et - og jeg kan ikke finde ud af at bruge det.)

Nå, men, så skete der lissom det, at frisøsens gedigne fønhåndtering blev ødelagt af en gåtur i regnvejr i går efterfulgt af en hårvask i morges (skal man jo den slags), så nu ligner jeg igen en afdanket Ronja Røverdatter dog nu med noget frisure!!!

Etiketter:

9 Comments:

At 15/11/10 16:49, Anonymous Liselotte said...

Hep!Og sådan skifter tiderne og vi med dem... eller vi forvitrer måske? Forsvinder. Svinder i hvert fald.

Jeg er også træt. Effing træt. Af alt og ingenting, men det ved du jo :-)

 
At 15/11/10 19:31, Blogger Kath said...

Jeg håber, at du bliver og finder lidt spice igen.
Men jeg forstår godt dine overvejelser omkring det "pæne" og søde kontra noget stærkt, der rykker lidt mere.
Det ligger ikke helt til Susling at blogge billeder af sin eftermiddagskaffe, vel?

 
At 15/11/10 19:31, Blogger Catarina said...

Hey du, hvor siger du det klart og tydeligt. Jeg er også én af dem som på det nærmeste her sådan en veninde-hygge-nygge-blog.

Måske den en dag syner helt hen. ;)

 
At 15/11/10 19:50, Anonymous Trine Louise said...

Interessant pointe omkring kedelig pleasende blogning. Jeg har de samme tanker selv ind imellem. For mit eget vedkommende er det noget med at hensyn til alt og alle gør det kedeligt.
På den anden side har jeg også droppet at læse visse blogs fordi de var FOR hudløse og u-flinke - det kan også blive lidt trættende med den fornærmede udskældende tone hvor man bare fortæller hele verden hvor latterlig man synes den er. Igen og igen og igen.
Jeg har indtil videre stadig lyst til at udfordre migselv i retning af at blive mere ærlig og dermed forhåbentlig mere interessant, uden at blive en brokke-blog.

 
At 16/11/10 00:49, Blogger Tina - omme i London said...

Plink - det var en provo-sten, bare lige for jeg haaber du bliver haengende i blogverdenen; med eller uden Ronja Roevedatter haar! :)

 
At 16/11/10 01:28, Blogger Annette's space said...

Bare hey...jeg har læst og tænker !!!!

 
At 16/11/10 15:13, Anonymous Susling said...

Mit indlæg er/var ikke en anklage mod nogen. Man bestemmer selv, hvilken type blog man har og hvad man vil bruge den til. Og det skal jeg ikke stille mig til doms over.

Jeg føler mig som sagt bare selv lige nu som en udkogt grønært og det må jeg forholde mig til.

I virkeligheden er jeg faktisk en ok blid person og jeg undgår helst at dømme og hidse mig op med mindre selvfølgelig folk står direkte op i snotten på mig.

Pludselig ku' jeg bare ikke finde kammertonen :-(

 
At 16/11/10 17:17, Anonymous Pernille said...

Altså, så lær dog at elske de krøller som vi andre sukker efter!
Og spids pennen, når det er Susling der gider, for så gider vi godt læse med. De der hyggeblogs om sandaler, kaffe og strikketøj, dem er der faktisk nok af. De har deres berettigelse - men Susling har sørme også SIN berettigelse!

 
At 13/12/10 22:07, Blogger Jannie said...

Hej Susling.

Jeg er en stor fan af dine blogindlæg. Jeg er ked af at du finder dine egne indlæg pleasende og kedelige; det er de bestemt ikke. Jeg
skraldgriner når jeg læser dine udgydelser, netop det, at de er lidt skæve, er det jeg holder meget af. Og du skriver jo netop om det uperfekte liv, om bagsiden af medaljen, og om at vi mennesker er velsignet forskellige. Så hvis du orker det indimellem dine jobansøgninger, så bliv ved med at blogge. Kan du ikke levere tekster til revyer, standupper mm.?

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home