kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.11.10

Susling kedelig med kedelig på

En gang blev jeg beskrevet som en skarp grøn chili. Nu føler jeg mig egentlig mere som en grønært af den udkogte slags (som i minus bid). Og hvorfor nu det? Jov, ser I - uuuuhhh suspeeeeeennnseeee.

Altså, der var engang en mørk og stormfuld nat...nå, nej...der var engang, hvor jeg kunne ryste det ene bloginlæg efter det andet ud af ærmet. De kom bare til mig, så'n flyvende og selv en tur ned til postkassen eller i den lokale super, var fyldt af historier. Så'n har jeg det i princippet stadig. Historierne myldrer rundt og jeg ser mange ting. Jeg.gider.bare.ikke.længere.at.skrive.dem. Simple as that.

Og hvorfor gør jeg ikke det, spørger den skarpe læser. Jo, fordi...og så meget. Men nok mest fordi, at virkeligheden har overhalet mig og tør jeg sige det?? Jo, det gør jeg, fordi sådan en person er jeg: Blogverden er blevet dybt kedelig i samme takt som mig selv. Der er saftsuseme ikke sammen grunk og bid over det mere - ligesom hos mig selv. Jeg lægger bånd på mig selv, holder mig tilbage og er gået i please-mode (oh rædsel). Det er dybt, dybt kedeligt både at ha' det sådan og at opleve det hos andre. Der er langt mellem snapsene og efterhånden meget få steder, der kan få mig op af stolen. Slut med cutting edge og ind med online dating på venindemåden. Beklager og hvis det får nogen til at stå af her, så siger jeg: OK!


Men nu lægger jeg så ikke lige på en studs min blog i graven. For jeg elsker den lidt skøre Susling, der ikke altid helt kan finde ud af det. Hun er min legeplads og en kreeret figur. For selvfølgelig kan jeg - den rigtige person - godt finde ud af mit liv (i store træk. Men vis mig den, der altid har styr på alting og lad dem kaste den første sten!!). Susling er bare en helt igennem fantastisk kanal til at vise de mere skæve sider af mig selv og det samfund, der omgiver os.

Hun er sgu bare lidt træt af sin egen båndlagte stemme - og af andres. Og hvis ikke hun og jeg går i tænkeboks nu, så ender jeg op med at skrive om gudsjammerligt kedelige ting som, at jeg drikker noget kaffe, om hvad jeg spiste i kantinen i dag (Hjerter i flødesovs - bøvs) og går det helt galt, vil I se en postering, hvor jeg har draperet mit minus-strik henover en busk i gården. (Skyd mig, hvis dét sker!!!!!)

Og hvis jeg så pludselig får blod på tanden og vender stærkt tilbage med et fantastiskmagastisk indlæg i morgen. Jamen, hell, så gør jeg dét. Hvis ikke, så lev med det.

PS. Nyeste afsnit i hårsagaen: Når man så'n bliver frisørklippet på den dyre måde, så skal sådan noget hejs jo sættes - hver effing morgen. Det er jeg hammerdårlig til og så er der jo de her krøller, som er ret genstridige og kun modefrisøsen eller en monsterhård håropskrap kan tøjle dem (og nej. Foreslå ikke et glattejern. Jeg har et - ovenikøbet et dyrt et - og jeg kan ikke finde ud af at bruge det.)

Nå, men, så skete der lissom det, at frisøsens gedigne fønhåndtering blev ødelagt af en gåtur i regnvejr i går efterfulgt af en hårvask i morges (skal man jo den slags), så nu ligner jeg igen en afdanket Ronja Røverdatter dog nu med noget frisure!!!

Etiketter:

9.7.07

Susling siger:Mange tak, frk. Møller!

Ved en ren tilfældighed og godt akkompanieret af en begyndende influenza opdager jeg, at jeg er blevet tagget af Frk. Møller. Det er jeg meget beæret over - wolla min fætter. Inden jeg kaster mig ud i eksesserne og i øvrigt gennem vattågerne prøver at gennemskue, hvad det egentlig er jeg skal svare på, så må jeg altså desværre lige korrekse.

Fr. Møller kalder mig en travl reklamedame. Travl det indrømmer jeg, at jeg er. "Hej jeg hedder Susling og jeg har alt for travt." Men jeg er ikke en REKLAMEDAME. Det vil jeg ikke have siddende på mig! Jeg indrømmer, at jeg har været en reklamedame på et tidspunkt i mit cv. og sidste efterår var det lige ved at gå galt igen, fordi jeg nærmest var øremærket til noget reklamedamehalløj. Men jeg sagde selv fra - også selv om min indtægt godt kunne have trængt til et godt proteintilskud.........Lige dét var alligevel for meget.........At være reklamedame havde jeg simplethen ikke overskuddet - eller lysten - til at være igen.......Spørg mig ikke om detaljer, men jeg kan løfte sløret for, at det er noget med at være fakesmart og synge halvkvædede viser og altid skulle kunne levere i forgårs........Så nej.....Reklamedame, ikk' her........men jeg er noget, der ligner og noget der er meget sjovere........så'n i store træk, for hvornår har arbejde egentligt være sjovt konstant? Anyways.....pointen ......jeg kommer jo til den.......(Min mor kaldte mig Sludrechatolet............Jeg synes, det var det cooleste kælenavn ever........Vidste så heller ikke lige, hvad det betød......men S-usling.....og S-ludrechatol.........hang lissom sammen i mit barnesind!).......Nåmen, pointen, der..........:

Fortæl 8 ting om dig selv

Hm. Tænke, hoste, snotte, snøvle............

  1. Jeg voksede op i en storfamilie med onkler, tanter og bedsteforældre. Set i bakspejlet var det ret heldigt. Jeg tror, at det har gjort det nemmere at håndtere, at min mor blev psykisk syg, da jeg var omkring.......bom, bom......10-11 år? (Den slags kan man ikke altid tidsfastsætte, for der går så meget forud) og min far var stangalkoholiker, fra jeg var......??? år gammel? (Den slags er også svært helt at stadfaste, fordi man i mange år er medafhængig.) Nå, men den her storfamilie må have givet mig et eller andet...........også selv om den var selvfornægtende på mange måder......For jeg er her jo endnu og jeg synes da, at det går meget godt med ægteskab, unger og selvværd......
  2. Apropos selvværd............så har jeg altid følt, at jeg har en kerne- et indre solidt kompas - det har dog absolut ikke forhindret mig i at sætte mit lys under en skæppe eller synes, at jeg udseendemæssigt havde masser af fejl..........sæt så lige det i perspektiv med, at jeg i årevis havde et bmi på 18,5, var (og er) 1,72 cm. høj, havde langt kastaniefarvet hår, ifølge udsagn var smuk og oveni fik gode karakterer. Den slags bed lissom ikke på mig........Jeg burde, kunne, skulle osv. Det prøver jeg så lige at modgå hos Skumfidusen......Men hvad er det egentlig med os kvinder?
  3. Jeg prøver konstant på, at holde op med at ryge.........i alle mine tasker ligger der nicorettetyggegummi, inhaltorer, nicorettepatroner osv.
  4. Jeg holder folk ud i en armsbredde. Jeg er vist ikke helt nem, at blive venner med. Når jeg tænker tilbage, så er der mange, der har forsøgt. Omvendt så er de venner, jeg har, nogle meget stærke personligheder og vigtigst af alt: De respekterer mit space......Gør man ikke det, får jeg klaus.....Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide mennesker eller at jeg ikke er nysgerrig og åben over for andre. Jeg er bare ikke så god til tøsefnidder og kollektive ophold i sommerhuse.......for bare at nævne noget.........
  5. Jeg skal for fanden se at få kørt bil! Det irriterer mig grænseløst, at jeg er sådan en kylling.....Men til mit forsvar, så er Veterancruiseren ikke helt nem at styre og så er der altid et eller andet finurligt ved ham, som man skal tage hensyn til...........og nå, ja........lissom med det her ikke-rygeting, så er jeg vist en type, der altid skal slå mig selv oven i hovedet med et eller andet............
  6. Jeg kan faktisk både hækle, sy og strikke og så er jeg ret god til planter! Seriøst........Jeg gider bare ikke det hersens nørkleri - jeg er stenbroskøbenhavner, for fanden........ok, har overvejet, at begynde at sy lidt igen..........det er dejligt at skabe noget med hænderne, når man er en hoveddame.......planterne.....jamen det er jo ren terapi...........købte f.eks. to tomatplanter for en rund 10'er en gang i foråret og nu fylder de halvdelen af min ene altan........(Øjeblik...skal lige pudse glorien).
  7. Jeg kan blive edderspændtrasende over uretfærdighed! Jeg kan råbe, skrige og græde, hvis jeg læser eller hører om nogen, der bliver skidt behandlet eller sidder i lort til nakken. Jeg kan næsten ikke tage det ind, når jeg f.eks. læser om en muslimsk kvinde, der er blevet stenet eller ser en mor/far, der ikke forholder sig til sit grædende barn eller når jeg læser om forfejlede politiske beslutninger eller........suk..........verden er hård...............
  8. Jeg elsker intense, nære øjeblikke........det her lille indre gip man får af en sanseoplevelse.....Varm sommervind, der smyger sig om mine ben..........at ligge i græsset og høre en bi summe........det sekund man føler kærligheden så intens, at man ikke ved hvad ben man skal stå på.............og nå, ja...........så kan jeg ret godt lide træer........og når jeg tænker efter er der mange gode træer i mit liv...............men det må blive en helt anden historie................

Slut, prut, finale og mange tak frk. Møller...........det har været en god oplevelse...........!

Tagge videre? Kan jeg desværre ikke overskue lige nu.........influenzaen er ved at få tag i mig...............suk! Må jeg lige vende tilbage på den?

Etiketter: