kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

29.7.11

Susling om Berlin og familiedynamik









































Kan man blive genhuset i Berlin? Hvis, så er jeg den, der er på! Berlin er simpelthen den mest fantastiske storby, jeg har været i til dato. Man vader rundt i samtidshistorie og byen er et stort byplanmæssigt bric a brac. East meats west på få øjeblikke. I den ene ende bygninger designet af Oscar Niemeyer, Alvar Alto, Arne Jakobsen m.fl. I den anden ende ægte østtysk "Plattenbau" og huse fra Bauhaustiden. Det DDRsocialistiske prestigeprojekt FernsehrTurm, der tårner sig højt over hele Berlin, så alle kan og kunne se det - både fra øst- og vestsiden.
KdWs (Kaufhaus des Westens) megalomane madafdeling, hvor man kan få alt og mere til, hvis bare man har fantasien til at ønske sig det. Atombeskyttelsesrummet på Ku'damm, der kunne rumme 3000 mennesker og kun havde to små toiletter, 2 bittesmå køkkener og hvor man i dag kan modtage mobilsignaler på fuld styrke. Hm! Hvad så med atomstrålerne? Og man regnede med, at der var luft og vand til et ophold på 14 dage. Tror nok, at jeg ville foretrække at lade mig nuke på stedet, i stedet.

Bygninger fra 16 hunderetallet, paladser og palæer, side om side med moderne byggeri. For en følsom sjæl som mig er Berlin næsten for meget. Jeg tænkte på, hvordan det mon var at bo i vores lejede lejlighed, under nazitiden, under besættelsen af russerne og som DDR-borger. Afskåret fra alt og alle. I to små rum og et køkken. Men gik selvfølgelig også all in i nutiden.

Var til marked og koncert i Mauerpark. Christiania møder Den blå Hal. Gik fra østsiden til vestsiden. Fra Rosa Luxemburg Platz ad Karl Marx-allé, på Unter den Linden og gennem Brandenburger Tor. Jeg har aldrig selv set Muren, men den er i min sjæl. Det var den tid og skræk jeg voksede op med og jeg husker stadig euforien i 1989, da muren blev væltet og jeg havde væddet med min misantropiske far om, at østblokken ville falde. Jeg vandt!

Gik langs Tiergarten og så på de fantastiske ambassader. Var i Hansa Viertel (Alvar Altobyggeri mv.). Kørte U-bahn som en indfødt og shoppede igennem sammen med Skumfidusen i Rausmann - hvor tingene næsten ikke kostede noget og man kunne få f.eks. neglelak til en euro (lige nu har jeg lavendelfarvede tånegle) og helsebringende badesalt og forskellige helseteer. Kunne man også få i ethvert supermarked og for en halvtysker som mig er det paradis, det med, at der er helt naturligt med helseprodukter (sådan gør man bare syd for DK. Fixer det med urter og sanatorieophold.) Vil til hver en tid hellere kurere en blærebetændelse (som jeg slæbte rundt med) med tranebærkapsler og blære-nyrete end antibiotika (og det lykkedes!)

Vi var kun i Berlin i 4 dage og det er langtfra nok. Jeg kommer helt sikkert tilbage. Og helst med ungerne, for vi er alt for lidt sammen til hverdag. En 20-årig og en 17-årig har deres eget liv og godt for dem og det. Men dejligt igen at føle sig som en familie for en kort stund og spise ude sammen, være sammen, opleve sammen.

Og mærke familiedynamikken, når der opstår kriser. Som da Skumfidusen blev overmandet af den mavevirus, hun havde slæbt med sig fra Barcelona (meget berejst dame) og reverender talt sked i bukserne, langt ned af benene. Det var så efter hun blot en time før havde udtalt, at hun følte sig som en lille pige igen, fordi hun hellere bestilte cola end øl og vin, som hun ellers plejer, når hun ikke er sammen med os, og tiggede is hele tiden. Det med lorten hørte sig bare til. Hun sked også altid i bukserne, da hun var lille. Vi havde så pakket bilen og forladt den lejede lejlighed på det tidspunkt og var faktisk på vej hjemad - næsten. "Hvad gør jeg?" råbte Skumfidusen. "Æh, ved jeg ikke," svarede jeg og rykkede lidt væk fra dunsten. Tænkte så:"Lejligheden! Måske vil de næstankommende lukke os ind og låne os badeværelset?" Vi var lige i nærheden. Heldigvis var der ingen, så vi kunne bare tyvelåse os ind og håbe på,at ingen dukkede op, mens den stakkels Skumfidus spredte sin hørm og andre sager i den nyrengjordte lejlighed.

Eller da vi kørte galt på vejen hjem og pludselig var på vej mod syd fremfor nord, eller da vi ankom til Rostock - uden færgereservering - kl. 22.15 og fik at vide, at måske kunne vi komme med, måske ikke på den sidste færge kl. 23.30 ellers måske, måske ikke på den næste kl. 06.00.
Og ingen af os gik i panik, bortset fra at DJ Brock erklærede, at kom vi med færgen kl. 23.30 ville han blive religiøs. Er han så nu, for vi kom med. Som rosinen i pølseenden. Lige klods op af agterporten, der var slemt tæt på Carolas lille numse, mens Anders panisk råbte:"This is a japanese car! It is very small. Every one should have a small japanese car!" (tror han var tæt på, at tro, at vi blev vinket af igen, som dem bag ved os blev i deres alt for store biler og oversize campingvogne).

Nå, men hermed min varmeste anbefaling af Berlin, små røde japanere og opdragelse af unger, så de er små hårde knolde, der ikke går i panik, når det hele brænder på.


Etiketter: ,

23.7.11

Susling om det små og det store

Så sad man der med højt sommerhushår og kløende myggestyg i den lille røde perkerdyt Carola, efter man få øjeblikke før havde "drucket kaffe och ätat kackor" hos Hr. og Fru Lundquist og betalt for en uges ophold i den lille røde bræddehytte med brænderøg og små bitte groddar over alt, så man var bange for at træde på dem, når man skulle hen til multoat med en klemme på næsen. Mild og god og let brunet med hele "Onkel Danny fortæller" boblende i sjælen på vej mod nye horisonter.

Og så er der fandme en idiot, der har bombet og skudt sig igennem en masse smukke ungdommer. Pisset på demokratiet og dialogen. "Det der! Det er ikke Al-q! Det er en højreekstremist!" var det første jeg sagde, da jeg hørte nyheden i Carolas skrattende lille bilradio.

Jeg håber, at dette her på trods af alt sin gru bringer noget godt med sig. F.eks. at alle demokrater retter sig og siger:"Nok er nok. Vi er stolte af vores demokratiske og åbne samfund og nu gider vi ikke mere indre svinehundesnak i fuld offentlighed! Må man bede om en ordentlig kammertone og få sat skik på alle ekstremister." Det håber jeg sgu!

Og nu vil jeg forøvrigt have lov til at fortsætte min sommerferie - nu på vej mod Berlin og glemme alt om genhusninger, vandskader og skimmelsvamp og rendyrket modbydeligt vanvid (det sidste tager jeg med i min aftenbøn, for som min kloge søn nu med skæg og bakkenbarter sagde:" Jeg har altid ment, at ekstremister og racister har en alvorlig gendefekt".)

12.7.11

Susling: Age of Aqaurius?

Tænker vi dealer med lidt vand p.t. (på verdensplan)!
  • De vil hive hele gulvet op i min stue og mit køkken pga. vandskader efter skybrud (selvfølgelig). Vi kæmpede ellers bravt, da vandet stod ind i kaskader
  • Man kan godt få alvorlige vandskader selv på fjerde sal (så er I klar på den)
  • Vi skal evt. genhuses (jamen selvfølgelig! Går ind for genhusning på D'Angleterre eller Hilton med fri bar, som min underbo siger)
  • De vil hive mit nye køkken ned samtidig (jamen selvfølgelig!)
  • Vejrudsigten forudsiger vandgang i bræddehytte i Sverige det meste af ugen (hvorfor ikke?! Godt at jeg faldt for slagtilbud med grimme gummistøvler i Netto)
  • Anders foreslår, at vi lige så godt kan købe en ordentlige baljefuld vin med til Sverige og være halvsnaldrede, nu når vi sidder i bræddehytte uden tv og internet (med udedas) i konstant regnvejr
  • Havde nu mere set noget med cykelture rundt i landskabet (nu i regntøj)
  • Har satme med at være ok vejr i Berlin. Når vi nu sådan kommer på besøg og har meget brug for at blive tørret helt igennem
  • Godt man har gode underboer og nye naboer (der inviterer på ægte kinesisk køkken Sechuan-style)
  • Ku' ellers godt være bange for at rådne op
Indlæg skrevet med runkne rosinfingre!

Etiketter: , , ,

2.7.11

Susling dagen efter

Things that make you go (sigh !!!)
  • startede på nyt job
  • chefen havde tømmermænd
  • det havde en anden medarbejder også, så hun flexede
  • Hos afrikanerne flexede man ikke, man afspadserede. Fandt aldrig ud af, hvad de afspadserede for - sådan tidsmæssigt
  • jeg faldt ned af kontorstolen (på den uelegante måde)
  • ellers tegner det meget godt
  • har købt mit livs første tofu
  • og tamari
  • og urtesalt
  • fordi Anders ønskede sig en (sexet) vegetarkogebog i fødselsdagsgave
  • kunne selvfølgelig havde ladet være med at finde sådan én og at gi' ham den
  • så vi nu skal være micromacro-noget
  • savner et stort uetisk stykke rødt kød
  • med pomz
  • og bernaiz
  • så jeg har råstyrke nok til at vaske ungernes kluns, når de kommer våde og lugtende hjem fra Roskilde Fæcs(es)tival
  • og kræver kød
  • og vitaminer
  • I aften skal vi have noget med tofu
  • jeg bliver træt

Etiketter: