Susling beklager ringe lyd- og læsekvalitet

Burde blogge. Orker ikke. Er startet på nyt job, hvor jeg dældulme skal have ører, øjne og andet langt fremme. Der er jo også de sidste lyse nætter, som skal nydes (med toldfri sprut) og en bette genhusning pga. vandskade. Men der er jeg stået af- altså på genhusningen. Jeg bli'r i min lejlighed - sgu så. Flytter ikke hele min familie til Ødestaden ( som der blev tilbudt) med møbler und alles for en enkelt sølle måned.

Spiser hellere et par ekstra allergipiller og rykker sammen "East-european style" i den ene ende af vores lejlighed med kogeplade, mikrobølgeovnen (min ven i nøden), københavnsk take aways (også gode venner) og elkedlen (tak mormor), mens håndværkere endnu en gang flår min lejlighed fra hinanden. En sætning, der går gennem mit hovede dagligt i disse dage er: "Det er ikke det, der sker, men måden man tager det på, det handler om!"

I sidste ende er der vel en mening med det hele, skulle man mene.

Ps. Ungerne er skide sure over det her. Det er vi også. En vandskade og skimmelsvamp kan man ikke bruge til så meget, men vi får da et nyt gulv, når det hele er overstået (også nyt motto, som jeg efterhånden chanter ret meget...Aaaauuuuuuuuuuuuumh).

PPs. Obser klart stadig Norge og andet politisk morads. Kan man undgå det? Men hvad gør vi, venner?

Susling: Age of Aqaurius?

Tænker vi dealer med lidt vand p.t. (på verdensplan)!

• De vil hive hele gulvet op i min stue og mit køkken pga. vandskader efter skybrud (selvfølgelig). Vi kæmpede ellers bravt, da vandet stod ind i kaskader
  
• Man kan godt få alvorlige vandskader selv på fjerde sal (så er I klar på den)
  
• Vi skal evt. genhuses (jamen selvfølgelig! Går ind for genhusning på D'Angleterre eller Hilton med fri bar, som min underbo siger)
• De vil hive mit nye køkken ned samtidig (jamen selvfølgelig!)
• Vejrudsigten forudsiger vandgang i bræddehytte i Sverige det meste af ugen (hvorfor ikke?! Godt at jeg faldt for slagtilbud med grimme gummistøvler i Netto)
• Anders foreslår, at vi lige så godt kan købe en ordentlige baljefuld vin med til Sverige og være halvsnaldrede, nu når vi sidder i bræddehytte uden tv og internet (med udedas) i konstant regnvejr
• Havde nu mere set noget med cykelture rundt i landskabet (nu i regntøj)
• Har satme med at være ok vejr i Berlin. Når vi nu sådan kommer på besøg og har meget brug for at blive tørret helt igennem
• Godt man har gode underboer og nye naboer (der inviterer på ægte kinesisk køkken Sechuan-style)
• Ku' ellers godt være bange for at rådne op
  

Indlæg skrevet med runkne rosinfingre!

Suslings køkken er færdigt (og lidt om håndværkere)

Nå, hvor kom vi fra? Nå, jo. Mit køkken. Som nu er færdigt. Endelig. Mangler så lige at få afhøvlet gulv. Men hvis jeg skal se på en til håndværker inden for den næste måned, så kaster jeg op. Selv om mange af dem var rigtigt søde. Og pæne. Man kunne jo næsten blive helt svimmel af sådan nogle pæne, søde mænd. Med muskler. Der kan noget med deres hænder. Godt nok havde de ikke sømbælter på, som jeg synes er vildt sexet (weird fetisch), men altså de kom, så (godt ud) og fixede. Mens jeg vimsede rundt og takkede og takkede, for hver væg, der blev hvid, for hver fuge, der blev fuget. For hver dims, der blev sat i et skruehul. For hver låge, der blev justeret.

Har i årevis prøvet at køre den af på Anders, så mit hjem blev præsentabelt: "Uuuhm, jeg bliver helt vild af at se, hvordan din muskel bliver spændt, når du håndterer en skruetrækker!" Det virkede engang. Nu hopper han ikke på den længere og vil have folk til det. Så det har vi haft. I hobetal. (Vi betaler heldigvis ikke).

Og når det så er sagt, så blev det sgu for meget, at min lejlighed var omdannet til en skurvogn. Så nu har jeg købt limegrønne lamper og et pink/limegrønt blomstret plastiktæppe til køkkenet. Måtte ha' noget feminint. Midt i al det sorte og hvide og stål og glas og håndværkerdunst. Kun et touch. Vi skal jo kunne være her allesammen. Også testosteronerne. Skumfidusen synes, at det er fantastisk. Min søn spurgte sin far, om det var mig, der havde valgt tæppe og lamper. Faren meldte tilbage, at det var det og så bondede de lidt over det. Personligt synes jeg, at de skal være lykkelige over, at jeg ikke oversvømmer det hele med shabby chick, retro tapeter, blonder, prikkede kopper, hvide sofaer og prutfri zoner.

Susling på hausfrau-måden

Det er en anelse bekymrende, så hurtigt jeg er faldet ind i Hausfrau-rollen igen. Dag 3 i min nyledighed og jeg er i fuld flor. Som her i morges, hvor jeg trippede af sted i mine nye swedish hasbeens med min indkøbskurv over armen for at købe mel og gær. Spoing. Kl. 9.00 stod jeg der. (Jeg er også begyndt at se et tysk madprogram. Ikke at det er mig, der laver maden her i huset. Men jeg nyder at se på, at andre laver mad. Og fantasere lidt over, hvordan jeg ville gøre mig som tysk hausfrau iklædt tyrolerkjole og fletninger. Oh lykke, hvis det var det eneste man skulle: gå i tyrolerkjole og lave mad).

I løbet af meget kort tid har jeg også indledt et kærlighedsforhold til mit køkken. Dagligt stryger jeg kærligt mine fine sorte bordplader, mens jeg frydes over, at resten af familiens uvaner ikke kan ses. Ingen ringe efter te-kander. Ingen fedtpletter og misfarvninger. Kun salighed. Jeg trækker skufferne ud på mit nye skuffedarium med plads til bestik, køkkengrej, poser og madpapir, karklude og i bunden kartofler, løg og den slags og skubber dem i igen, mens jeg nyder det lille shwuish skufferne siger, når de lukker sig af sig selv det sidste stykke. Så kan det godt være, at håndværkeren har sat grebene forkert på. Det bliver vel rettet. Men bare det, at jeg har et skuffedarium med overskuelige skuffer, kan få mig til at falde helt i svime. Lige som når jeg åbner en skabslåge og der er plads til det der står og ikke som tidligere, hvor det hele var mokket sammen i et stort kaos. Hvor man først skulle flytte det ene, for at få det andet ud. Mit første rigtige køkken! Jeg føler mig pludselig helt normal og meget hausfrauet.

Men jeg ved jo godt, at det er en stakket frist. En kort periode, hvor jeg kan tusse rundt og vaske tøj, tørre støv af, gøre rent på badeværelset, bage, gå til fitness, snakke med ungerne, når de kommer hjem fra gymnasiet og lave frokostaftaler med veninder, som også er ledige. I Danmark er man ikke en hausfrau og da slet ikke i den tyske stil med forklæde und alles og selv om jeg kort godt kan dagdrømme om, at komme fra Ingolstadt eller Heidelberg og være ferm i et køkken og blive værdsat for det, så er det bare en dagdrøm.
For i den virkelig verden. Min verden er det noget med dagpenge og noget om at komme videre, og noget med at tjene en ordentlig løn og få noget, der ligner en karriere. Jeg ved det godt og jeg gider også godt. Om et øjeblik, for lige nu i dette sekund er jeg fuglefri og indehaver af et helt normalt pænt køkken, som enhver hausfrau sagtens kan være bekendt. (Så skidt med, at det sidste først bliver lavet færdig i uge 19).

Suslings forpulede køkken vol. 8888888888000000

Nu er jeg ikke supererfaren udi køkkenbyggeri. Det er første gang i mit liv, jeg får noget alle andre har haft ret til i adskillige reklamer. Så jeg kender ikke rigtigt listen over reaktioner, når man er i gang med sådan noget. Bortset fra, at jeg har hørt, at folk er blevet skilt pga. køkkenprojekter. Nu tror jeg godt, at vores 27 år lange forhold kan klare et bette køkkenprojekt. Men lidt vrede har der da været. Så i går aftes skred Anders. Og kom hjem igen. Og det blev jeg glad for. Savnede ham vildt, da jeg stod der helt alene midt i alle flyttekasserne og tømrerstøvet. (Den er altså helt gal, når man har haft tre tømrere på, ved hvad de hedder, hvem der gør mest rent efter sig og ovenikøbet har fået sig en yndlings en af slagsen). Har så også lige haft tre besøg af elektriker, 3 af VVS'ere (den sidste gang kom bliktuden for at lave noget, han allerede havde lavet!), 3 køkkenkonsulenter har været ind over (nu vil jeg kun snakke med Chefen!) og så kom der også to malere. Vi snakker altså et lille projekt, som er en del af et større projekt i det lejlighedskompleks jeg bor i. Og vi er ikke, siger og skriver ikke færdige endnu. Da en af køkkenkonsulenterne kækt sagde, at de nok ville komme igen og lave det sidste i uge 23, fordi det jo også skulle være nemt for dem, samtidig med at snedkeren havde revet en stor del af skabene ned og var i gang med at sætte dem op igen - så blev jeg aggressiv, så meget, at Anders kærligt greb den og inviterede mig på købeburgere fra den gode biks i Skt. Annægade nede på vores kaj.
Men nu får vi da lige nogle vitrinelåger oven i hatten og det bliver på deres regning. Og så vil jeg have...ja, alt muligt ekstra sgu så. Ellers så kræver jeg at få min vask i sort. Som var den oprindelige plan. Og kører cc-finten på højt strategisk niveau, mens tømrerstøvet knaser mellem tænderne på mig. Har jeg alligevel tid til, nu hvor jeg igen er blevet en samfundsnasser.

Susling i proces II

Jeg sluttede hos "afrikanerne" i fredags og tak for kaffe siger jeg. Det har ikke været en ubetinget positiv oplevelse hele vejen igennem. Men nu har man da bidraget til de fattige og har konstateret, at den her med, at dem, der elsker hele verden og favner bredt. Tja, de tænker som de fleste andre... og mest på sig selv. Måske er jeg bare sådan én, der ikke rigtigt kan have den slags - i for overdreven grad. Men sådan er der jo så meget. Som mit køkken f.eks. Vi er nu officielt den obligatoriske 10. lejlighed, hvor alt går galt. Wolla, de har simpelthen en statistik og den slår aldrig fejl. Jeg er pænt nedbøjet efterhånden. Skal have håndværkere både før og efter påske. Skabe, der er sat op, skal pilles ned igen, fronter skiftes ud, ting rykkes rundt. Så kan jeg hygge mig med det i min ferie, sammen med mine papkasser og håndværkerstøvet, som jeg næsten har opgivet at fjerne. Der kommer alligevel noget nyt dagen efter. (Må man godt skrige bare en lille bitte smule nu?)

Susling i proces

Om mit køkken er færdigt? Tak fordi du spørger så deltagende! Vi er gået hen og er blevet en sag. Som kræver ekstra opmærksomhed. Med specialister. Der kommer ud på en lørdag.For at rette op på Klamphuggertømreridiots makværk. Så nu er der en rigtig snedker i gang. Med tommestok og specialistblik. Der er stor forskel på en tømrer og en snedker skulle jeg hilse og sige. Og nu er det altså sådan, at vores køkken er en Svane. Når det engang bliver færdig med håndtag på lågerne. Og justerede skabe, så man ikke bliver søsyg i sit eget køkken. Og jeg ikke længere skal bo i papkasser, hvor man ikke kan finde noget. Overhovedet. Fordi vi i vores store naivitet bare kylede det hele ned. Sådan tilfældigt.For vi troede, at det bare ville tage et par dage.Når det nu sådan var en stor entreprise. Og en Svane.

Jeg nægter, at læse noget som helst symbolsk ind i det her. Jeg vil bare gerne have et køkken. Der er færdigt. NU!

Susling siger: En ægte køkkenklassiker?

Blot en lille hilsen fra køkkenhelvedet. I morges stod der en elektriker, en vvs-mand, to snedkere og så kom der en 3de. (Mit køkken er sådan ca. 4 m2.)
Bordpladen er skåret forkert, der er slup allevegne og så har de leveret en hvid vask i stedet for den sorte, vi har bedt om (gentagende gange). Blev spurgt om vi kunne leve med det? Det køkken kommer til at stå os i 70.000, hvilket svarer til en månedlig huslejeforhøjelse på 600,-! Så gu' fandme nej om vi kan leve med det.

Prøver så lige på ikke at være en hystade. Den midaldrende furie fra helvede. Mokken på 4. tv. Men jeg vil så gerne have et pænt køkken, lige som alle andre. For det har man ret til i følge Kvik. Lige nu ligner mit køkken i stedet noget Ikea-klamp, vi selv har knaldet op, så'n med venstre hånd.

Men...når det hele er fixet, så har jeg et ægte amerikanerkøkken med åbent udsyn igennem hele stuen og med direkte vue over havnen. Og dybest set er rodet og fejlene vel en standardkøkkenklassiker. Det er mit køkken så ikke, siger alle håndværkerne. Det må de meget rundstykke, at vi sådan kom til at tænke for kreativt.


Og dette var så åbenbart mit indlæg nummer 1000...hm.Og nok det til dato mest kedelige.

Susling om flygtningelejr light og endnu en flu

Nå, så fik jeg selvfølgelig også 'fluenza - igen. Skrev på et tidspunkt, at teenagere var lige som babyer: sover, spiser og skider hele tiden og nu kan jeg tilføje, bliver lige så ofte syge, som da de var små, og smitter mig præcis som dengang.

Så kan vi sammen syge den i vores lille private flygtningelejr, hvor vi spiser af paptallerkener med plastikbestik og ungerne er mere end villige til at tage ud af bordet. Skraldespanden står lige i nærheden af bordet (ulækkert men ikke så mange andre muligheder) og så er det lige at samle pappet, række sig lidt til siden og smide det hele ud. Smart, synes de begge. Og de er også helt på, at vi spiser købepizzaer og andet take away. Dybest set mener de begge, at vi da bare skal fortsætte sådan. Som et stort gott verdamt teenageværelse! Personligt er jeg ved at gå i spasmer over tilvæksten i opvaskekurven og er lettere måbende over, hvor meget vi normalt putter i vaske- og opvaskemaskinen. Men man kan jo på en måde sige, at vi sympatilever med de stakkels japanere eller alle flygtningene fra Libyen. (Er verden bare forfærdelig lige nu, eller hvad?)