kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.11.08

Susling siger Gott verdamt!

Børnebaciller, vuggestuepest, småbørnsforældrestafilikokker...Høh..Som om jeg ikke har været der...som i dengang...gider ved Gott ikke mere....Men den slags er man åbenbart tvangsindlagt til, når ens nye kolleger er småbørnsforældre...og man selv er en aldrende sild.

Synes godt, at de kunne vise lidt hensyn...det gjorde jeg da...mødte da ikke op med sygdomme rasende bare for at bevise, at jeg var her og jeg kunne noget. Nå, men bortset fra, at jeg tror ca. 1/2 af DK er ramt med noget, så er landet jo også ramt af tilløb til galloperende krise og arbejdsløshed. Der har jeg også været. Da jeg var helt frisk fra fad med et eksamensbevis i hånden, så var der 480.000 registrerede arbejdsløse...I kid you not!Tough luck, doh..men jeg, Sus, klarede den...ikke at det gav en firhjulstrækker og et parcelhusparadis...men den slags har jeg jo alligevel aldrig været til. Synes da firhjulstrækkere er pinlige og det har jeg altid gjort...med mindre man har en fordi, man bor i det skotske højland eller langt ude på den jyske hede...og parcelhuse! Tænk at brænde inde med en gang 60'er slum i Albertslund...næh, nej...den borgerligshedsbølge hoppede jeg aldrig på....

Og hvor vil jeg så hen med min akutte surhed? Jov...for fanden gider ikke andres stafilikokker...de gør ondt i halsen gør de...og det er jo ikke sådan, at jeg har et overflødighedshorn tilbage af år. Jeg æder jo lissom af livets kalenderlys...(Jeg bliver 45 næste gang..pyhhh..mange år.. snak ikke om det ....og jeg kan nok ikke forvente at blive 90...regner jeg bestemt ikke med).Så sørg lige for ikke at smitte andre...Vil gerne være tilstede i de år jeg har på jorden endnu!

Etiketter:

19.11.08

Susling har gjort noget, der vil få Daddy O´s aske til at rotere

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at min daddy døde af lungekræft. Swiftly & med stil (sådan nogenlunde) skred han ud i de evige røgtåger. For så derefter, at bliver brændt, kremeret, hældt på en urne og gravsat af sin lille snotklat af en 7. ende kone. Uden mig...som medaktør...blev aldrig spurgt, for hans storpulsende 7. kone havde taget patent på den del. Men hvad fillan..lad det og ham og vel også hende hvile i fred.

Til gengæld, så skete der noget for mig i går, som nok kunne sende min daddys aske i rotation i sin urne:

Kære Alpefar,
Jeg, din (tror jeg nok, det har du vist også rodet godt og grundigt rundt i)sådan nogenlunde førstefødte oplevede i igår, at være en del af the establishment. Sådan i minkpels og diskrete klap. Sådan i eskort og bonede gulve. Sådan i hold på stilken-pæn-alpe-hvidvins-glas. Sådan i hov nok ikke så tjekket, at tale københawnsk eller alpeprovinsdialekt.

Var med på et afbud, inviteret på 3. hånd af dem her. Ved ikke lige, om du har prøvet det. Du delte det lissom ikke rigtigt med mig. Men jeg kan fortælle, at jeg sad pænt på første række med ambassadører, og diplomater, og alle dem med 1. 2.3.4 osv grad. og lyttede til denne kvintet. De spille bla. denne her, som jeg - efter at jeg havde mentalt havde indstillet mig på, at nu var der mental ro og jeg måtte godt tage ind. Så skidt pyt, at der var 190 satser.."Gå ind i musikken", tænkte jeg. Husk mindfullness" - et begreb jeg har fået introduceret, og afgjort tager som inspiration, men ikke som "religion". De spillede også den her og Haydn og Mozart og Farkas og Pianzolla og Ibert og så gik vi hjem. Men DaddyO...hele tiden tænkte jeg på, hvad du ville have sagt. Nok ikke så meget...nok noget med, at du da havde serveret for "Tronningen" og nu skulle jeg ikke komme for godt i gang og så meget andet.

R.I.P. Daddy O.
Vi snakkes.Ha' en god rundtur dernede og pas på dig selv!

Hilsen, din sådan nogenlunde førstefødte ;-)

13.11.08

Susling synes, at det godt nok er lidt sørgeligt

Der var en gang, hvor jeg bloggede meget, hver dag og langt. Det gør jeg så ikke længere og gud, hvor er det sørgeligt. Ved ikke lige p.t. hvordan jeg gør indtryk til udtryk. Det hele summer ind, men jeg kan ikke håndtere, at sende det ud igen i et appetitligt og interessant format. Godt nok trist og når jeg så heller ikke er den, der dagligt hænger ud på facebook og linkedin, så er jeg vel nærmest holdt op med at existere - på en måde.

Men nu er det jo sådan, at jeg følger med i mange af jeres andres liv stadig. Jeg griner, græder og er med i, hvad der sker - fra strik til kærester, der går, i jeres graviditeter og fødsler, fyringer og nye pardannelser, pensionstildelinger og bare alm. liv.

Og så var det, at jeg tænkte, at der måske sad en eller to, som stadig kunne huske mig, og stadig godt ville vide, hvor jeg var i mit liv. Måske ...? Bare en smule, så here goes:

  • Jeg har skiftet job - og for sillan, hvor var/er det så meget bedre
  • Jeg er dobbelt svigermor - stadig og det er en helt forrygende og dejlig ting
  • My Guy og jeg ser stadig forelsket på hinanden - og jeg synes som altid, at det bedste på denne jord er, at ligge i ske under samme dyne om natten
  • Mine katte er ikke helt, det de var. Den ene har fået en nyresygdom og er på diætmad og ligner konstant en sulten piberenser. Den anden æder alt, hvad den kan komme i nærheden af inkl. den andens diætmad og den er derfor blevet godt buttet. Nærmest lidt fed. Skal med andre ord lige have løst den gordiske knude: hvordan man holder den ene snude fra den enes mad og den anden fra den andens.
  • Jeg har fået mit livs første krone i munden - kald mig bare royal - vinke, vinke med omvendt dronningehånd (og er 5000,-noget fattigere på afbedrag)
  • Jeg har fået testet alle vitale funktioner og alt er i orden, bortset fra d-vitamin-mangel (se knyttet næve rettet mod dansk sol og sommer) som jeg vist forøvrigt deler med mange her i Danmark - altså d-vitaminmangel
  • Jeg kæmper stadig en indædt kamp mod vasketøj og nullermænd (og nej, har på trods af tidskrævende karrierejob og aldeles fornem hyre, stadig ikke underbetalt 3. lands husrengøringskone og påtænker det heller ikke)
  • Kæmper også mod rygning, men har bestemt, at jeg aldrig vil være ryger igen - sådan nogenlunde
  • Har til gengæld endnu engang brugt for mange penge på tøj - senest denne og denne...Ku'også godt lige tænke mig denne hersens. Men man må jo stoppe et sted og jeg får allerede nu problemer med at forklare logikken over for My Guy i, at jeg absolut skulle have noget af det andet
  • Og ja for syv søren...jeg er en af dem, der kan stille sig op i nyt-køkken-på-vej-bevægelsen!!! Som (l)ejer af en lejerbolig er det stort. Vi tager et fælles lån i afdelingen og så afdrager man det over huslejen. Det ser jeg frem til. For dels får jeg et nyt og meget tiltrængt køkken, som jeg selv må bestemme, hvordan skal se ud og hæftes sammen og dels bidrager jeg til, at den nedadgående økonomiske spiral ikke går helt i selvspin - endnu...hvor cool er det lige - både politisk korrekt og lækker
  • Nå ja og så: Viva Obama...må din karisma være virkelig
  • Og kan vi for fanden ikke snart slippe af med L. Løkke og L. Espersen...Orker ikke mere...vel

Hej til jer alle!