Suslings forpulede køkken vol. 8888888888000000

Nu er jeg ikke supererfaren udi køkkenbyggeri. Det er første gang i mit liv, jeg får noget alle andre har haft ret til i adskillige reklamer. Så jeg kender ikke rigtigt listen over reaktioner, når man er i gang med sådan noget. Bortset fra, at jeg har hørt, at folk er blevet skilt pga. køkkenprojekter. Nu tror jeg godt, at vores 27 år lange forhold kan klare et bette køkkenprojekt. Men lidt vrede har der da været. Så i går aftes skred Anders. Og kom hjem igen. Og det blev jeg glad for. Savnede ham vildt, da jeg stod der helt alene midt i alle flyttekasserne og tømrerstøvet. (Den er altså helt gal, når man har haft tre tømrere på, ved hvad de hedder, hvem der gør mest rent efter sig og ovenikøbet har fået sig en yndlings en af slagsen). Har så også lige haft tre besøg af elektriker, 3 af VVS'ere (den sidste gang kom bliktuden for at lave noget, han allerede havde lavet!), 3 køkkenkonsulenter har været ind over (nu vil jeg kun snakke med Chefen!) og så kom der også to malere. Vi snakker altså et lille projekt, som er en del af et større projekt i det lejlighedskompleks jeg bor i. Og vi er ikke, siger og skriver ikke færdige endnu. Da en af køkkenkonsulenterne kækt sagde, at de nok ville komme igen og lave det sidste i uge 23, fordi det jo også skulle være nemt for dem, samtidig med at snedkeren havde revet en stor del af skabene ned og var i gang med at sætte dem op igen - så blev jeg aggressiv, så meget, at Anders kærligt greb den og inviterede mig på købeburgere fra den gode biks i Skt. Annægade nede på vores kaj.
Men nu får vi da lige nogle vitrinelåger oven i hatten og det bliver på deres regning. Og så vil jeg have...ja, alt muligt ekstra sgu så. Ellers så kræver jeg at få min vask i sort. Som var den oprindelige plan. Og kører cc-finten på højt strategisk niveau, mens tømrerstøvet knaser mellem tænderne på mig. Har jeg alligevel tid til, nu hvor jeg igen er blevet en samfundsnasser.