Susling om livskvalitetet

"Hvad er livskvalitet for dig?" blev jeg spurgt om forleden dag. Fuldstændigt spontant råber jeg:"Et nyt køkken!"

Set i lyset af, at jeg er en frigjort kvinde (så'n principielt) og at jeg ikke er den, der laver mest mad hjemme hos os, så er det en absurd udmelding. Jeg kunne have råbt noget om selvrealisering, nye ørenringe og sko, karriere und so weiter. Men jeg råber: "Nyt køkken!".
Heldigvis forstod spørgerinden, hvad jeg mente. Nemlig noget med ro, ryttelighed og æstetisk flade.

Jeg bliver nemlig hjernelam af rod og mangel på æstetik. Jeg får klaus af at leve med noget, hvor der står fattigdom og taber skrevet ud over alle køkkenflader. Det er en selvforstærkende tendens, hvis man ikke har ordentlig råderum i sit eget hjem og bare lader sig nøje og prøver, at holde stand mod skidt og snavs og grimhed. Ikke lige den bedste selvfølelsesopbygger, at man står op til noget grimt og er den, der må kæmpe med skuresvampe og giftigt skurepulver for bare at kunne være.

Heldigvis kommer der nogle håndværkere i morgen og river mit lortekøkken ned og Inch allah, bygger de et nyt op inden for rimelig kort tid. Imens lever vi på campingmåden med mikrobølgeovnen og fastfood som vores bedste venner. "Så hyggeligt," smiler Skumfidusen. "Æhm, hvor er pålægschokoladen?", spørger min DJ Brockhouse.

Jeg smiler bare og tænker: "Endelig!"