Susling funderer

I morges vågnede jeg op og kunne kun trække vejret gennem munden. "Godmorgen,"snøvlede jeg til ungerne og tænkte:"Pis os'!" Og så slugte jeg en allergipille, for det er så sikkert som amen i kirken og at erantis og vintergækker er de første forårstegn, så er opstarten på min allergi også et tegn på, at nu er foråret på vej. Det var det så ikke lige - altså allergi, selv om den også rumsterer. Det var endnu en forkølelse og efterhånden begynder jeg at tro, at det er mentalt det er galt.

Svært at skrive om, svært at være i. For samtidig med at vi går mod lysere tider og jeg indeni har en sær ro, så river og flår det i min tænketank. Det er som at leve i en opadgående spiral, hvor tanketråde og oplevelser for 10 år siden møder mit jeg i dag. Jeg genmøder pludselig igen gamle venner og bekendte, jeg tænker samme tanker med fornyet kraft, og jeg føler mig defragmenteret, som om jeg skal bygge mig selv om igen, med de samme klodser, men på en ny måde. Det er sært og det føles sært. Især når jeg står og stirrer på mit aldrende ansigt og pludselig husker, hvad jeg ville som 10 år yngre. Og samtidig sidder med snot og et lille sår under hagen, fordi jeg lige skulle fjerne et gammeldameskæghår, men kom til at tage Skumfidusens bikinihårsskraber istedet for benskraberen, der plejer at kunne fixe den lille sag. Kan ikke anbefales!