kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

24.1.11

Susling om at blive fotograferet

Jeg har et stort handicap i disse gennemfotograferede tider. Jeg kan ikke lide at få taget billeder af mig selv. Hver gang en eller anden retter et kamera mod mig, så bliver jeg helt stiv og akavet, og får et underligt stirrende blik og en fordrejet mund.

Da jeg var purung, blev jeg en gang imellem stoppet på gaden og spurgt, om jeg var interesseret i at blive model. Det skulle man så synes var meget pleasende for mit ego, men jeg gik bare i panik. Kunne slet ikke klare tanken om, at skulle stå der med "øjet" rettet direkte mod mig. Fuldstændig i fokus og centrum. Det hjalp så heller ikke, at jeg samtidig var en intellektuel og feministisk snob. Jeg skulle saftsuseme ikke udbyttes. Mit udseende talte ikke, kun min hjerne og min viden. Og så pæn var jeg da heller ikke. Jeg var både for tyk (jeg vejede 54 kilo) og havde en forkert hage og trængte altid til at få plukket øjenbryn og alt muligt andet. Faktisk var alle andre meget pænere end mig.

Men det går jo ikke, sådan ikke at have nogle ordentlige billeder af sig selv. De skal være på cv'et og på FB og på linkedin og jeg ved ikke hvad. Så nu har jeg en aftale med min to meter høje evigt ulykkeligt forelskede fotografven. Han har bedt mig om at bruge 10 min. hver dag indtil vi ses i næste uge på at tænke over, hvordan jeg gerne vil ses. HUH!Det er decideret angstfremkaldende for mig. Hvordan vil jeg gerne ses? (Skal vi starte med at blive enige om, at jeg nok ikke vil ses, som jeg ser ud lige nu med feberøjne og fedtet hår).

Hvordan vil jeg gerne ses? Donno. Som en professionel? Som lattermild? Som primadonna? Som mor? Sgu da et dybt eksistentielt spørgsmål! Ved da ikke, hvordan jeg gerne vil ses. Det er jo mig, der er betragteren. Blev nødt til at spørge Anders forleden: "Hvordan vil jeg gerne ses?" Det kunne han selvfølgelig ikke svare på. Og hvis han ikke kan svare, hvem kan så?

Etiketter: ,

4 Comments:

At 24/1/11 12:03, Anonymous Annette i Barcelona said...

jamen jamen jamen... Hvad med som en lattermild professionel intelligent primadonna mor. Din fotograf ven kan vel få dig til at slappe en smule af foran kameraet... og bare tale til dig mens han tager en masse "prøve"fortos... der er som regel en masse der ender som smadder gode...

Selv er jeg typen der konsekvent lukker øjnene samme sekund der trykkes på udløseren... men hvis jeg ikke ved billedet tages så plejer de faktisk at være ret gode...

 
At 24/1/11 13:58, Anonymous Susling said...

Ham der skal fotografere mig er topprofessionel og en meget dygtig portrætfotograf. Det er jeg jo så til gengæld ikke - modelwise. Kommer helt sikkert til at stå med lukkede øjne og en hønserøv af en mund.

 
At 24/1/11 20:52, Blogger Kath said...

Åh... fotos...av av. Det er nærmest et tilfælde når fotos af undertegnede ser nogenlunde fornuftige. Enten bliver det med dobbelthage, griseøjne og grimasser eller også bliver det noget alt for opstillet.
-Men det lyder da fedt med professionel hjælp. Hvad med lidt af hvert - altså både et professionelt og et mere lattermildt foto?
God fornøjelse

 
At 25/1/11 11:02, Anonymous Susling said...

Kath, glemte helt det med dobbelthagen og griseøjnene. Åh, nej, nej, nej...jeg klarer det aldrig! Men hvis jeg gør, så bliver det den professionelle og den lattermilde.

 

Send en kommentar

<< Home