Susling smalltalker

Generelt er det jo sådan, at man godt kan holde sine egne prutter ud, men ikke andres. (Min datters er forøvrigt meget parfumerede?!) For det meste kan man også klare sin egen jamren for smerten er jo så stor så stor. Men altså, når jeg ikke en gang kan holde mig selv ud længere og tænker jammerkommode, så er det vist på tide at plante sin str. 39 solidt i jorden og ta' et nyt afsæt.

F.eks. så lyser solen klart og gult i dag, og jeg kan såmænd også mærke noget varme. Og dagen er tiltaget med...bom, bom...ret mange minutter. Og vores allesammens miniquieni har fået sig et sæt tvillinger. Hvad sker der lige for den kvinde?! Er hun ikke lidt for perfekt! Føder på en dag, hvor vi alle har tid til at følge med i i medierne. Føder naturligt. Føder ét stks. af hver. Skal vi vædde på, at hun ikke engang er revnet og stod op under hele sceancen selvfølgelig med superstylet hår. (Det ville min jordmor have mig til, da jeg skulle føde min søn. "Sådan en stærk, sund og veltrimmet kvinde som dig. Det kan du sagtens!" "Nej,"brølede jeg, med samme stemmepragt og styrke, som en ko og så eksede mine ben under mig og jeg trimlede med næsen først ned på fødebriksen. Jeg ved godt, at der er et ideal, at vi danske kvinder føder viking-style med en bidepind i munden som eneste hjælpemiddel. Det kunne jeg så ikke lige levere 100%.)

Men Mary. Hun gjorde det helt sikkert. Hun ser jo meget viljestærk og sammenbidt ud.