Suslings julefred I

Når man skøjter rundt i livets daglige to do lister og prøver at få alle ender til at nå, så er der visse ting, man ikke kan tage sig af og andre, der får topprioritet. Det kan vel ikke være anderledes, sku' jeg mene.

Derude i det virkelige liv, der ryger min netforbindelse pludselig. Stort set i samme moment, som jeg skal trykke send til et job, jeg er blevet opfordret til at søge. Det er jo nærmest som at blive Amish - sådan at være næsten uden teknik. Og det sendte mig ud på en søgen efter NOGEN med net. Bare en eller anden. Jeg ville gøre hvad som helst, for bare en smule opkopling. Anything, selv hvis det var hos Bøje fra nr. 16.

Derude i det virkelige liv, skal jeg støtte min smukke Skumfidus i hendes ret vigtige opgaveskrivning, jeg skal levere på jobbet og jeg skal ha' økonomien og et positivt livssyn til at hænge sammen. Julen har jeg i den proces lige parkeret. Den kommer, når den kommer og den kommer altid, hvert år på samme tid og jeg når det nok også, selv om det er os, der skal lægge hus til og vi bliver 10 (som vi ikke har plads til) og jeg tør næsten ikke tænke på, om min gamle moster ombestemmer sig og også vil komme. My God, hende plus kørestol (sparer selvfølgelig en stol), hvor skal jeg placere hende? Overvejer p.t. om man kan hænge juletræet op i loftet i en snor og bare dreje det rundt en gang i mellem.

Så I kan godt se! Jeg har ikke rigtig tiden til at tage mig af småting. For mig er det, det store, store billede, der tæller.

Glædelig juleånd og positivitet til dem, der trænger. Det er dem så velundt.