kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

28.11.10

Suslings ode

Som voksen og ansvarlig mor til to kan man ikke bare sådan lige lægge sig ned og dø (i hvertfald ikke for egen hånd). Man kan heller ikke trække dynen over hoveder, nægte at stå op og insistere på at lukke verden ude (i hvertfald ikke, hvis man har bare et minimum af selvopholdelsesdrift).

Men man kan godt "dø" lidt på midaldermåden. Det står nærmest skrevet i sten, at det skal man. Ind med hygge og ansvarlighed og ud med egne drømme og længsler. I den alder kan man næsten ikke mærke dem mere, alligevel.

I sumpen af regninger, husholdning, vaskemaskinens snurren og kampen for at skaffe sig et udkomme, så forsvinder poesien, og de digte og ideer, man måske en gang havde hovedet fuldt af, flyder som fedtperler i opvaskevandet (for at citere Tove Ditlevsen).

Tanker forsvinder i krav og spørgsmål om, hvor strygebrættet står (der, hvor det altid har stået) og om, at man skal være tilstede, når alle andre har behov. Læste engang, at Naja Maria Aidt kunne sidde ved siden af sine unger uden at høre dem. De kunne nærmest hamre søm i spisebordet lige ved siden af hende uden, at hun reagerede. Ikke en smuk egenskab, men for hende en konstruktiv egenskab. Hun lever af at skrive. Jeg lever af hverdag og jeg har ingen søm i mit spisebord. Jeg har heller ikke nogen digte. Ikke mere. Men jeg vil gerne. Meget.

Etiketter:

5 Comments:

At 28/11/10 20:41, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Hej Susling, underligt stod lige og lavede mad, da jeg fik disse tanker og pludselig ser jeg dem nedfælget, to sjæle eèn tanke.....knus

 
At 28/11/10 23:34, Blogger Beologen said...

"nedfælget"...et skønt nyt ord for en lyriker som mig. Man skal jo bruge vinterdæk, også i poesien :-)

 
At 29/11/10 09:03, Anonymous Susling said...

Flinko, det kan vel både grine og græde over :-/

Beo, majet, majet vigtigt med mentale vinterdæk!

 
At 30/11/10 23:15, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Øh Har jeg stavet forkert???? staves det med "D"?

 
At 1/12/10 16:31, Anonymous Susling said...

Flinko: det er med D, men du har lavet en fantastisk stavefejl! Nogle gange er ting bare nedfælget :-)

 

Send en kommentar

<< Home