Susling rapporterer fra kontorstol og cykel

I dag var jeg tæt på at falde ned af kontorstolen i total frustration over, at jeg ikke ved, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor (Hallo, for fillan jeg er 46!!).

Altså, jeg ved, hvad jeg kan li' at lave og jeg ved også, hvad jeg er god til. Men farven på min jobtitel??????? Skal jeg være inhouse? Skal jeg være konsulent igen? Skal det være i noget ngo eller er jeg til det mere profitmaksimerende, hvor man ikke er overdresset, hvis man har en habit på?

Store og anstrengende spørgsmål på en dag, hvor jeg har bakset mig frem og tilbage på cykel i gråhvidt smatvejr på de overfyldte københavnske cykelstier, fordi jeg nægter at betale penge for at komme på arbejde (indrømmer så, at min kørestil var abslut nonaggressiv på gammelkonemåden. Meget muligt andre har et dødsønske. Personligt vil jeg gerne leve en dag længere. Selv som karriereforvirret).

Sluttede så lige dagen af med et møde i banken. Og hvad skulle vi snakke om? INVESTERINGER. Tro det eller lad være. Men det er faktisk sandt. Har fået frigivet en arbejdsgiverpension og nu skal der aktier og obligationer på banen.

Semiledig, tja. Karriereforvirret, bestemt! Men jeg forsøger at være det med stil iført pels, perler, kaoshår, strikhue og støvler fra sæson annu dazumal og nu også som aktiespekulant (ikke noget med etiske investeringer og corporate social responsability her. Giver det afkast, så napper jeg det. 'Cause I need it).