kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

5.2.11

Susling om rod

Når det roder i mit hovede, så roder det også i mit hjem og det er jo noget værre rod. For jeg kan faktisk ikke lide rod overhovedet. Hvis jeg f.eks. er et andet sted, hvor der er rodet, så går jeg pr. refleks i gang med at rydde op. Ikke for at fornærme nogen, men mest bare sådan, så man kan være der og ånde frit.

Men ikke hos mig selv. I hvertfald ikke i de øjeblikke, hvor jeg som nu kan mærke, at der er en besked på vej, fra mig til mig. Jeg bliver ufokuseret og tuller rundt om mig selv. Kan ikke finde fred og dimser distræt afsted. Stiller måske badeværelserens ud på badeværelset, men går så igen. Sætter en vask over, men glemmer at hænge tøjet op. Konstaterer, at der trænger til at blive støvsuget og går videre. Rundt og rundt om mig selv. Jeg håber saftssuseme, at den besked snart kommer, så jeg kan få mental fokus igen. Ellers ender jeg i et af de her programmer, hvor der kommer to stramme damer med gummihandsker og et kamerahold.

Etiketter:

5 Comments:

At 6/2/11 12:51, Anonymous Annette i Barcelona said...

Kender godt til det der med rod i hovedet = rod i hjemmet...

Jeg gad faktisk godt to stramme damer med gummihandsker... dog uden kamerahold... og de måtte gerne komme en gang om ugen. Jeg gider nemlig ikke rigtigt selv... gør det kun fordi jeg ikke kan holde det ud ellers...

Selvfølgelig kan man betale sig til sådanne stramme damer, men jeg vil helst være hjemme mens de er der... bryder mig ikke om tanken om at fremmede skal tumle runt i mit hjem mens jeg ikke er der...

 
At 6/2/11 16:08, Anonymous Susling said...

Jeg skal under ingen omstændigheder have stramme damer med gummihandsker inden for mine døre! Det ville jo være som at blive et lille barn igen, hvor man ikke selv kan rydde op. Her hos os må vi selv tage fat og det har jeg nu gjort. Men rodet i hovedet er der desværre stadig. Jeg har bare valgt, at gi' det en pause.

 
At 6/2/11 20:39, Blogger Lizelotte said...

Jeg har min søde, rødkindede datter til at agere gummihandskedame i mit hjem en gang om ugen. Det er vildt dejligt. Hun rydder endda op, hvis der er en smule rod.

Jeg gruer for den dag hun får et rigtigt job - for jeg har godtnok heller ikke lyst til en fremmed i huset :-)

 
At 6/2/11 21:55, Anonymous Donald said...

Bare send de damer her hen!

Jeg kender det godt, og har erkendt at der somme tider er ting, som er vigtigere en støv. Med dine evner til at skrive kunne der herudaf komme en roman om Gummihandskemordet i Overgaden! Eller et indlæg mere om hvornår man føler sig hjemme og hvornår man føler sig rodløs (pun intended).

Nu skal vi se om kommentaren kommer igennem, igår havde jeg blokeret et-eller-andet på min browser :)

 
At 7/2/11 14:02, Anonymous Anonym said...

Hos os trænger der ofte til stramme damer, men vi er ikke helt enige om, hvorvidt vi skal lade stramme damer komme indenfor eller ej.....
Jeg kunne godt bruge dem et par timer om ugen, men husbond nægter og mener som dig, at det kan vi da selv klare.
Og hvem er det så lige der rent praktisk står for rengøringen hjemme hos os? Moi, naturligvis.
Måske er det derfor vi ikke er enige om deres berettigelse?

Og der er jo også mange former for rod. Der er den der bunkerod, hvor man helt præcist ved, hvad der ligger i hvilken bunke, og så er der roderiet, hvor man kan finde nada - og det er den dårlige rod. Den gode rod lærer man at leve med :)

 

Send en kommentar

<< Home