kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

27.3.11

Suslings køkken er et smukt symbol

Ikke et ord om mit køkken...Jo, jo..bare lidt. Det er næsten færdigt nu. I morgen bliver det sidste lavet. Og det bliver så fint, så fint. Med sorte bordplader, hvide højglansskabe i to lag, så de når helt op til loftet. Og der er fjernet en væg, så rummet er åbnet helt. Med frit udsyn til havnen den ene vej og udsyn over Christianshavns tage den anden vej.

Så kan jeg stå der bag disken badet i smuk udsigt og sige:"Hvad sku' det være?" (Da jeg var barn, elskede jeg at lege købmand og det Lille postkontor og indrette mit dukkehus og lave små landsbyer i min mormor og morfars have).

Nå, men altså det her køkken er næsten symbolsk, fordi vi for første gang selv kan bestemme, hvordan vi gerne vil ha' det og samtidig får fjernet en evig frustration og irritation. Som min veninde, der bor i opgangen ved siden af og som også har fået lavet nyt køkken, beskrev det:"Det har været en bæ i mit liv!" Yessir. En bæ mindre. Endnu en mental forhindring elimineret.

Det er mit livsprojekt p.t. Jeg er træt af at lade mig nøjes med, tilpasse mig, acceptere og forstå. Jeg er ellers supergod til det, som barn af en alkoholiker og en mor, der nok var mentalt syg længe, før jeg vidste det. Allerede fra jeg var helt lille, blev jeg hende med antennerne, der opfangede alle signaler og tunede ind på, om der var plads til mig og mit lige den dag. Nogle gange var der, andre gange desværre ikke, og så måtte jeg jo trække mig. Ind i mig selv og min egen fantasiverden, hvor jeg var herre over de verdener jeg skabte med mit dukkehus, min købmandsbutik, mit lille postkontor og mine små universer i min mormor og morfars have. Jeg er glad for at jeg kunne. Det blev min redning.

Siden har jeg skabt min helt egen familie, hvor mine unger ikke behøver at drøne rundt med antenner og hvor vi kan snakke om tingene. Og nu det nye køkken, som Anders og jeg har designet helt selv. Så mangler jeg bare at finde en levevej, som er den helt rigtige for mig og øve mig i ikke altid at gå til siden for andre og deres behov. Jeg er her også og jeg har også ret til at være på denne jord.

Etiketter: ,

4 Comments:

At 29/3/11 22:00, Blogger Lizelotte said...

Er sikker på at dit køkken er et varmt og venligt sted. *knus*

 
At 31/3/11 23:06, Blogger Regitze said...

shit kone, for et vidunderligt indlæg og -spark.

 
At 31/3/11 23:06, Blogger Regitze said...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

 
At 5/4/11 15:04, Anonymous Donald said...

Nu kommer jeg til at tænke på de små universer, som jeg skabte som barn - ja, både med trædukker, tøjdyr og med Mekano .) men altså universer. De er vel børns måde at lære og jeg kunne blive ved, man trækker sig over på en ø for at hævde sin ret til at eksistere og prøve at få det bedste mulige ud af tilværelsen.

Nå jeg kan ikke sige det bedre end din sidste sætning. Det kom meget sent til mig og jeg arbejder stadig på det: Jeg er her også og jeg har også ret til at være på denne jord.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home