kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

14.3.11

Susling samler ind på karmakontoen

I morges efter, at jeg havde brugt hele weekenden på at tømme mit køkken ind i min stue, så vi nu bor ferielejlighed Bulgarien-style med køleskab i stuen og bestik og tallerkener smukt draperet hen over papkasser, startede jeg med ikke at kunne finde mit overtøj. Skumfidusen havde vist været lidt for hjælpsom. Så opdagede jeg, at jeg havde glemt at trykke på den lille lede knap på jobnet i går, så jeg nu ikke længere var meldt ledig.

Dagen før havde jeg opdaget, at DJ Brock havde smidt sin navneattest væk, så vi ikke kunne få lavet et pas til ham. Men det kan fikses, så jeg skrev et brev til kirkekontoret, om at han som teenager havde defekte frontallapper og om vi ikke kunne få en ny attest. Brevet sendte jeg til mig selv på arbejdet.

Fandt min grimme flaskegrønne 90'er dun jakke på bunden af skabet og hoppede i den, cyklede af sted som en gal, efter at have ventet på håndværkere, der ikke dukkede op og på arbejdet får jeg fikset brev og dramadronninget mig til, at jeg skam stadig skal stå tilmeldt det åndssvage dagpengesystem og dermed ikke mister min dagpengeret. Pfui...så når jeg at arbejde lidt og så ringer resten af min familie ind med influenza. Alle er gået ned. Og køkkenet har håndværkerne fjernet imens og måske, måske ikke kommer de i denne uge og sætter et nyt op. Kan også være i næste uge. Hvem ved?

Teknikken spiller ikke helt med det jeg skal og så er jeg sat fem år tilbage og så ringer Anders og fortæller, at vores gamle nabo er kollapset og at han midt i sin feber og flu måtte ned og løfte ham op sammen med andre tililende og også lige ringe efter en ambulance. Jeg går i frokostpausen for at poste et brev og møder gammel gymnasiebekendt, som også havde en psykisk syg mor. Når tilbage på arbejde, modtager flere sølleopkald og kl. 15.15 kaster jeg håndklædet i ringen og melder til arbejdsgiver, at familien er ved at kollapse og nu tager jeg hjem.

Køber ind og opdager adskillige fejl på bonen (jeg er stadig rolig), cykler hjem, klapper alle omsorgsfuldt på hovedet og sætter en gang tevand over - i stuen, remember! Skulle egentlig havde været på kompetenceudviklingskursus, men ender i stedet med ajax og skuregrej, fordi jeg endelig har en mulig for, at få bugt med alt det madsnavs, der sniger sig med bag komfurer og den slags.

Og nu...nu sidder jeg med ajaxgennemvædede sokker...og tænker:"I morgen...så bliver det en ny dag." Og hell, man kunne havde været japaner :-S

Etiketter: ,

2 Comments:

At 14/3/11 21:30, Anonymous Anna said...

præcis. man kunne have siddet på et tag med en hvid klud på en pind.

Knus til dig i karmabanken.

 
At 16/3/11 12:58, Anonymous Susling said...

Eller endnu værre, været blevet skyllet væk. Men så havde man selvfølgelig ikke flere problemer, når man nu ikke længere var til.

Det er absolut rædselsfuldt, det der foregår lige nu. På hid og did.

 

Send en kommentar

<< Home