Susling ode til det multikulturelle samfund

Min datter måtte kaste håndklædet i ringen fredag. Hun havde dagligt slæbt sig med influenza over til terminsprøver, men fredag morgen efter en torsdag nat med høj feber, så kunne hun ikke mere. Hun måtte melde sig syg. Når man gør det, så skal man komme med en lægeerklæring inden for 24 timer. Hvis alt spiller, så er det ikke noget problem. Opkald til lægen, forklare situationen og så er alt klaret.

Det forudsætter bare, at alt spiller. I vores velordnede samfund forventer vi, at alt spiller. Men hvad nu, hvis lægen er på ferie, som vores var? Så kan man selvfølgelig ringe til afløserne, som lægen henviser til - i princippet.

Jeg er på arbejde og stakkels lille febrile og svimle Skumfidus ringende grædende bulletiner til mig, efterhånden som den ene læge efter den anden afviser hende. De har ikke tid, man kan ikke bare lige osv. osv. Skolen er også afvisende og insisterer på en lægeerklæring, ellers bliver hun bortvist. Så kan hun bare tage ud til lægevagten, siger de.

Og så bliver jeg sur. Nu må der vist noget mor på banen. Jeg spurtcykler hjem og vi tager så en taxa ud til lægevagten. Har tjekket hjemmeside inden og der står, at de har åbent fra kl. 16.00. Det har de så ikke. Først kl. 17.00. Men man kan da sagtens ringe fra kl. 16.00. Og man skal faktisk bestille tid først?!

Der står vi så, svimle, febrile Skumfidus og jeg, med ondt i halsen og arbejdstræt, på en parkeringsplads foran et hospital. Det er mig, der er moren, så jeg tænker hurtigt og ringer op til lægevagten. Forklarer situationen. Men lægevagten udskriver ikke lægeerklæringer. Det skal egen læge. Men lægevagten vil da gerne lave en notits og så kan egen læge lave lægeerklæring mandag.

På det tidspunkt er Skum og jeg meget trætte, men vi griber gerne et halmstrå, hvis det skal være. Så vi nøjes med det vi kan få og slæber os hjem igen (har ikke flere penge til taxa, så vi må gå de 4 km. hjem). Hjemme opdager vi, at lægen har ferie flere uger frem!

Så er det, at jeg tænker:"Rend mig i systemerne!" Griber knoglen igen og ringer op til Lægevagten. Efter "Der er 15 før dig" og mens jeg beder en stille bøn for mig selv om, at jeg kommer igennem til en anden, end den jeg tidligere har snakket med, får jeg en læge i røret. Det er heldigvis en ny og jeg forklarer min datters situation. Manden har en accent - mellemøstlig, pakistansk - jeg ved det ikke. Men han er meget lyttende og spørger ind. Jeg forklarer og så siger han, at jeg lige skal vente et øjeblik. Kommer så tilbage og forklarer, at Lægevagten ikke kan udskrive lægeerklæringer. Jeg sukker og siger, at vi virkelig har en krise og vi skal levere en lægeerklæring. "Øjeblik," siger han. "Hvad er dit nummer? Så ringer jeg op lige om lidt."

Det gør han så og forklarer, at vi skal ringe til egen læge og hvis ikke egen læge er der, til dem, der bliver henvist til som afløsere. "Det har vi gjort,"siger jeg nu desperat. "Ved du hvad,"siger han så. "Jeg skal ud på min egen praksis i morgen og der må jeg godt lave en lægeerklæring. Ring til mig i morgen." Og så undskylder han meget for det meget firkantede system vi har her.

I dag har vi fået en lægeerklæring, som er faxet til skolen. Så langt så godt. Og gudsketakoglov for en læge, der forstår og også forstår, at man ikke altid kan følge et rigidt, bureaukratisk dansk system. Nogle gange spiller systemet ikke og så kan man have nok så meget tillid til det og stille sig pænt op i køen. Men man kan også være villig til at bøje sig lidt hist og pist og på den måde undgå, at en dygtig og samvittighedsfuld 3. g. elev bliver bortvist kort før sin studentereksamen pga. nogle knoldede paragrafer og en banal influenza.

PS. Jeg har normalt ladet Skummis klare sin skole selv. Hun er stor nu. Men jeg tror alligevel, at jeg vil give skolen et lille skriv denne gang.