Susling om sommerferier og fred

Nå, så er der nedtælling! I morgen starter jeg på det nye job. Jeg lægger hårdt ud med morgenmad og intro, og så er jeg helt sikkert så udmattet, at det skal gøre rigtig godt med en weekend. Så tager jeg lige fem dage, som nok mest bliver noget med at læse manualer og tjekke intranettet ud, og efter så mange hæsblæsende dage i overhalingsbanen, kan jeg nok ikke længere holde mig oprejst, og så er tre ugers sommerferie i den grad velkommen. (Bliver helt svedt ved tanken).

I min sommerferie har jeg haft de helt store planer om at trække stikket ud og stirre ind i en væg. Men desværre for mig har jeg det med at støde ind i mennesker, der er helt vilde for at genoptage kontakten. Seriøst, jeg fatter det ikke, men hvor jeg end går og står, så myldrer det frem med dem. "Skal vi ikke lige udveksle numre", siger de."Så kan vi rigtig ses og hygge os sammen." "Pis oz," tænker jeg og drømmer mig et kort øjeblik tilbage til tiden før mobiler, hvor numre blev udvekslet med blyant og papir (og den slags ved vi jo godt alle forvilder sig væk i en hver anstændig dametaske med respekt for sig selv).

Don't get me wrong! Jeg kan godt li' andre mennesker og at hænge ud og den slags. Men helt ærligt, hvis man har mistet kontakten til hinanden, så er der sgu nok en god grund til det. Og nu bliver jeg nødt til at mødes med de her typer, fordi jeg er for pæn til at afvise dem, for så meget hurtigt at (gen)opdage, hvad det var, der tændte mig af i sin tid. Det bliver lissom den gang, hvor man havde en kedelig legekammerat på besøg, der fandeme bare ikke gad gå hjem til sig selv og til sidst måtte man lægge sig ned og lade som om, at man var faldet i søvn og så kunne det være, at ti-øren endelig faldt (hvis man var heldig). Tror så nok ikke, at jeg kan lave den stunt på en café eller det kunstmuseum (som der er en, der gerne vil have vi oplever sammen).

Nå, hvad de virker meget søde og hvis jeg er heldig, så har årene og alderen mildnet dem. Jeg havde bare satset på lidt sommerferiefred sammen med Anders. Heldigvis kan vi stikke af til bræddehytten med das og uden tv og internetopkopling, og i år gider ungerne ikke tage med til "Lorteskovsverige" og så kan vi sidde helt alene - os to under granerne - og mundhugges som det gamle ægtepar, vi er gået hen og blevet. Vi kan også være helt stille os to sammen. Det er vi faktisk rigtig gode til.