kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

29.6.11

Susling om frihed og mad

Når man er på dagpenge, så har man i princippet masser af tid til rådighed. (Når man ikke lige bliver jagtet af systemet og skal intensivaktiveres og den slags). Men det er fandeme broderemig en stresset frihed. Man ved ikke, hvornår "friheden" stopper. Om man når at få et job inden dagpengeperioden løber ud. Og bør, burde, skulle hænger som en tung dyne over én. Skal tjekke ledige jobs, skal skrive ansøgninger. Skal.Skal.Skal.

Det har derfor været en sand fornøjelse at gå ind på jobnet.dk og trykke på knappen afmeld pr. 1. juli. Efter jeg nu har fået frihed med bagkant, har jeg nydt hver eneste dag i fuldstændig og absolut flimrende perler af tid, hvor de helt store dilemmaer har været, om jeg skulle lakere mine tånegle i dag eller i morgen og i hvilken farve? (I sand frihedsrus snuppede jeg en neglelak inde fra Skumfidusens hule og nu er mine tånegle avantgardgrønne. Det skal jeg altså lige vænne mig til. Er trods alt ikke helt ung længere).

Jeg er også gået helt over bord og har lavet mit livs første hjemmelavede is. Basilikum is (vi bryder virkelig grænser p.t). Yderst interessant og meget, meget nemt at lave i øvrigt. Man blender sukker og basilikumblade sammen, tilsætter piskefløde og græsk joghurt, blender det hele sammen og op i Skumfidusens nye ismaskine. Voila.

Nu kan jeg også skrive det på cv'et under øvrige kompentencer:
Kan bage brød og kager, lave chutneyer og is og har fornyeligt også tilegnet sig evnen til at lave pølsehorn og tærter. Det lyder måske ikke særligt ground breaking for andre. Men da jeg er hende, der stort set aldrig laver mad, så er det faktisk ret fantastisk at opdage, at det kan jeg da sagtens. Når jeg gider. Har egentlig altid tænkt på mig selv som én, der ville være en sand ravnemor, hvis jeg blev skilt, fordi jeg hverken kan eller gider lave mad og mine unger ville være sådan nogle småkvabsere flasket op på pappizza og shawarma. Men sådan kan man på trods af tiltagende ælde lære nye cirkuskunster. Sig det så ikke til Anders. For dybest set foretrækker jeg, at det er ham, der laver vores mad. Er så bare bange for, at han har fået færden af mine nye kompetencer, for inden han gik ud af døren, bad han mig om at lave hasselbackkartofler (!!!). Hvordan fanden er det lige, at man laver dem? Og de skal jo også skrælles de sataner. Det er min tid altså for kostbar til. Og jeg skal egentlig også blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal cykle en tur på stranden eller vaske gulv. Ender sgu nok med at lave det hele. Nu, hvor jeg har tiden til det.

Suk! Livet er hårdt p.t.

Update: F.... Anders har fundet ud af at jeg kan lave mad. Nu er han begyndt at stille krav. Bliver nødt til meget hurtigt at fejlkoge og fejlkrydre noget, så han stopper med at kræve, at jeg deltager!

Etiketter:

3 Comments:

At 30/6/11 11:49, Anonymous Helleq said...

Lad dem ALDRIG vide, hvad vi kan, men ikke gider!!
Min Jens fandt også ud af- efter over tyve års samliv, at jeg faktisk godt kan sy.... Men at jeg bare ikke lige gider.
Så nu kræver det voldsom overtalelse at få ham til at lægge mine bukser op etc ;)

 
At 30/6/11 12:37, Anonymous Susling said...

Jeg holder stædigt fast i, at jeg under ingen omstændigheder kan lappe en cykel!!!

 
At 8/7/11 00:12, Anonymous Fr. Møller said...

Lappe cykel - det kan jeg heller ikke! Har faktisk forsøgt en gang for mange år side - ødelagde slangen med dækjernet...

Men Hasselbackkartofler er til gengæld min mindst kunst :-)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home