kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

1.6.11

Susling skylder vist lige en opskrift

Skylder vist en opskrift på chokolade-mandelkagen!

Chokoladekage med mandler
2 æg
200 g sukker
200 g smør
125 g hvedemel
1 tskbagepulver
3 spsk kakao
2 tsk vaniljesukker
50 g mandler

Pisk æg og sukker let skummende.
Smelt smørret, men lad det ikke blive for varmt.
Skold og smut mandlerne og skær dem i splitter.
Bland mel med bagepulver, kakao og vaniljesukker.
Sigt det og kom det i æg-sukkermassen sammen med det letsmeltede smør.
Rør dejen sammen og hæld den i en lille bradepande (20x 25 cm), som enten er smurt eller beklædt med bagepapir.
Drys mandlerne over.
Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 25 min.
Afkøles i formen.

Bon appetite!
(Opskriften er fra Gyldendals Bagebog (min bibel)).

Ellers er den store nyhed på disse kanter, at jeg i går sad og var deprimeret over, at jeg kunne se frem til snarlig tvangsaktivering og andre gode tiltag til at "skræmme mig i job".
Skal vi ikke bare sige, at jeg blot få timer efter blev reddet på målstregen?! Men selv om jeg altså snart igen i en periode kan se frem til rigtige menneskepenge, så er der ingen kære mor indtil da. Jeg ville kunne stå nok så meget og vifte med en kontrakt. I den periode der går indtil jeg skal starte (og jeg skal så lige have afklaret præcis, hvornår det er), så skal jeg stadig møde op til diverse møder i a-kassen OG søge jobs. Det sidste kan godt virke lidt ebberød bank, når man nu har et job på hånden, men den kære Fru Støjberg mener, at man da sagtens kan nå at få sig et lille vikariat i den periode, der er indtil man starter hos en arbejdsgiver. Sådan f.eks. på en uge eller to. Vi skal jo nødig gå og have det for sjovt på det offentliges regning og f.eks. spilde tiden med sådan noget pjat som at bage en bette kage.


Etiketter:

2 Comments:

At 7/6/11 10:20, Anonymous Helleq said...

Tillykke med jobbet - og ja, hvor er det bare spild af tid, at du stadigt skal være aktivt jobsøgende.
Både spild af din OG arbejdsgiveres tid. De skal jo bruge ressourcer pp at gennemlæse din ansøgning, hvor du naturligvis har skrevet til dem, at du er i job den 1.7, eller hvornår det nu bliver... Men har de ikke snakket om at løsne det? Så man ikke behøver at søge?

 
At 7/6/11 16:34, Anonymous Susling said...

Støjberg har på Tv udtalt, at der kommer ændringer. Hun har dog ikke indført dem pr. lov.
Men heldigvis for mig, så har jeg mellem linjerne fået godtgjort, at jeg har udført min del af forpligtelserne og kan nu tage det med ro. Hvilket jeg i høj grad har tænkt mig, for om lige om lidt går arbejdslivet løs igen. Og jeg gider gerne. Men gider også lige hausfraue den lidt og binde alle løse ender og hængepartier op.

 

Send en kommentar

<< Home