Suslings hverdag

Ved ikke rigtigt, hvad man skal tænke, når man har skrevet sådan en overfrisk se-mig-lige-jeg kan-alt-uopfordret ansøgning og får tilbagemeldingen om, at de fornyeligt, har haft en stilling slået op, og at jeg ryger med i puljen, fordi de stadig er i gang med at vurdere ansøgningerne. Going. Tror nok, jeg ville havde skrevet den lidt anderledes, hvis jeg havde vist det.

Denne uge er iøvrigt udnævnt til marathonansøgningsskrivningsuge. Nu skal jeg altså videre i mit liv og tjene penge, der matcher min smag (og undgå tvangsaktivering, som f.eks. den journalist jeg hørte om, der blev sendt ud i en børnehave som pædagogmedhjælper. Hvordan grejer man lige den på cv'et? Skriver, at man er gået undercover for at researche til en artikelserie om børns forhold i børneinstitutioner?)

Det må bare ikke ske. Tænk, hvis jeg blev aktiveret som pedel på en skole. Synd for skolen og for mig. Så jeg har nøje lagt en plan. Først morgenfitness, hvor jeg slås med de andre damer om tøsemaskinerne (stepmaskinen, ballepresseren, lårpresseren, mavepresseren og bingovingestrammeren). Tager også lige løbebåndet og brystknuseren. I dag udvidede jeg med romaskinen og rygstrammeren plus en omvej på cykel hjem. Og så er det tid til jobansøgningerne. Har sat mig for, at der skal lige 8-10 ansøgninger, når denne uge er ovre. Skide være med, hvad det er. Jeg søger (inden for mit felt) revl og krat. Efter fiskeæggemetoden, som Anders kalder det. Det bare om at sprede sin sæd og så håbe på, at noget bliver befrugtet. Ingen fine fornemmelser her. F.eks. har jeg søgt en stilling, hvor der indgår noget østrigsk og noget digitalt. Hvorfor ikke. Kender jo landet og taler sproget. Får jeg det job, så fejrer jeg det med at investere i en tyrolerkjole og begynder at gå med fletninger i en krans om hovedet. Bare fordi jeg kan.