Susling om mænd og roadrage
I lørdags ringede jeg efter politiet. Og stillede op som vidne pga. noget roadrage, hvor den ene fik smadret sin siderude og sad med blod ud over det hele. Det andet vidne, der også stod der turde ikke selv ringe. Han var bange for at blive forfulgt af ham, der var gået amok, men som for længst var forsvundet. "Er du en mand, eller hva'?!!", udbrød jeg. Så blev han sur og kaldte mig en dum kælling. Man skal ikke sådan fornærme små mænd i '30'erne. De har en meget sårbar manddom. Uanset hvor meget de puster sig op. Han havde ikke en gang kunne finde ud af at tage det rigtige nummer på bilens nummerplade. Jeg stak offeret noget køkkenrulle i hånden og gav ham blå spiderman-plaster på næsen. Og så gik jeg hjem til mig selv og spiste middag med en kær gammel veninde, som er mere mand, end rigtige mænd.
Det andet endte vist med, at politiet tog offeret med sig, fordi han kørte i en firmabil på en lørdag og havde drukket.
Etiketter: Her hvor jeg bor
4 Comments:
Godt gjort, Susling. Roadrage...et forrygende ord. Hedder det så Strassenrasen på tysk?
Strassenrassen? Hm. Gør det vel. En der kører for stærkt mener jeg hedder en Rasser.
Mht. det andet, må man jo gøre sin borgerpligt. Det endte bare lidt sært.
Sejt! Jeg ville også have ringet, men kender adskillige (mænd) der ikke ville have turdet aht følgerne.. Du får et meget anerkendende og beundrende skulderklap herfra
Ivalo, jeg synes, at det er en borgerpligt. Men jeg er vist også lidt gammeldags.
Send en kommentar
<< Home