Susling om at bo håndværkerramt

Sidder på 4. uge i mit soveværelse. Det begynder at trække søm ud. Føler mig en anelse tyndhudet og helvedes træt af håndværkere. Der kommer kl. 07.00 dut. Hver dag. Bare sådan lige ind af døren. Med deres egen nøgle. En dag stod Anders der, da de kom - på den nøgne måde. Er så ikke overgået mig eller ungerne - endnu. Gad vide om det ville få dem til at speede processen lidt op? Jeg mener syv dage til at lægge et gulv!?

Må ellers sige, at Anders har imponeret mig -igen. Han er en sand mester ud i diciplinen: Madlavning for ét kogeblus! Det er virtuost at følge ham. Elsker ham jo. Selv om jeg i dag vrængede af ham, da han foreslog, at vi en dag skulle tage en pjækkedag sammen og lave noget hyggeligt. Til min undskyldning må jeg understrege, at jeg var lidt (meget) morgensur og er pænt træt af aldrig at kunne være alene. Sådan kan man jo godt ha' det.

Ellers går det meget godt. Har fået min første løncheck, som røg lige ned i dybet og på opsparingen. Selv når man pludselig er kommet til penge igen, så har man alligevel ikke nogen. Suk!

PS. Husk at stemme og husk også, at det ikke er alle, der har det lige så godt som dig. Dem skal vi også rumme. Så sæt krydset et anstændigt sted, der gavner flere end dig selv.

Susling om mænd og roadrage

I lørdags ringede jeg efter politiet. Og stillede op som vidne pga. noget roadrage, hvor den ene fik smadret sin siderude og sad med blod ud over det hele. Det andet vidne, der også stod der turde ikke selv ringe. Han var bange for at blive forfulgt af ham, der var gået amok, men som for længst var forsvundet. "Er du en mand, eller hva'?!!", udbrød jeg. Så blev han sur og kaldte mig en dum kælling. Man skal ikke sådan fornærme små mænd i '30'erne. De har en meget sårbar manddom. Uanset hvor meget de puster sig op. Han havde ikke en gang kunne finde ud af at tage det rigtige nummer på bilens nummerplade. Jeg stak offeret noget køkkenrulle i hånden og gav ham blå spiderman-plaster på næsen. Og så gik jeg hjem til mig selv og spiste middag med en kær gammel veninde, som er mere mand, end rigtige mænd.
Det andet endte vist med, at politiet tog offeret med sig, fordi han kørte i en firmabil på en lørdag og havde drukket.

Susling melder nyt fra køkkenfronten

Vi skal ud og se på noget så fancy som greb, bordplader og køkkenlåger i dag (gaaab, tænker I, så last season). Men hei, altså, når man har levet i alt for mange år med Christiania-køkken fra Helvede, hvor køkkenbordet er transformeret til et puslespil, så alt kan være der og der er konstant fare for at få en skål i hovedet, når man åbner et skab. Så er man bare glad.

Selv om - mellem os - det føles lidt, som noget jeg leger. "Hm, tjo, smart greb," vil jeg sige til køkkenmanden, mens jeg håber, at han ikke opdager, at jeg slet ikke er voksen nok til at få et ordentligt køkken. "Blankpoleret? Er det nemmere at holde rent?", vil jeg sige med fornuftig stemme. "Træ eller laminat? Hvad er vi til, Anders?" vil jeg kvidre.

Men inden i mig, der sidder en lille pige, som synes, at det hele er fuldstændig surreelt. For flotte køkkener, det er sådan noget andre har. Sådan nogle, som tager på shoppeture med veninderne og snakker om skiferier eller vinterferier i Sharm el Sheik (vinterferie? Hvad er det?). Sådan nogle, som bare ikke kan leve uden to biler og helst med aircon og det hele. Sådan nogle, der har klædeskabe, hvor alt kan være og som ikke skal sparke sig frem til støvsugeren. Sådan nogle, der har bryggers og tørrerum og ikke behøver at lege den lille vaskekone halvt i køkkenet halvt i stuen. Sådan nogle med et lille veletableret funktionærjob og et fast bord i kantinen. Sådan nogle, der er gift med stabile ingeniørmænd, der løber og spiller golf.

Det er i hvertfald ikke sådan en som mig.

PS. Men hvis jeg nu spidser de høje hæle og sætter håret op til fandango, så kan det jo være, at det ikke føles helt så akavet og jeg som minimum SER voksen ud.

Susling om sneengle og tid

Jag havde da helt glemt, hvordan det er at gå rundt med en lille varm hånd i sin og føre lange samtaler med én, der lyder som en blanding af Anna og Lotte, og Andrea.

"Suslinga (hun har lavet sit eget navn til mig). Skal vi ikke se, hvem der kan samle flest sten?"

"Suslinga! Vi laver et bål. Jeg samler grenene og du bærer dem hen på bordet."

På et tidspunkt gik vi rundt og så på skorstene. Der er mange spændende her på Christianshavn. Normalt har man jo hverken tid eller øje for den slags. Jeg sagde til hende: "Det kunne være rart, hvis vi også havde en skorsten. Så kunne vi have en brændeovn."

"Altså Suslinga, jeg har en skorsten." (Hun bor i samme opgang og på samme etage som mig).
"Arh...det mener jeg da ikke. Vi bor jo i samme hus."
"Jo, det har jeg! Den er bare meget, meget lille." (Den gik jeg så ind på. Ingen grund til at være rethaverisk, vel.)

Det jeg synes er så forrygende med mindre børn- og som jeg helt havde glemt, fordi mine er blevet så store - det er den måde tid pludselig forstørres/forlænges, hvis man går ind på deres præmisser, vel at mærke. Og så er det, det her med at opleve verden gennem deres øjne og når man gør det, så er frosne jordknolde, istapper, visne grene og skorstene bare noget af det mest spændende.

Vi fik også lavet nogle meget, meget blege, næsten usynlige sneengle. Sneen var alt for frossen. Men det synes hun var godt nok. Man kunne jo se en masse streger.

Susling foretrækker aftenshopping eller tidligt om morgenen

Hvis der er nogen af jer, der undrer sig over, hvorfor nogle af os arbejdsuduelige vælger at købe ind på tidspunkter, hvor alle de travle arbejdsbier handler ind, så kan jeg godt gi' en hurtig forklaring. Sammen med jer, undgår man nemlig:

• at stå foran en ældre dame, i køen, der taler meget aggressivt med dåsetomater. Det eneste man håber på, er at hun ikke pludselig synes, man er mere interessant end dåserne
• at stå bag én sydlandsk udseende mand, der går hektisk frem og tilbage, så man ikke er helt klar på, om han står i kø eller ej, mens han hele tiden nedstirrer én. Når man pænt siger:"Nu er det vist din tur." Begynder han at råbe aggressivt af en og sige underlige ting. Det eneste middel man har, er at råbe tilbage: "Gider du lige at styre dig. Jeg står jo bare her i køen." Han holder kæft, men nedstirrer stadig en og kaster med et vrid i kroppen og nærmest psykotisk, sine varer i hovedet på ekspedienten og befaler, at hun skal pakke det ind for ham. Hun nægter og han råber: "Sådan en fucking bunke rascister." Æhm...der begyndte jeg altså at svede lidt i håndfladerne
• at stå ved siden af en grønlænder med to kolde fra kassen og en ordentlig tissetår i bukserne
  
• at blive torpederet af en barnevogn, så man knækker sammen i knæene, fordi den nybagte mor har så travlt med at tale i mobiltelefon, at hun ikke ænser, hvad der foregår omkring hende
• at skulle tage sine varer, men ikke kan nå dem, fordi hende før, synes hun har sindsyg god tid og er ligeglad med alt omkring hende og pludselig begynder hun at lægge dine varer i sine poser

Jamen, så enkelt er det. Jeg undskylder selvfølgelig, at jeg optager noget af arbejdsbiernes space, men jeg vil egentlig også bare gerne føle mig normal (og komme nogenlunde helskindet hjem.)

Susling om at være turist på Christianshavn

Kære Alle,
Jeg bor et smukt sted og jeg deler gerne ud af alle de herligheder, vi har her. Men alt for mange af jer glemmer, at vi her på Havnen også er helt almindelige mennesker, med almindelige liv og helt almindelige sysler. For at vi alle skal få det bedste ud af det, vil jeg gerne bede jer om, at respektere os og huske på følgende, når I besøger os:

• Vi er ikke alle christianitter og hvis I er kørt galt, så lad være med at spørge os om vej hele tiden
• Operaen ligger et helt andet sted. Sæt GPS'en til eller tag et print med fra routeplaner
• Jog ikke på gaden mod køreretningen i en ensrettet gade og så se ud som om man har bidt i din penis, fordi man overholder sin kørselsretning på cykel og IKKE VIGER selv om du har skuldre, der tydeligt signalerer, at du er en, der tager noget, der er ulovligt
  
• Lad være med at stå midt på gaden med din baby i barnevogn og konverser med din veninde, som om der ikke er andre end dig
• Lad være med at gå midt på gaden, som om du lige er ankommet fra syvende pløjemark - slet ikke, når der kommer syv biler imod dig og du i øvrigt går afsted på en gade, hvor der dagligt passerer mere end 4000 biler i døgnet
• Er du udlænding, så lad være med at være overmodig på en cykel. Vel er København en cykelby og personligt har jeg cyklet, siden jeg kunne sidde oprejst på et barnesæde, men det kan I ikke. I KAN IKKE CYKLE. I har lært at cykle, da I var små og det kan ses. At kunne holde balancen på en cykel og dreje pedaler rundt, er ikke det samme, som at begå sig i en cykelby
• Lad være med at parkere Autocamperen i min gade og lad venligst være med at putte babys lortebleer i papircontaineren
• Er du ejer af en luksusbåd, så lad venligst være med at lægge til ved en uautoriseret kaj. Vi får din diesel lige i hovedet. Spørg om lov først
• Hænger du ud på de lokale cafeer og restauranter, så lad være med at flytte alt møblementet midt ud på vejen og tror, at du er i Nyhavn
• Skal du noget på Christianshavns Torv og du er på cykel, så sæt din cykel et sted, hvor det ikke forstyrer almindelig færdsel. Gør du ikke det, så pander vi enten dig eller den ned

Bortset fra det: I er meget velkomne og jeg er sikker på, at det lokale næringsliv sætter pris på, at I lægger nogle af jeres kroner her.

PS. Og det eneste jeg skulle, var at køre i den lokale dagligvarebutik, fordi jeg var løbet tør for æg!