Susling on the move

For at fejre min nyledighed gik jeg lige ned og købte et par sandaler. Jeg har set på dem længe og når nu det var det sidste par i min størrelse. Altså ikk', så må man godt. Sked på, at kortet er en anelse i dræn. "Schwuizz!", sagde det bare, mens jeg lukkede øjnene.

Nyledig, nyledig, nyledig. Jeg går rundt og smager på ordet. Mens jeg nægter, at lade det trække mig ned. Måske rammer følelsen mig ikke en gang, som den har gjort tidligere?! Jeg har i hvertfald gjort alt, hvad jeg kunne, for ikke at lade den nå mig. Alt hvad der kan smage af nøjes og taber er jeg ved at eliminere. Lorteskabet, der var ved at falde ned om ørerne på os er udskiftet. Jeg har smidt ud og foræret væk. Ordnet skuffer og skabe og lagt alt i snorlige rækker. Mit nye fine køkken, som er næsten færdig, har jeg indtaget - erobret - så det bliver mit og ikke tilfældige håndværkeres. Opvaskemaskine og vaskemaskine er skiftet ud, så dem jeg har nu er spritnye (leje, bevares, men det er jo vores koncept. De kan hele tiden skiftes ud til den mest effektive, miljø- og energivenlige version. Og lets face it. Man kan hverken tage hårde hvidevarer eller mursten med i himlen.)
Jeg har ryddet op på altaner og plantet nyt og enkelt. Havde sågår en huskeseddel med i planteskolen, så jeg ikke lod mig friste (var så ret svært under alle omstændigheder. Kunne dårligt se udbuddet for alle de voluminiøse amar'inder med dræberblik. Jeezz nogle popo'er! Ooog, det er så også noget jeg arbejder på. Ikke at tænke "Jeeezzz, sikken en gigant bagdel og så videre". Messer for mig selv: "De gør jo noget ved det og de er ude og...og...og...").

Min plan er, at gøre alt enkelt, overskueligt og gnidningsfrit. Så jeg ikke snubler over irritation. Så jeg ikke bliver trukket ned et sted, hvor jeg ikke kan bunde. Om lidt skal jeg forhandle med malere, der skal give mig tilbud på, hvad det vil koste at få malet min stue og køkken og så vil jeg bestille en karriere-kom-videre-samtale hos min fagforening. Alt sammen iført mine nye sandaler.