kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

3.5.11

Susling om venskaber

Nå, men mens jeg sidder her og venter på endnu en håndværker, fordi de har installeret min nye vaskemaskine forkert, så den stille og roligt vandrer ud af skabet, når den centrifugerer på hele 1600 omdrejninger (ja, vi husmødre går op i den slags) og jeg kan lugte mine sure tæer, fordi jeg har været til fitness og ikke gider gå i bad (adr), så kan man jo filosofere lidt over livet (øjeblik, de tæer er for slemme. Back in a jeefy). Så er jeg her igen...og det jeg filosoferer over er venskaber. For det er gået op for mig, at ingen af dem, jeg er venner med er normale på den småborgerlige måde.

Kender ikke en eneste med hus i forstaden og et prioritetslån. F.eks. har jeg lige genset et par gamle veninder, hvor den ene er lesbisk, har boet på Christiania, og nu er begyndt også at være til mænd og den anden har i årevis levet af at skrive erotiske noveller og foretrækker at bo alene med sine børn og have sine mænd i skabet. Så er der hende, der tror på reinkarnation, ham der er buddist, og kaoten, der er evigt ulykkeligt forelsket. Så er der Magic Boy i New York og hende den gudindesmukke, der en gang i mellem taler i stream of consciousness, så man skal være hurtig, hvis man skal fange hendes pointer. Og dem, der er gamle punkere og hende, der er den evige boheme.

Lidt af en blandet buket...og hvordan er det nu...man skal kende sig selv på sine venner! Her har jeg prøvet at rende rundt og tilpasse mig et stadig mere borgerligt og bonert samfund. Og kedet mig bravt, mens min hyppocampus blev stadig mere slatten og jeg ikke kunne forstå, hvordan andre kunne holde det ud, som de har dynget sig til i billeder af blomster og prikkede kopper.

Op på barrikaderne, venner! Det er ikke os det er galt med. Man må godt være lidt skæv og anderledes. Det betyder ikke, at man er en taber. Tværtimod!

Etiketter:

8 Comments:

At 3/5/11 14:31, Anonymous Trine Louise said...

Dejligt for dig at du har lige præcis de venner du ønsker dig og som du er glad for.

Som (række)husejer boende i forstæderne føler jeg mig lidt provokeret at dit indlæg, men jeg føler nu egentlig heller ikke der er noget galt med mig, bare fordi jeg har valgt de rammer jeg nu engang har. Og jeg føler mig bestemt også tit som en afviger fra samfundets normer (har f.eks. ikke børn).

Jeg ønsker at basere venskaber på oprigtighed, loyalitet og nærvær - værdier jeg er begyndt at gå mere op i de seneste år. Det rykker en del mennesker væk fra at være min ven og over i gruppen 'Bekendte', og det kan både være dem der har lån i huset og dem som lever alternative liv.

 
At 3/5/11 14:43, Anonymous Susling said...

Selvfølgelig Trine Louise!
Det var ikke ment provokerende. Dybest set er jeg ligeglad med, hvad og hvor folk er, hvis ens venskab netop er baseret på oprigtighed, loyalitet og nærvær. Boligejer eller noget andet. Et fedt for mig. Pointen var netop det med forskellen mellem ven eller bekendt og de sidste har jeg et ton af. Satte det bare lige på spidsen.

 
At 3/5/11 15:44, Blogger Beologen said...

"Bekendte"...et spøjst ord. Kan man være sine venner bekendt? Ja, forhåbentlig, da :-)

Jeg har meget få venner, og dem jeg har ser jeg kun sjældent.

Bekendte? Njø, nja...hmm...der er jo også et par håndfulde som jeg kender på nettet. Hvad er den slags så?

Nye tider.

 
At 3/5/11 16:11, Anonymous Susling said...

Beo,forstår hvad du siger. Bekendte er for mig, dem man møder on and off og griner eller lades som ingenting med. Venner det er dem man snakker dybt med og som kan tåle, hvis man er lidt off...Den slags findes også netwize! Nogle gange har jeg da tænkt på, at dem, der læser mig, faktisk kender mig bedre. Men nu øver jeg mig i at dele ud IRL.
Bortset fra det, så regner jeg dig med i vennepuljen, selv om vi hverken snakkes eller ses så ofte :-)

 
At 3/5/11 21:52, Anonymous Anna said...

øj da - så bliver vi ikke venner, jeg er jo dybt sat med hus og F1 lån ;)

dit indlæg minder mig om en snak jeg havde med en veninde forleden, hun var (også) skrækslagen for at blive kedelig og sat (=som man jo gør med rækkehus etc (og slam! den sad..)) men så havde hun mødt en mand som ville lige netop dét, og VUPTI, så var det ok, for så var det jo på deres måde, og ikke den kedelige måde. Jeg synes hun var ret sød da hun fortalte det :D

 
At 3/5/11 23:53, Blogger Beologen said...

:-)

 
At 4/5/11 09:23, Anonymous Susling said...

Nu synes jeg ikke nødvendigvis, at man bliver kedelig og sat med hus og prioritetslån. Det var bare ordgejl. Kender i virkeligheden nogle stykker. De er bestemt ikke kedelige. Jeg er såmænd heller ikke bange for at blive kedelig. Jeg er slet og ret kedelig! Det slog mig bare,at den buket af mennesker, jeg har samlet mig er lidt anderledes end gennemsnittet. Og bestemt på den positive måde.

 
At 5/5/11 10:59, Anonymous Rikke (et år i sandaler) said...

rigtig mange af mine venner er også lidt skæve og jeg tror at det handler om at krage søger mage ... bevist eller ubevist.

Samtidig er jeg beriget med en venindekreds bestående af 10 kvinder der mødte hinanden da vi alle boede i udlandet og var i vores 20'ere - nogen er rettet ind til siden med hus, mand og børn - og resten af os er stadig lidt mere skæve - og jeg er så glad for at have den gruppe kvinder i al deres almindelige-ualmindelighed i mit liv.

Det er berigende at kende mange forskellige mennesker og forskellige måder at stykke livet sammen på.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home