Susling om Susy og Bob

Hjemme hos os opererer vi p.t. med Susy og Svampe Bob. Susy er affugteren. "Gider vi tænde for Susy i dag?" spørger jeg familien. "Åh, nej," råber de så. "Hun har kørt på fuld udblæsning i hele ferien, og nu er vi ærlig talt ved at blive ret tørre i halsen!" (fordi hun suger så meget, at...indviede vil vide, hvad jeg mener).

Så er der Svampe Bob. En af min søns yndlings comics, da han var yngre. Jeg hang den gang også en gang i mellem ud på hans værelse, for at tyvese lidt med og grine. Især den gang Svampe Bob indledte en strejke på sit job "Crappy Burger"!!

Skal vi ikke bare blive enige om, at jeg ikke synes Svampe Bob er så skæg længere, nu, hvor han og hele hans univers er flyttet ind under mit gulv og ind i mine vægge?!
Som den eneste i min familie (tak for det gud), bliver jeg nemlig syg af det stads. Min krop gør ondt. Min hals gør ondt. Mit hovede gør ondt. Jeg vågner op med hovedet fuld af snot og småbitte røde øjne og høvler lige to gange antihistamin i kloakken bare for at overleve. Og så har jeg opdaget, at ny arbejdsgiver-kolleger er mestre i diciplinen: Ny medarbejder ved ikke noget, så vi skubber det, vi ikke gider over på hende! Det skal saftsuseme blive en løgn. Svampe Bob og Susy til trods, så er jeg ikke født i går.

For dem, der gider: Send noget god karma i min retning! Helst uden baciller og den slags. Bare lidt lyserødt røgelsesagtigt kan gøre det. Tror jeg nok.