Susling om sin søn

Jeg har fået ryddet op og gjort rent. Man kan ikke gro til i skidt, vel! Beskeden er ikke helt kommet endnu, men på den anden side er jeg heller ikke svigermor længere. DJ Brock var ikke forelsket nok. Fint, men nu er Skumfidusen og jeg (og Anders) trætte. Som Skummis sagde:"Nu må I sige til ham, at han skal stoppe! Jeg kan ikke holde ud hele tiden, at skulle sidde ved spisebordet og være sød og imødekommende over for en smuk pige, som så ikke er det rigtige alligevel."

Yes, my boys! Sådan har vi det også. Så nu har jeg sagt til min smukke, høje, blåøjede søn med det sensuelle mørke hår, lange øjenvipper og skæg (!!Han er 16 for fanden), at det er meget muligt, at han har nutzifaktor og at den ene skønhed efter den anden falder for ham, nu orker vi bare ikke mere og han skal være lidt mere varsom med, hvem han præsenterer for os.

Er jeg for hård? Meget muligt. Men vi har jo lizzom oz følzer.

Susling har et dilemma

Jeg er lidt mundlam lige nu. Der sker ikke det store her. Ingen dramaer og så'n. Ok, lidt drama måske og det sætter mig faktisk lidt i et dilemma.

Min søns kæreste,Den Skønne, er taget hjem til fallitboet og skal pakke alle sine ting ned, så hun kan flytte. Hun vil gerne ha', at min søn tager hen til hende og hjælper hende. Han synes også selv, at han bør støtte hende. Så langt så godt. Men...at hjælpe hende indebærer, at han skal tage toget til et sted på Sjælland, der ligger så langt fra os, at han bliver nødt til at overnatte der. Han kan ikke bare tage hjem igen. Det indebærer også, at han skal overnatte i et hus, hvor der er en virkelig dårlig og ubehagelig stemning. Med aggressive mennesker, der skændes og råber af hinanden. Det synes jeg og hans far ikke, at han skal udsættes for. Han er kun 15 år og selv om vi også råber og skændes herhjemme, så er vi ikke hadske. Vi elsker hinanden og for det meste kysser vi, danser eller laver mad sammen.

Jeg vil ikke forbyde ham at hjælpe den, han elsker. Det er vigtigt, at sætte andre før sig selv en gang imellem og det er vigtigt at hjælpe mennesker i nød. Det synes han også selv. Men han er ikke glad ved tanken om, at tilbringe hele sin weekend i et ubehageligt klima.

Hvad gør man i sådan en situation? (En side af mig siger:"Lad ham tage afsted, så kan han se, hvor heldig han er og måske sætte en anelse mere pris på sine gamle fugleungeforældre!)

Susling og den store morprøve

Det er gået op for mig, at det snart er fastelavn. Og er jeg lige den, der er glad for, at jeg ikke længere skal op til den store morprøve i kreativ klæ'udtøjsyning! I ved jo godt, at det er et faktum, at enhver mor med respekt for sig selv og sit omdømme fremstiller det perfekt outfit til sine poder helt selv. Ikke noget med køb af akrylhejs fra Fætter Be´ Om, hvis man vil være noget i moderfællesskabet.

Men jeg har været der - engang. Den sidste gang jeg foldede mig ud med stoffer, ville min søn være mumie. "No, sweat,"sagde jeg. "Det kan der vel ikke være så meget ben i!". Og så købte jeg for en formue gazebind.

Projektet mislykkedes totalt.

Alle troede min søn var et trafikoffer og det hjalp overhovedet ikke på hans selvfølelse og hans tillid til mine kreative evner, at han var den, der fik allerflest penge i raslebøssen. Ikke en døjt. Efter det nægtede han simpelthen at blive klædt ud til fastelavn. Det kunne i en periode max blive til noget vampyrhejs, fordi han i forvejen havde et plastiktandsæt og en sort kappe med rødt for, som jeg havde syet til ham til en halloweenfest. (Den var så til gengæld ret vellykket.)

I dag kan alt det her selvfølgelig være lige meget. Men jeg indrømmer åbent og ærligt: Det var afgjort et af mine sortere øjeblikke som mor. Den gang jeg dumpede til den store morprøve.

PS: Og så lidt fra den gang ungerne var meget, meget, meget små og fastelavn var en fest.

Min søn (de to første) og min datter (de tre nederste):

Susling prøver at være en ansvarlig mor

Mens vi havde planlagt date med bøf og ost mm. så havde min søn planlagt en anden slags date. Han skulle på weekend-besøg hos en pige, han har kendt et stykke tid (men oprindelig har mødt over nettet. Det gør de jo efterhånden sådan nogle. De mødes på en helt anden måde, end jeg selv gjorde.) Det er ok. og han må gerne for min skyld. Overnatte og hele svineriet. Jeg stoler på ham, men jeg er ikke ligeglad, så jeg bad ham om pigens forældres telefonnummer, så vi lige kunne afstemme.

Mig, taste, taste, taste:" Ja goddag, jeg er DJ Brochouses mor. Jeg ville bare lige, at vi fik snakket sammen, nu når min søn kommer på besøg hos jer."

Ny piges mor:" Jamen goddaw (..indledende snakke-manøvrer...) Ja, altså! Du behøver overhovedet ikke bekymre dig. Vi er jyder."

Mig (ææææhhhh...???Er der ikke lige to kvinder, der er blevet slået ihjel i hovedlandet og er der ikke noget med en hel masse spritkørsel i Nordjylland. Undrer mig til tider over jyders selvopfattelse).
Mit svar: "Hm, jeg er københavner, så det beroliger mig da ikke specielt."

Hun tog det pænt - havde faktisk en hel del humor. Og vi blev enige om, at alt var ok og jeg orienterede lige om, hvem vi var, at jeg havde forberedt ham bedst muligt og i øvrigt selv havde en datter og havde været igennem den med første gang en dreng overnatter i hendes seng.

Der er jo ingen grund til at være dramamoster. Og jeg er sikker på, at både han og den lille søde pige får det skægt. (P.t. har jeg ikke hørt en lyd fra ham, og det plejer at være gode tegn.)