kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

9.2.10

Susling og den store morprøve

Det er gået op for mig, at det snart er fastelavn. Og er jeg lige den, der er glad for, at jeg ikke længere skal op til den store morprøve i kreativ klæ'udtøjsyning! I ved jo godt, at det er et faktum, at enhver mor med respekt for sig selv og sit omdømme fremstiller det perfekt outfit til sine poder helt selv. Ikke noget med køb af akrylhejs fra Fætter Be´ Om, hvis man vil være noget i moderfællesskabet.

Men jeg har været der - engang. Den sidste gang jeg foldede mig ud med stoffer, ville min søn være mumie. "No, sweat,"sagde jeg. "Det kan der vel ikke være så meget ben i!". Og så købte jeg for en formue gazebind.

Projektet mislykkedes totalt.

Alle troede min søn var et trafikoffer og det hjalp overhovedet ikke på hans selvfølelse og hans tillid til mine kreative evner, at han var den, der fik allerflest penge i raslebøssen. Ikke en døjt. Efter det nægtede han simpelthen at blive klædt ud til fastelavn. Det kunne i en periode max blive til noget vampyrhejs, fordi han i forvejen havde et plastiktandsæt og en sort kappe med rødt for, som jeg havde syet til ham til en halloweenfest. (Den var så til gengæld ret vellykket.)

I dag kan alt det her selvfølgelig være lige meget. Men jeg indrømmer åbent og ærligt: Det var afgjort et af mine sortere øjeblikke som mor. Den gang jeg dumpede til den store morprøve.

PS: Og så lidt fra den gang ungerne var meget, meget, meget små og fastelavn var en fest.

Min søn (de to første) og min datter (de tre nederste):



Etiketter: ,

6 Comments:

At 9/2/10 10:15, Blogger annette's space said...

Puuhh ja...de år husker jeg også godt...med gru. Var nemlig ikke specielt kreativ med nål og tråd sådan sent om aftenen når der blev rum og tid til den slags.....Så mine unger var ofte i eet eller andet arv eller noget fra fætter.
De var IKKE imponerede over mine evner :(....
Måske derfor de er så overraskede over at jeg i dag kan noget af nogle strikkepinde der ligner trøjer og sådan :))

 
At 9/2/10 11:07, Blogger Pernille said...

Det værste er næsten, at når jeg nu egentlig ikke gider i år, og det (i hvert fald næsten) er accepteret.. får jeg stadig dårlig samvittighed fordi jeg ikke lige kan sy en kjole.. med noget sølv...

Måske gør jeg det alligevel, falder til patten for endnu engang at sole mig i rollen som den overskudsagtige perfekte mor... blah :)

 
At 9/2/10 12:57, Blogger Gittemay said...

Uh ha ja - godt den tid er ovre :-). Sikke nogle mareridt. Når nu man holder det selv-gjorte i hævd. Min søn har aldrig nogensinde villet klæde sig ud til fastelavn, så der er jeg sluppet billigt. Men pigerne....pyh ha. Kan fint huske det år, hvor jeg fik den åbenbaring, at jeg selvfølgelig også skulle klædes ud til fastelavnsfesten. Som heks. Og Sofie, der blev så bange for mig, at hun ikke ville tale med mig. Og hår, som det tog en halv dag at rede ud igen....wow en succes :-)))).
Nej, godt at dét er slut. Nu er det andre glæder, vi kaster os over :-)

KH Gittemay

 
At 9/2/10 13:33, Blogger susling said...

Kære alle,
for mig selv og mit omdømmes skyld, vil jeg gerne understrege, at jeg faktisk syntes, at det var skægt at lave de her dragter. Min datter har lige fortalt mig, at hun altid var rigtig glad for de outfits jeg og hendes far kreerede til hende.

Min søn har til gengæld altid været mere genstridig. I vuggestuen måtte jeg en gang tvinge ham ned i et Koboyder outfit, fordi jeg ikke ville miste ansigt (den kender I vel).

Bortset fra den gang, hvor han gennemlevede sin soldaterperiode og vi bare kunne nøjes med at supplere hans daglige militærdragt (med påsyede medaljer) op med en spejderbaret og et plastik automatgevær eller i hans vampyrperiode, så har han været hamrende kontrær og usamarbejdsvillig.

Men stadig, jeg er hamrende glad for ikke længere, at være den forpustede mor, der sidder aften efter aften efter en lang dag i den stressende konsulentbranche og gør alt hvad jeg kan får at bestå den store morprøve. Jeg giver gladeligt stafetten videre til næste generation.

 
At 9/2/10 15:53, Blogger Zette said...

Nårrh, hvor var det synd - men hold kæft, hvor er det også morsomt - i hvert fald at læse om. Jeg ville altid bare være vagabond og gå i gammelt tøj, så slap min mor jo også for den slags. Jeg håber ikke det forventes, at aflastningsfamilier laver fastelavnstøj, jeg er meget bedre til at bage bollerne... uhhhmmm, ku godt gufle en med sveske lige nu!

 
At 9/2/10 19:02, Blogger Dana Watsham said...

Alser, jeg ELSKER at lave fastelavnsdragter. Mine har været alt fra postkasse (papkasser og rød plakatfarve) over Madam Skrald til tepotte (rispapirlampe ...). Og de har alle tre syntes det var sjovt. Men med yngste solidt plantet i puberteten er de dage længst forbi. *suk*

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home