Suslings søn
I dag har jeg været med DJ Brockhouse til optagelsessamtale på en skole, der går ind for medbestemmelse, dialog og demokrati. På den skole må man gerne lave pieces og tags på væggene og man skal selv blande sig i debatten (til gengæld må man ikke moppe og ryge joints i skoletiden, så bliver man smidt ud). Faktisk er det meningen, at man skal lære selv at tage ansvar og lære at argumentere for sine synspunkter f.eks. på fællesmøder. (Skumfidusen har også gået der et år og bortset fra, at hun var ved at kløjs i fællesmøder og snak, så siger hun selv i dag, at det har givet hende en masse gode redskaber.)
I har jo nok allerede gættet, at det ikke lige er Herlufsholm, jeg snakker om!
DJ Brockhouses øjne blev store som møllehjul, da han så alle de fanastiske tags og pieces. Han øver jo selv lidt herhjemme på store stykker papir. Og øjnene var nærmest ved at trille ud af hovedet på ham, da han hørte, at en del af skoleforløbet indeholder 3 udenlandsrejser og at man selv som elev selv skal være med til at tilrettelægge sit skoleforløb, f.eks. om man vil ha' særlig fokus på kunst og medier eller biologi og miljø.
Lige nu lider han. For skal han gå direkte på gymnasiet (også et skide socialistisk overløbersted) eller skal han bruge et år på alt det dejlige, der rullede sig ud foran hans øjne? Beslutningen er helt hans. Det er hans liv og hans fremtid. Det er nemlig det, der er mine opdragelsesprincipper: Man skal lære at mærke efter inde i sig selv, så man ved, hvad der er rigtigst og så skal man kunne argumentere for det. På den måde lader man ikke liv og genetik og hva' behar løbe af med sig, men man lærer, at stå fast og kende sine egne grænser.
Nå, men nu babler jeg jo. Det jeg ville sige, det var, at jeg med årene har lært at elske, at jeg er en skide boho med bestemte meninger og holdninger. Jeg er holdt op med at skamme mig over, at jeg går ind for økologi og miljøhensyn. Jeg er holdt op med at prøve at tilpasse mig det pæne borgerskab og sidde med død hjerne og høre på andres problemer med overforbrug og varmeforbrug, bilkøb, friværdi, om det skal være en au pair fra Rumænien eller Thailand, om det skal være en skitur eller en solskinstur i vinterkulden. Just ain't my world.
Og jeg har i allerhøjeste grad ikke tænkt mig, at opdrage mine børn til at være noget andet, end det jeg selv går ind for. Men det behøver jeg vist heller ikke længere. De kan selv nu.
Etiketter: beslutninger
2 Comments:
Det lyder jo ret spændende med den skole :-). Godt at de kan selv nu :-)))). Har det i allerhøjeste grad som dig i forhold til, hvordan min verden ser ud. Og glæder mig stort over at være mor til nogle unger, der i den grad kan selv og har nogle holdninger til både det ene og det andet. Nej - vi ligner ikke de andre - men hvem pokker gider også det????. Egentlig kan jeg slet ikke sætte mig ind i en verden, hvor de vigtigste ting er friværdi og skiture - det er både for sølle og for snærende til min smag. Så jeg valser videre uden behov for at tilpasse mig eller ligne de andre - og det er ærlig talt så dejlig befriende. Tænk hele tiden at skulle være afhængig af, hvad de andre gør, og hvad man 'bør'....argh!
KH Gittemay
Jamen altså, Gittemay, i virkeligheden ligner vi jo også nogen og det var så det, jeg blev rigtig glad for. Det at der findes steder og mennesker med samme principper som mig. Jeg har bare aldrig dyrket det stort, fordi man også kan kløjes i mungbønner, næseskylninger og elitær selvhøjtidelighed. Det er det så ikke lige på den her skole. Det er fakstisk en af de skoler med det højeste karaktergennemsnit i landet. Men det er også en af de skoler, der suger de mest anderledes tænkende og non-konforme elever til sig.
Send en kommentar
<< Home