Susling en ægte tabersild
Nå, nu er man så åbenbart gået hen og er blevet sådan en taberbitch, der runder rundt med en manglende kindtand og en halv tand uden krone og fandfuckme også er arbejdsløs! Har faktisk altså også lagt mærke til, at der er en af sumperne på torvet, der blinker til mig.
Men til mit forsvar vil jeg sige, at han, så vidt jeg kan vurdere, er Über-sumperen i det parnas. Og til mit næste forvar vil jeg sige, at jeg bærer mit nederlag med stil og pels og knejset nakke. Og til mit allersidste forsvar vil jeg sige, at man sgu stadig kan se godt ud alligevel og få et par håndværkere til at danse lidt og sætte det nye antenne-stik, der hvor man vil ha' det. Og til mit ekstra suplerende forsvar: Det er sgu ikke mig, der render rundt med hærget solariehud, uggs, poset joggingdragt og en af der korte jakker med fakepels i kanten, som teenagere rendte rundt med for et par år siden og bortset fra det vel er godt inde i 40'erne, som hende jeg så i metroen i dag. (Hun må ha' forvildet sig væk fra Ama'r eller Brånby!)
Næh, næh, uanset hvad, er det min plan, at blive absolutly Mont Pellier! Til det sidste vil jeg kaste med håndledende, svinge mine ringe og svøbe mig i pels. Til det sidste vil jeg flirte og farve hår. Til det sidste vil jeg bælle champagne og spise østers. Og til det sidste vil jeg en gang imellem sætte en gammel punkplade på fra den gang mor var ung og danse moderne.
Yes sirry!
Etiketter: It's great to be alive
2 Comments:
altså, Liebling.
jeg læser og forstår.
men taber er ikke det begreb, jeg forbinder med dig. nærmest det modsatte. vi er sgu en del, der går rundt med knækkede tænder, blødende tandkød og det. eller noget. i vores alderagtigt. i hvert fald mig. det kan repareres.
du har den hårde tjans pt at skulle definere din hverdag. og det synes jeg, du gør du godt. du er i proces, ing? måske er du en af os, der bliver din egen chef i 2010.
Jeg takker og bukker, regitze! Jeg ved jo godt, at jeg ikke er den eneste. Snakker med mange, der har de samme aldringsproblemer.
Jeg tror nu ikke, at jeg bliver min egen chef (igen). Det har jeg været i fem år og jeg gider det ikke en gang til. Jeg arbejder til gengæld på, at være noget for andre end mig selv - og det holder jeg fast i. Det er det jeg vil: Bruge mine kompetencer til at være med til ændre betingelserne for andre.
Men igen. Fint at høre, at jeg ikke er alene :-)
Send en kommentar
<< Home