kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

19.1.10

Susling er en realist

I går, da jeg var høj på endorfiner eller adrenaliner eller hvad de nu hedder, de dimser, der udløses i kroppen, når man virkelig går til den fysisk, var jeg så speedet, at jeg fik sat gang i en hel masse, som jeg kun fik gennemført halvt. Bl.a. fik jeg meldt mig til Thai Bo intro. Jeg var også ret tæt på, at melde mig til salsamix og yoga.

I dag har jeg så meldt fra igen. Jeg er nemlig faldet ned - helt ned - så meget, at jeg ikke en gang kunne overskue, at cykle ud på Østerbro til et møde, jeg havde aftalt i slutningen af sidste uge. Mine lårmuskler er ømme, min lænd er øm, mine biceps er ømme og jeg kan dårligt nok løfte armene. Ai, så slemt er det ikke. Jeg er faktisk i bedre form, end jeg troede. Men det med mødet er dødærgerligt. Det handlede nemlig om, at jeg skal lave kommunikation på frivillig basis for en lille velgørende kvindeorganisation.

Jeg tænker nemlig som så, at jeg faktisk er ret priviligeret. Også selv om jeg ikke bor i villa og har en firehjulstrækker. Jeg behøver ikke, at gå 10 km. hver dag for at hente vand. Jeg skal heller ikke op før fanden får sko på og stampe maniok til morgenmaden. Min mand har jeg også selv kunne vælge. Jeg har kun født de børn, jeg selv ville og de er ikke døde som spæde. Jeg har også fået en lang uddannelse og nu hvor jeg er ledig, kan jeg få dagpenge.

Al det priviligerethed tænkte jeg, at jeg kunne dele lidt ud af, nu hvor jeg alligevel er sat på udskiftningsbænken. Altså lige bortset fra i dag, hvor det nok er bedst, jeg tænker lidt på mig selv.

Bortset fra det. Helle for ikke at være haitianer. For satan, mand. Det er jo et samfund fuldstændig i opløsning. Godt, at der er så mange, der giver en støttende hånd eller skilling. Nå, ja ikke Kurt. Godt nok surt, at hedde Kurt, hva'!
Oh, gud! Det bliver ved.

Etiketter: ,

3 Comments:

At 20/1/10 07:52, Blogger Zette said...

Lyder ellers spændende med det der frivillighedsnoget - sådant kan man få det ret godt af.
Endorfinhøj af træning? Tænk, det tror jeg aldrig jeg har prøvet. God samvittighed, velvære og tilfredshed ja, men sgu ikke endorfinhøj

 
At 20/1/10 09:10, Blogger susling said...

Det med det frivillige, tager jeg op igen i næste uge, hvor jeg har aftalt et nyt møde.

Ham træneren gik ret hårdt til den og jeg er jo ikke i superform, så resulatet var, at jeg spurtede rundt nærmest euforisk resten af dagen. Det kan kun have været endorfiner, for jeg har ikke oplevet det med noget af det andet, jeg har afprøvet indtil nu. Men jeg er jo normalt også sådan en yoga - pilates-dame.

 
At 20/1/10 10:25, Blogger Gittemay said...

Frivilligt arbejde er sjovt. Det har jeg også gjort en del i - og tænker, at jeg starter igen - når lige flytningen er helt overstået :-).
Og ja - vi er priviligerede, men glemmer det for ofte.

KH Gittemay

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home