Susling råber: Kan vi så se, at få noget folkelig debat!

Nu skrev jeg det ikke her på min ydmyge blog, men jeg kan edderperkeme garantere jer for, at jeg tænkte det, da jeg første gang hørte om, hvordan Kurt Westergaard reagerede, da en attentatmand smadrede hans fordør. HAN LOD SIT BARNEBARN SIDDE - for selv at søge i dækning.

Kryster og kujon, råbte jeg. Jeg råbte også, at nu gad jeg fandme ikke længere høre om den højreradikale nar og hans skide tegning eller om, at han nu skal have 30 mænd til at bevogte ham. Hvad dælen?! Er han livsvigtig for nationalstatens overlevelse eller hvad? Er det fordi han er blevet et symbol på Den ægte danske kulturelle ytringsfrihed, som den er defineret af højrefløjen? Og hvad, hvis - og dette er bare et tankeeksperiment -man brugte den resource 30 mænd er på, at beskydte voldsramte kvinder i stedet? De er da også vigtige samfundsborgere i et lige og demokratisk land som DK, sku' jeg mene.

Men hvilken forskel ville det gøre, at jeg skrev alt det her, tænkte jeg så også? Ikke meget. Så det er jo godt, at kvinder som Karen Thisted med tale- og lyttetid og kendisværdi, i det mindste siger noget, tænkte jeg som det næste. Vi er jo ikke lige for loven og for medierne. Nogle er mere lige end andre.

Men så var det jeg også tænkte: "Hvad om folket nu kom ud af deres komfortzone og deres skønmalede blomsterbuske og sagde noget? Sådan virkelig sagde noget, der talte på et højere plan? Brugte det lille hjørne af taletid de havde, f.eks. på deres blog og meldte rent mel i posen.
Hvad hvis en stemme blev til mange stemmer?" Måske er det demokraten i mig, der tror på folket. Men jeg kan ikke lade være. Det er lissom det, jeg er opdraget med.

Så lad os for fanden se, at få noget debat. Lad os diskutere om det er ok, at varetægtsfængsle klimaaktivister i 20 dage. Om vi vil være med til at arrestere folk eller smide dem ud af landet på formodning om, at de måske eventuelt i fremtiden vil have intentionen om, at udøve en terrorhandling eller forbrydelse. Lad os diskutere, hvordan vi gerne vil ha' vores land ser ud.
Lad os diskutere de her skide Muhammed-tegninger. Lad os diskutere religionsfrihed. Lad os vise verden, at vi i virkeligheden ikke er smålige og racististiske, men faktisk er og har noget vi kan være stolte af.

Men - suk - måske er det bare mig der er naiv?