Suslings nytår

Ungerne er afsat forlængst. Dj Brockhouse er draget afsted til kyssehimlen hos sin udkårne (som han nu vil giftes med!!) og Skumfidusen tripper rundt med guld på neglene og i en gudindesmuk kjole med draperinger og guldbroderier ved taljen - snart klar til at fejre det nye år med sine venner.

Vi var også inviteret ud, men vi takkede pænt nej og går i stedet og gnaver og smælder af hinanden. Det har vi gjort de sidste tre dage og det fortsætter vi sikkert med henover østers, skovdue med estragon-fløde-vermouthsosse og resterne af julekagen. Når vi skåler i martini, vin og til sidst champagne, vil vi skælde og smælde og fortælle hinanden om alt det, den anden gør galt og som det gamle ægtepar vi er, vil vi som sædvanligt ende med, at sige til hinanden, at vi elsker hinanden og ikke vil bytte for en million.

Skal sandheden frem - og det skal den jo - så handler det her jo ikke om ham og mig - det handler om Det. Det at vi egentlig ikke gider småborgerlig limbo, hvor den ene dag tager den anden. Vi gider noget mere, noget andet, noget jais ne sais qou? Meget muligt, at andre finder trøst og indhold i gentagelser og traditioner. Vi gør ikke. Men hvad sætter man istedet? Og det er vel det, der binder os sammen. At ville noget andet. Udfordringen er så, at finde dette andet.

Nå, men det er jo ikke meningen, at man skal tampe løs i eksistentialisme. Det er alt for stort et billede at male op. Der er jo også de små ting:

• Skal tabe mig ti kilo, så jeg kan dele tøj med Skumfidus. Dels får jeg mit eget ret dyre tøj tilbage, dels har hun købt sig flere gudindesmukke kjoler, som også lige er min stil og så kan vi dele lige over
• Skal have skaffet mig job med penge - helst job med mening. Har en plan, har været megatæt på flere gange, må fortsætte kampagne
• Skal have mere sex og kærlighed i tyveti. Det har skrabet bunden en anelse mere, end jeg synes, jeg fortjener
• Skal fortsætte bageriet. Har været fantastisk at opdage, at det kan jeg og jeg er god til det
• Skal have nyt køkken. Har ventet på det i nu tre år. Lejerbo og Københavns Kommune sadler ikke samme dag som æggene er lagt
• Skal bevare smilerynker og opadvendte mundvige og indre ro uanset, hvad tyveti bringer. Den ro jeg har fået i år har været alle manglende lønudbetalinger værd
  

Hvad der ellers kommer ser jeg bare frem til. Det skal nok blive ok.

Godt nytår til alle!